Skip to main content

Global Energiløbet - resultater, beretning og billeder

Den 15. maj var der Global Energiløb i Holbæk. Vi talte om før løbet, at det nok er Nyvangsløbet som er blevet iklædt en ny (sponsor)trøje - men i hvert fald var der arrangeret halvmaraton og 10 km og 5 km løb i Holbæk. Hvalsø løbeklub var flot repræsenteret på de to første distancer med flere løbere. Løbet havde start på den græsarena, som blev bygget til DGI-stævne. På et tidspunkt annoncerede speakeren 6002 deltagere - men når man kiggede ud over pladsen, så var der højst et par hundrede. Det må være en fejl, tænkte vi, og det var det da også - der var 602 deltagere, fordelt på stavgang og alle løbene. Der blev talt en del om, hvor naturskønt løbet ville være i højttalerne inden start. Fint tænkte vi - for der var flere som var med til DGI løbet, hvor ruten både lå i skov og en lang tur langs en fjordsti.


Løbet blev skudt afsted med en traditionel borgmester-tale (jeg håber jeres energi må blive til global energi, resten hørte jeg ikke...) - først halvmarathon og efter et kvarter 10 og 5 km løberne. Halvmaratonruten forløb derefter mod øst ned mod den fjerneste del af fjorden, men før vi nåede frem skulle vi vende igen ved en kegle (som til lejligheden var erstattet af en hjælper). Vi kom så tilbage til målområdet efter 11 km , og blev ledt ud på en 5 km rute som vi skulle igennem to gange. De første to km var de samme som på de første 11, så den strækning måtte vi løbe hele tre gange. Noget kedeligt. Da der ikke var nær så mange løbere som planlagt (2200) så "faldt nogle hjælpere i søvn eller snak" og de var lidt svært at orientere sig rundt i løbet. pengepræmierne derimod var i orden. 6000 kr til vinderne og og så store beløb til nummer to og tre på hver distance. Det betød i praksis, at jeg blev overhalet indtil flere gange på sløjferne af nogle af Danmarks bedste løbere - hold da op hvor var de hurtige.... Halvmarathon blev vundet i tiden 1:09 for mænd og 1:21 for kvinder!

10 km ruten var en rundstrækning uden dobbelte strækninger. Bortset fra et par enkelt km skilte der vist hørte til andre løb, var denne rute noget bedre en den lange. Der var dog en del steder, også på 10-eren, hvor man skulle vende 180 grader, og der mister man jo en del fart....Det gjorde vinderne åbenbart ikke rigtig, for 10 km distancen blev vundet i tiderne 36:08 for kvinder og 32:30 for mænd.

Var løbet så naturskønt: tjo - vi er jo godt vant i Hvalsø Løbeklub, men jeg vil mene nej - specielt når man har DGI løbet i erindring. Der er dermed potentiale for at forbedre løbet til næste gang.

Her er tiderne fra hvalsø løbeklubs deltagere( håber ikke, jeg har overset nogle):
10 km
Rasmus Wied Pedersen
43:28
Dorte Wied Christensen
54:20
Halvmarathon
Lars Karlsen
1:26:17
Tino Jørgensen
1:45:31
Flemming Birck Pedersen
1:47:00
Lone Pedersen
1:52:43
Malene Roesdahl Ambus
2:12:00
Se fotos her
Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!