Så kom dagen hvor jeg skulle løbe New York City Marathon. Det var 2 år siden vi bestilte turen, så jeg var meget spændt på at komme i gang.
Lillebror og jeg blev hentet ved hotellet søndag morgen d. 6 november kl. 5.30. Det var meget tidlig på dagen, når vi først skulle starte kl. 9.40. Starten går fra Staten Island, så det er derfor Manhattan skal tømmes tidligt for busser.

Jeg havde masser af gammelt tøj, og en billig sovepose med ud til startområdet, da det kan være meget koldt om morgnen . Det var heldigvis ikke så koldt, som jeg havde frygtet. Timerne til starten gik hurtigt, og kl. 9.40 gik startskuddet.

Den første bro der skulle passeres er Verrazano Bridge som er ca. 3 km lang. Da jeg havde passeret broen, så var kroppen varmet godt op. Brooklyn er næste ø der skal passeres, og her fik jeg mange tilråb fra tilskuerne Come on Denmark you can do it. Der står ca. 2,5 mill. tilskuere på ruten, så engang imellem når jeg skulle have hvilet ørene, så måtte jeg løbe i midten af de store brede veje. Meget mærkeligt at komme til det jødiske kvarter, fra højtråbende tilskuer til tavshed. Det er nemlig ikke tilladt for ortodokse jøder at klappe.

Løbet fortsætter til Queens med masser af musikbands langs ruten. Queensboro bridge bliver passeret, og jeg kommer ind på 1st Avenue som ligger på Manhattan. Her mærker jeg suset i maven , tilskuerne står meget tæt, og de råber alle you can do it. 1st Avenue er endeløs lang, og den stiger konstant. Ved starten af 1st Avenue har jeg løbet 25 km, og det er her at jeg kan mærke mit dårlige knæ begynder at gøre ondt.

Harlem er det næste område jeg passere, og efter Willis Avenue Bridge løber jeg til Bronx. Madison Bridge passeres og jeg er tilbage i Harlem. Nu er der kun ca. 8 km. tilbage ned af 5 Avenue , og ind i Central Park. I Central Park går det også op af bakke, så her må jeg bruge mine sidste kræfter.

Endelig i mål til den bedste maraton oplevelse jeg har haft , ud af de 16 maraton jeg har løbet de sidste 7 år. Selv om det var den langsommste tid. 4 timer 27 min. 26 sek.

Michael Duus Feddersen

Jeg er gift med Michael og var straks med på at jeg skulle med på hans livs løbetur da den blev bestilt for ca. ca. 2 år siden.
Hjemmefra er pakket varmt tøj, og en billig sovepose købt hos Lars Larsen. Denne blev brugt af Michael før start , og nu er der sikkert en hjemløs der varmer sig i den.

Dagen før løbet købes yoghurt, müsli, og frugt. Morgen mad, ja benzin til kroppen må der til. Vi går ind i en butik for at handle ovenstående og jeg har aldrig set så meget frugt og grønt på en gang. - Det kan danske købmænd lærer lidt af, og så i starten af butikken, man kan ikke undgå at købe sundt. Frisk, Flot og fristende.

Michael løber med Marathon travel, og han blev af mig overtalt til at tage deres røde / hvide danske singlet t- shirt på. Det er jo ikke til at se at det er en dansker der kommer, hvis man er i blå / grønne farver. Hvilket jeg tænker skal med i overvejelser for løbetøj, når "man" nu gør det ude i den store verden. Som tilskuer er det sjovt at følges med alle de danske hepper. Dannebro svinges når røde / hvide farver løber forbi os.

Jeg står ved ca. ½ Marathon, og der er mange trætte "stolper " (ben) der kommer forbi og uha de er varme.

Vi få efterfølgende oplyst at det i år er den varmeste Marathon, - og tænke 7 dage før sne i New York. Ca. 1.000 træer blev beskadiget i Central Park. Svært at forstille sig når man står i høj sol og sikkert har fået fregner på næsen. Super vejr for tilskuer.

Det var ikke svært at se at løbet var hårdt, alle så ud til at lide. Utroligt at Michael ikke hørte mig, jeg råbte ellers højt, det var der også mange andre der gjorde. Næh, Michael var nok i hans egen lille "løbeSilo " , og så høres ingenting.
Michaels tid var ikke rekord, men flot. Han kom igennem sammen med flere Hvalsø løbere flot og stort tillykke til jer alle herfra.

En god oplevelse som tilskuer.

Mette Mie Feddersen