Amsterdam Marathon 16.okt

Amsterdam Maraton 2011

Netop hjemvendt fra et hyggeligt ophold i Amsterdam er tiden kommet for en refleksion over maratonløbet. Vores lille intimgruppe bestod af 6 personer - de 5 som løbere og den 6., Stine Ellefsen, i rollen som bl.a. fotograf og krudtleverandør. Sidstnævnte rolle er med urette undervurderet af mange. Vi ankom fredag, løbet foregik søndag og vi rejste tilbage hhv. mandag og tirsdag. Gruppens medlemmer har lært hinanden at kende dels via Hvalsø Løbeklub og dels via et kollektiv i Jystrup.

Løbet startede og sluttede på Det Olympiske Stadion. Til start var det isende koldt - blot 3 grader, men som dagen skred frem, blev det den smukkeste dag for årstiden med fuld skrue på solen, hel blå himmel, svag vind og temperaturen sneg sig op omkring de 14 grader.

Inden løbet havde vi aftalt, at vi ville starte i to grupper. Førergruppen med Jan og Christian og snakke- og nydegruppen med Sif, Preben og Karsten. I min lille gruppe "tabte" vi Preben omkring 22 km og fortsatte med et konstant tempo lige under 6 min/km. Faktisk så imponerede konstant, at jeg overvejer at melde mig som fart- og ballonholder i København til maj. Stine stod ved hhv. 13 og 26 km og tog imod tøj (jeg smed en bluse ved 13 km), tog fotos og udleverede diverse former for energikrudt. Tak til Stine for den gode indsats. Løbet foregår af en ganske flad rute, som København, dog nok væsentlig smukkere, da vi bl.a. fra ca. 13 til 26 km løb ud af selve Amsterdam og langs en bred kanal kom ud på landet. Med hensyn til opbakning fra publikum inkl. musik, så kan Amsterdam lære en del af København Maraton og Berlin Maraton.

Tilbage til løbet. Mit løb gik ganske fint med konstant tempo og ingen store kriser, bortset fra en ved ca. 40 km, hvor der gik hul på en kæmpe vabel. Efter nogle hundrede meter med tænderne bidt sammen, gik smerten over igen, og jeg kunne trykke pedalen helt i bund på stadionet - blot ca. to minutter efter Christian. Sif, som jeg fulgtes med under hele løbet, kunne ikke snakke mere ved ca. 35 km, hvorefter jeg havde den glæde at møde en gammel gymnasiekammerat, Jesper, som har boet i USA i 11 år. Dejligt at Jesper tog over rent underholdningsmæssigt, hvor Sif slap fra ca. 35 til 39 km.

Alt i alt er jeg ganske godt tilfreds med mit løb, løbemåden og sluttiden. Der er altid nogle, der er hurtigere, men der er også altid nogle, der er langsommere. Og der er mange meninger om gode sluttider. For mig handler det om, at jeg selv er tilfreds med min præstation - og det er jeg. Mit næste mål er igen at placere mig under de 4 timer, hvilket synes overkommeligt, da jeg på intet tidspunkt var presset fysisk. Jeg har i år for første gang løbet mere end et maratonløb (3 stk.), og det har fungeret super - jeg nåede således på intet tidspunkt at komme for langt ned i gear.

Imponerende flot løb af Jan - kun hans andet maratonløb og omkring 25 min. hurtigere end første gang.

Inden og efter løbet var der tid til at nyde Amsterdam, som - særligt i den gamle del og centrale del - med sine mange kanaler og gamle pakhuse står i skærende kontrast til mange andre europæiske storbyer, der er spoleret af yngre arkitekters misbrug af beton og glas. Vi boede tæt på centrum i det nyopførte Hotel Mint, hvor det var en ren nydelse at placere sig i restauranten på 11. sal og nyde udsigten og solnedgangen over Amsterdam. Så smukt og stort.

Gruppen fra Amsterdam vil i fremtiden arbejde på at deltage i et årligt maratonløb i udlandet. Andre er velkomne til at slutte sig til gruppen.

Løbetider:

Jan Ellefsen: 3.45,08

Christian Lysehøj: 4.10,32

Karsten Nør-Pedersen: 4.12,42

Kari Sif Haugan: 4.12,44

Preben Møller: 4.47,39