Skip to main content

Løbsberetninger/Resultater

Skovløberen 2011 - Tom Birch C.

Mit første maratonløb

Så var det endelig blevet søndag, efter tre dages venten, jeg var bare klar, klokken var 0600 jeg spiste ligt havregryn ikke for meget, da jeg var bange, for mave problemer, men jeg drak to kopper kaffe for lige at komme på tønden, jeg skulle hente Carsten Jørgensen i Tølløse kl.0840 vi snakke en del om hvor hurtig vi skulle løbe, Carsten ville løbe på 5.45 og jeg ville ikke under 6.05 pr. kilometer. Vi blev mødt at Gitte i hallen med et stort smil det var bare dejligt så nu var vi på hjemme bane, vores koner havde meldt sig som hjælper, det var også dejligt at se dem i fuld gang med at udlevere start nummer. Jeg fik lagt gel ud i kasserne til depoterne super god ide. uden for hallen mødte jeg Allan som desværre ikke kunne løbe med på grund af en skade som han fik 14 dage før start. Vi havde jo alle løbet efter Lars` trænings program til maraton, jeg hade jo håbet på at jeg kunne løbe de første 25 km samme med dem, jeg fik lige en snak med Karsten Nør før start han ville løbe på 6.15 pr. kilometer, fin så var der en mulighed for at komme til Gyldenløves Høj med lidt selskab. Så var det tid til start, jeg kunne se på mine løbe venner at smilet var ligt skævt for nu var det alvor. Nå vi kom af sted, jeg løb 10-15 meter foran dem jeg skulle passe tempo med, så det gik fint, med så kom vi til rundkørselen, men hvad var nu det, nu kom de! ikke rødfrakkerne med dem i de blå tøjer og der var Karsten Nør som jeg kender ham bedst, med en vis legemsdele i panden og hoved under armen, nå nu går det da bare der ud af, jeg kikkede på mit ure 5.35 det bliver min død, mit ur var sat til 6.05 så det var i fuld gang med at bippe,! ok men så kom Lone og Pia forbi og der var ligt bedre at løbe i deres tempo 5.50 pr. kilometer så jeg hang på. Lone var med på, ikke løbe under 6.05 med det var ikke til at styre vi løb de i 5.45-5.53 . Jeg havde også taget to løbebluser på det var en fejl jeg kunne mærke at det var tid til at smide den ene T-shirts, så det var super fedt at se Lars Junker som Hjælper, komme løbne med tilråb, er der noget jeg kan hjælpe med, han løb på siden af os som var det "ture de franc" det hjælp. Med lige før Avnsø måtte jeg sige farvel til Lone og Pia, jeg måtte ned at gå det var bare alt for tidligt jeg hade jo træne op til 30 km, på løbetur. Det kan bare ikke passe at jeg er nede nu, jeg fik gel ved depot og kom i gang igen, nede ved Avnsø Sø stod Gitte med sin Cykel der var noget i hendes øjne som sagde mig, Tom du er på skideren der er langt Hjem, ved Avnsø center måtte jeg ned at gå, jeg gik og løb 1 km ad gangen da jeg kom til Jessen depot var Lars Og Eva kommet op til mig de var startet på 6.30 pr km, jeg prøver at løbe efter dem men da jeg kom til bakkerne måtte jeg gå igen, men jeg skulle bare til Gyldenløves Høj for der stod min familie og venner, men jeg var jo en ½ time bagud, den først jeg så var Allan ved Depot, han var i Super godt humør så jeg glemte lidt at jeg var træt. Og så mødte jeg Mathias "Fars Drenge" du ser træt ud far, er du færdig. ja jeg er sgu brugt, med jeg kom op på toppen af Gyldenløves Høj, Sanne min kone var lige ved at græde da hun så mig, hun gav kys og kram, du kan godt, du er sej. Jeg kom op af tappen til stenen og begyndte at løbe igen så råbte Mathias skal jeg løbe med de sidste 8 km, ja det må du da godt det var fedt vi løb og gik lidt, så begyndte vi jo også at løbe forbi andre, der også var nede. Det gav energi vi tog den ene kilometer efter den anden ved det sidste depot stod Malene som også var hjælper det var fedt at se henne vi fik et skuler klap,!så Mathias nu er der ikke langt til mål, da vi kom til mål kunne vi se alle mine løbe venner og min familie det var fedt,

Tak til alle dem jeg mødte på min vej,!! Jeg kommer igen.

Tom Birch Christiansen

  • Læst: 5236

Skovløberen 2011 - løbsberetning- Jeanie E.

Mit første Maratonløb.

 

Skovløberen den 4.september 2011

 

Jeg er for alvor begyndt at løbe igen.

Tidligere har jeg løbet 5-10 km et par gange om ugen samt et par Ermitageløb.

For et par år siden overtalte en kollega mig til at tage med ud og løbe i Hvalsø Løbeklub.

Efter ét par lørdagsløbeture kunne jeg mærke, hvor inspirerende det var at mødes med så mange forskellige imødekommende mennesker, som havde ét til fælles- at få en god løbeoplevelse.

 

Langsomt, men sikkert, fik jeg indarbejdet en løberutine. Og med tiden blev distancerne længere og længere. Så efter to Halv-maratonløb i foråret 2011, BT-halvmaraton og Tølløse-Slot halvmaraton, var formen ideel til at træne til maraton.

 

Så da Lars Vincents ,en yderst sympatisk og meget energisk person i løbeklubben, sendte en mail ud med et maraton træningsprogram til skovløberen, kunne jeg mærke begejstringen og energien kom til mig for at udfordre denne mur! Indtil da havde jeg nok den holdning at 10-15 km´s løb om lørdagene var nok. Jeg må også tilkendegive, at jeg som læge nok var/er lidt bekymret for konsekvenserne ved så lange løb. For hvornår er det nedslidning i forhold til opbygning og hvad med led, ligamenter, menisk og korsbånd?

 

Interessen for udfordringen var dog større end bekymring for evt. skader.

Vi, en 10-30 løbere, gik i gang med lørdagsløbene.

Undervejs på løbene fik jeg altid gode råd om træning, opfyldning af væskedepoter, væskebælter, ernæring, alkohol og diverse energi-geler. Og ikke mindst gode historier, lidt gas og priserne på mange huse! I perioden op til løbet løb jeg ca. 40-50km/uge, de hyggeligste om lørdagene.

 

Søndag den 4.september,dagen for udfordringen, stod jeg frisk op kl. 7:30 med sommerfugle i maven. Alt udstyr var lagt frem dagen før for ikke at glemme noget. Spiste havregryn, drak en hel masse juice og et par kopper kaffe.

Min søde mand kørte mig til løbeklubben, da jeg var bekymret for, jeg ikke var i stand til at køre hjem. Kom i god tid kl. 9:30 løbet startede først kl. 10:15.

Fra højtalerne hørtes majestætisk marchmusik. Jeg blev helt berørt og tænkte at nu skulle jeg løbe mit livs løb.

Mødte løbe vennerne fra klubben. De så alle spændte og motiveret ud.

Vi ønskede alle hinanden et godt løb.

Jeg havde aftalt at løbe med en erfaren inspirerende mandlig maratonløber, Karsten Nør, hvilket føltes betryggende. Vi havde lagt en strategi for ruten. Vi drak vand ved hvert væske depot de første 15km. Ved 15 km tog vi den 1. Gel med rigeligt vand. Derefter drak vi energidrik og vand ved alle depoterne. Ved 25km og 35km tog vi 2. og 3. Gel.

 

Startskuddet gik og vi løb. Vi fik umiddelbart startet i et meget hurtigt tempo, hvilket nok er meget almindeligt, i det man følger trop. Så lidt efter lidt passede vi tempo ind efter vort mål.

Vi løb og fokuserede på 10 km ad gangen. Det var en fantastisk følelse, hver gang vi passerede det mål. Da vi nåede 21,1km var humøret helt i top, for nu var vi halvvejs.

Det var omkring Avnstrup, hvor der var musik og fest. Det var meget ubehageligt at løber over deres græsplæner, fordi der var så fugtigt. Det føltes som om man løbe på våde svampe, dvs. tungt!

Ved 24-25km fik jeg siddestik. Umiddelbart var jeg meget stille omkring det, idet jeg var bekymret for, om det var MUREN. Jeg prøvede at sænke farten lidt, dog ikke mere end jeg kunne følge med. Efter nogen tid hvor jeg led i stilhed, trak vejret dybt og roligt, kunne jeg mærke det lettede. Derefter orientere jeg Karsten , om at jeg måske netop havde passeret én lille mur!

Da vi nåede 30 km var humøret højt. Benene var gode, trods de netop passerede kilometer. Jeg begyndte at blive overbevist om at løbet var i hus og en ubeskrivelig positiv energi kom til mig. Jeg accelererer lidt, her var min rutineret ven en rigtig god støtte, idet han holdt lidt igen. Vi havde jo stadig ikke erobret Gyldenløves høj og andre høje bjerge!

Vi passerede trætte og måske murramte løbere. Alle prøvede vi at opmunter og få dem til at følge med. Min ven, som altid er meget snakkende og fuld at gode historier, fik med alle dem vi passerede, en god sludder. Tænk at have sådanne et overskud!

 

Da vi passerede 35 km var jeg rørt. Benene trætte ja- men afstanden til mål inden for rækkevidde.

Ved sidste væskedepot var stemningen høj og næsten euforisk.

Da der var 1 km til mål, kunne jeg mærke en fantastisk tilfredshedsfølelse, om lidt var vi i mål.

 

Ca. 200 meter før mål stod min søde mand og råbte og hujede til os, mens han fotograferede.

 

Vi accelererede og løb hånd i hånd over målstregen. Igen var jeg berørt og fældede én lille lykkes tåre.

Karsten Nør fik et kæmpe knus for vidunderligt underholdning, opmuntring og vejledning under løbet.

Tak til alle frivillige ved hvert væskedepot for opmuntring og opfriskende drink og frugt.

 

Jeg vil også takke Hvalsø Løbeklubs løbere for al opbakning. Uden jer havde jeg aldrig fået løbet ét maraton. €¦.. og det bliver ikke det sidste!

 

 

Venlig hilsen

Jeanie

 

 

 

 

 

  • Læst: 5390

Skovløberen 2011, Løbsberetning/Mogens

Marathonløb er en kategori for sig. Det kræver noget træning og det kræver noget psyke og motivation, hertil at alt går op i en højere enhed m.h.t. rødvin dagen før, vejr, væske, beklædning, vabler osv.

Jeg må sige at jeg havde en rigtig god oplevelse med årets Skovløber.

Jeg har respekt for ruten. Løb den hele de 2 første år på henholdsvis 3.30 og 3.38. Begge gange i ganske varmt vejr. Derfor gik jeg over til kun at løbe ½ maraton nogle år.

Jeg blev så revet med af den god stemning og pludselig stod jeg på startlisten. Min løbetræning op til dagen har ikke på nogen måde været særlig målrettet med højst 40-50 km om ugen med 3-4 lange ture på ca.25 km. Ja, ja rulleski, men det er mere arme og skuldre der bliver piftet op.

Dagen kom €¦€¦€¦€¦alt for varmt, så min plan var at løbe langsomt og derved holde væsketabet nede. De første ca. 15 km fulgtes jeg med Karlsen og Anne Marie, som også lagde ud i langsomt tempo. Det gik faktisk rigtig godt med luft til lidt snak. Vi faldt også i snak med en fyr fra Randers som hele tiden spurgte efter bakkerne, som han havde hørt om. De er åbenbart større i Jylland, men han kom nu først i mål efter os alle 3, så mon ikke han har mødt en enkelt bakke eller to. Efter ca. 15 km forsvandt Karlsen langsomt ud af syne. Efter ca. 20 km fik jeg maveproblemer og måtte kæmpe for ikke at gå ud og kaste op. Anne- Marie holdt tempoet og var hurtigt væk. En del af de mange ½ maraton løbere, som var sendt af sted ca. 2 timer senere passerede forbi. Dejligt med lidt selskab og lidt snak undervejs.

Mine maveproblemer tog til og midt i Lindealleen, der dufter så eventyrligt når den blomstrer, det er lige før Kudskehusbakken, der måtte jeg ud og stå op af et af Lindetræerne og knække mig. Ikke fordi der er andet end væske og energidrik, men det kan anbefales. Hvor giver det luft. Det var ca. 10 km på lav fart, men straks fik jeg fart på og fik hentet ganske mange af både hel- og halvmarathonløberne, der de sidste 10 km havde overhalet mig. Som prikken over i et, ja ikke fordi man skal sole sig i andres nedtur, men det var nu alligevel en lille smule hyggeligt at se Karlsen ca. 700 meter før mål og at indhente ham, så vi kunne følges over målstregen. Jeg tror hans oplevelse var anderledens!

De 10 km med krise er hurtigt i baggrunden. De sidste 10 km gjorde min oplevelse af løbet meget positiv.

Tiden er jeg også godt tilfreds med 3.39 og nr. 1 i min aldersgruppe. Jakob gjorde mig opmærksom på at der findes en hjemmeside, hvor man kan beregne sin tid alderskorrigeret. Efter den beregning var min tid 3.01 altså bedre end vinderen af løbet. Se evt. http://www.loebesiden.dk/beregn_aldersgraduering.php

Anne-Marie blev i øvrigt nr. 1 i tiden 3.34 vel at mærke uden alderskorrigering.

Det var en super oplevelse at føle sig frisk efter løbet og efter en kort tur på ryggen kunne jeg nyde synet af de løbere der kom i mål. Blandt andre Eva og Lars der havde 1½ timer mere på benene, men også med en god oplevelse.

Mogens Hedengran

  • Læst: 5885

Skovløberen 2011 - løbsberetning Ann Vibe, Lars Vincents

Skovløberen 2011

............................................................................................................................................................................................................................................

Lars vincents:

Skovløberen 2011

Så oprandt den store dag: Maraton på hjemmebane. I høj flot solskin blev over 120 maratonløbere sendt af sted. Jeg dannede hurtigt makkerpar med Eva H., og vi konstaterede en placering som næstsidst. Her blev vi løbende indtil 25 km. Vi havde ikke placeret os i en stillekupé, så snakken gik lystigt om George Michael, Aabent Spor, pædagogisk lørdag, mad m.m. Ved væskedepoterne var stemningen høj, og flere af vejviserne heppede os videre. Ved Avnsø stod Gitte med sin cykel og gav mere peptalk, og snart nåede vi det sted, hvor ½ maratonløberne stødte til. De var dog for længst over alle bjerge, da vores tempo lå på 6.45 pr. km, og 21 km blev rundet på 2.25. Vi havde stadig forhåbninger om en tid omkring 5 timer.

Efter væskedepot Avnsø begyndte vi at avancere i feltet. Det gav ny energi og tro på, at vi havde gjort det rigtige. Faktisk så vi flere og flere løbere i problemer, og vi blev en smule kålhøgne.

Flere og flere bakker blev klaret gående - en taktik der ødelagde sluttiden, men gav os overskud til at kæmpe videre. Og faktisk gik kilometernedtællingen hurtigt. Gyldenløveshøj trak søm ud, men ingen panik.

Bettina Næs og Malene Ambus gav os flere kræfter med fabelagtig support, og Kristian Husted bildte os ind, vi var godt løbende. Vi syntes efterhånden bakkerne var for korte, for på toppen tvang vi på skift hinanden videre i løb. Ved slusen på Ny Ringstedvej spænede vi over vejen for snart at gå igen. Så fik vi øje på Jan og nu gik det ned ad cykelstien mod mål. Et kort sving op mod Sarbjerg fik mig ned at gå igen i mismod, men Eva var sej og nu skulle vi altså løbe i mål med hinanden i hånden. Så hørte vi klapsalverne i målområdet, og jeg fik øje på barnebarnet. Og så hang medaljen pludselig om halsen. Vi havde gjort det. En triumf. En milepæl. Og tænk at føle sig nogenlunde frisk efter 5 timer og 11 minutters løb.

Lars V.

......................................................................................................................................................................................................................................................

Ann Vibe J.

Bestemte mig forholdsvis sent for at være med igen i år. Havde forholdsvis meget at se til op til løbet som hjælperansvarlig og havde også holdt lige lovlig lang sommerferie. Ergo var det så som så med træningen. Kom ikke rigtig afsted på de lange ture, og fik heller ikke de kilometer i benene som et maraton egentlig kræver, hvis man også skal have overskud til at nyde løbet.

Men nu var det gule nummer sat på blusen, så det var bare om at få det bedste ud af det!

Og det gik faktisk rigtig rigtig godt de første 15 km! ALT for godt! Lagde endnu en gang for hurtigt ud, og begyndte så småt at mærke det ca halvvejs i løbet. Så er der bare rigtig langt hjem!

Heldigvis løber vi jo på hjemmebane, så der var masser af hjælpere der kom med opmuntrende tilråb, så jeg lige kunne klare et par km mere.

Endnu en gang havde vi fantastisk godt vejr til Skovløberen.. Faktisk ALT for godt!! Det var bare kvælende hedt og luftfugtigt, og pulsen kom hurtigt i vejret!

Havde ladet væskebæltet blive i hallen ud fra vurderingen om at det var bedre at undvære lidt væske end at løbe med bælte i 42,2 km. Så hver gang jeg følte tørst tænkte jeg på hvor dejlig befriende det var at løbe uden bælte - det var svært at overbevise sig selv om i længden!

Bakkerne blev stejlere og stejlere, benene tungere og tungere, og humøret lavere og lavere. En lille stemme blev ved med at viske, at jeg jo bare kunne gå ud. "SAa vigtigt er det jo heller ikke at gennemføre".. Eller er det? Heldigvis var der en indre fightervilje der mente det var det hele værd at nå i mål!

Løb for første gang med pulsur. Det viser, at jeg lå ml. 93-99% fra 15 km til 25 km

Da jeg manglede omkring 6 km kom min mand og søn cyklende (for at se, hvor jeg blev af?) DET var et scoop! Fik sendt sønnike hjem efter en proteinbar og fik sat gemalen til at pace mig de sidste mange lange km hjem. Var stadig én stor tudekiks, men havde trods alt viljen til at føje den verbale pisk han svingede, og det var slut med at gå resten af turen.

Skønt at se målet! Få medaljen og masser af forplejning, se alle de glade ansigter og ENDELIG være færdig med at løbe!

Aldrig mere maraton - uden ordentlig træning!

  • Læst: 5468

SMUK kvindeløb 2011

Smuk Kvindeløb i Roskilde.

Ca 20 hvalsøløbere tog turen igen i år. Flere af dem havde dog tilmeldt sig via arbejde eller alene, men vi sås alligevel i farten€¦..

På en smuk 5km rute løb vi fra Vikingemuseet op ad Jørgens bjerg, rundt på Skt.Hans ud i kællingehaven og via fjordstien og havnen tilbage til museet i mål. Vejret var næsten med os. En kraftig vind gjorde at flere havde skiftet singletten ud med t-shirt, men det var rigeligt varmt alligevel. Regnen ventede venligst med at styrte ned til efter løbet. Vel i mål fik vi lige et lille glas boblevand.

Efterfølgende tog nogle af os, ned på Bella Napoli og råhyggede, her nok med flest historier fra den nylig overstået Skovløber.

 

Resultatliste på de fleste, nogle mangler, så giv besked hvis du er en af dem.

 

Anne Marie Lyngby 21:58

Hanne Jessen 22:18

Dorthe Wied Christensen 25:53

Randi Sørensen 28:01

Ida Mæchel 28:07

Malene Ambus 28:37

Jytte Phil 28:56

Lone Askirk 29:10

Eva Hendengran 29:28

Birgitte Schmidt 29:33

Trine Jørgensen 29:40

Karin Andersen 30:57

Regitze Zartov 31:08

Helle Pedersen 31:44

Vera Isaksen 39:07

Lena Sørensen 39:07 ( power walk)

  • Læst: 5764
Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!