Da vi alligevel var i det jyske, hen over Kr. Himmelfartsferien, deltog vi lige i dette løb.
Hjemmefra havde vi søgt på forskellige muligheder via nettet. Dette her lød dog mest interessant mht. løberuten. Der var mulighed for både ½ maraton med mål i Bryrup og hel maraton, med mål i Brædstrup.
"Der startes ved Almindsø lige syd for Silkeborg by, og fortsættes gennem Vestskoven til Virklund. Videre herfra i en blanding af skov og åben natur, bl.a. langs Hulbækkens klukkende løb. Derefter fortsættes gennem et terræn, hvor småskove, moser og hedearealer efterhånden afløses af store skovmassiver tæt ved Vrads, for så at følge naturstien langs den gamle veteranjernbane og ind imellem søerne. Ved Bryrup passeres landevejen, for straks efter at nå 1/2-marathon målet ved Bryrup Skole, i sydkanten af byen."
Starten gik kl. 13:15 i samlet tid, ca. 500 mennesker. En lille stigning kort efter start gav dog lidt luft på ruten. Den første km var på skovveje hvorefter det blev asfalt sti med en ridesti ved siden af, så der var gode muligheder for at vælge underlag efter eget valg. Vi fulgtes ad de første 5 km, men så var NJ varm og satte farten op mens jeg satte den ned til 6min/km igen. Lige pludselig var de 2 kvinder der råbte " flot Lone godt gået" efter at have kikket mig forvirret om, for at se hvem der reagerede, gik det op for mig, at det var mig de heppede på!! Hvorefter de råbte -og så skulle vi lige hilse fra din mand lidt længere fremme. NJ havde sagt; min kone kommer om lidt og vi kender ikke nogen herover -hep lige på hende også, hun løber i samme trøje som mig Hvalsø singlet€¦. Der var rigtig stor opbakning til løberne, da publikum kunne komme tæt på hver gang vi krydsede en vej eller en by.
Da vi løb på den gamle banestrækning, var der ingen direkte bakker de første 17km, men fra mellem ca. 3km og til 10km. steg vi langsomt fra 25 m til 120 m, hvorefter det gik stille nedad igen over de næste 5km til 50m. Dette langsomme fald på ruten, var fantastisk og gav nogle kanon gode lange skridt. Ud over den generelle flotte afvekslende natur, var der især et sted vi begge bed mærke i. Vi løb på en dæmning over en dalsænkning og kikkede ud på trætoppene. Godt vi ikke skulle op og ned der.
Ved 17km blev jeg slået lidt ud af kurs, da en medløber var slem medtaget af formodet dehydrering og hedeslag, det virkede som om, at de 2 publikum der forsøgte at hjælpe ikke vidste hvad de gjorde -eller havde ringet efter hjælp. Jeg måtte vende om og hjælpe dem med råd og vand. Næste depot var ca. 500m længere henne ad ruten, hvor der også måtte tales stramt for at udlevere ekstra vand til nedkøling. Siden hen sagde NJ, at det havde været galt allerede da han passerede. Nå, jeg glemte selv at drikke - suk og med 4km hjem øv!. Men jeg følte mig næsten hjemme, for jeg løb sammen med veterantoget, altså det der køre mellem Vrads og Bryrup. Så gik turen ellers op og ned ad bakke de sidste 3 km, igennem skovområdet ved Bryrup, hvor vi havde mål i byen.
Ved målstregen stod en meget smilende og glad mand, Niels Jørgen, som havde debut på sin første ½ maraton og som var kommet ind på 2:02:55
Jeg kom selv ind på 2:16:11
Så var der bare at tage bussen retur til Silkeborg, hvor vores bil stod.
Der var noget dejligt hyggeligt over hele løbet, fælles start, opråb når løberne kom ind og meget smil fra publikum og arrangørerne, sådan næsten - mest for sjov og lidt alvor€¦.
Lone og Niels Jørgen