- mere følger

Vi var 6 løbere fra Hvalsø Løbeklub der tog til Hamburg for at deltage i Hamburg Marathon. Lars, Jakob og jeg på den hele distance og Bent, Susanne og Gitte tog turen i stafetløb.

Jeg har sat et mål for dette års marathonløb - jeg ville meget gerne løbe en kvalifikationstid til Boston Marathon. Og for mig betød det en tid under 4:10. Jeg vidste at det handlede meget om dagen og vejret, så mine forventninger var ikke alt for store. Jeg havde beregnet at min gennemsnitstempo på mit GPS-ur max måtte være 5:45 - så måtte mit ur måle op til 43 km.

Inden løbet blev skudt i gang var der 1 minuts stilhed for Boston Marathon - det er fantastisk når så mange mennesker pludselig kan være HELT stille.

Min strategi var at fokusere på hvordan jeg havde det. Hvis jeg begyndte at få det skidt skulle jeg nedsætte farten! Og jeg skulle drikke undervejs - både sukker og vand - og huske at spise bananer fordi jeg plejer at blive sulten.

Men sådan blev det ikke! Jeg vidste at de første 20 km ikke var noget problem, så i starten gik det mest ud på at holde tiden. Jeg fik en lille smule ondt i maven første gang jeg drak lidt vand, så det holdt jeg op med. Jeg prøvede slet ikke sukkervandet. Derefter tog jeg 2-3 mundfulde vand ved hver 3. depot og skyllede munden i resten. Og efter den halve distance fokuserede jeg kun frem til næste bip-måtte hver 5 km. Og pludselig kunne jeg se, at målet var inde for rækkevide - og det var fantastisk at løbe ind i tiden 4:01:18! Så der blev lige taget 15 minutter af den personlige rekord og der er kvalifikationstid til Boston Marathon 2014!

Jakob og Lars gennemførte også den fulde distance - og Stafetten havde også en god tur. Gitte løb den første del - Bent afløste og tog lige to ture - Susanne fik de sidste 10 km og løb i mål. Vi havde alle et rigtig godt løb.

Resultaterne på marathon:

Resultaterne på Stafetten:

----

Boston Marathon er nok det mest prestige fyldte og ældste on-going amerikanske marathon (117 gange) og dermed også et marathon der forlanger kvalifikationstider fra andre store løb for at komme ind.

Jeg var heldig at slippe under grænsen - som i min aldersgruppe 45-50 kvinder hed 3.55 med en tid fra New York i 2011. Der var 72 danskere i alt med til Boston Marathon i år.

Jeg tilmeldte mig i september 2012 og valgte ikke at benytte Marathon Travel, men selv sammensætte en tur - der både skulle inkludere New York og Boston.

Flere gange vinteren igennem var jeg dog ikke helt overbevist, om jeg ville tage afsted. Jeg synes logistikken med selve løbet der starter 42 km udenfor Boston blev en udfordring, mest fordi jeg havde min søn Rumle med og han skulle helst ikke efterlades på en mark i Hopkinton udenfor Boston.

Alt løste sig, vores DIS studerende Alec fra 2010 tilbød at køre med til Boston og vi fandt hotel ude ved start område til 2 nætter og herefter et Bed & Breakfast af den bedre klasse tæt på mål. Boston College Club på 44 Commenwealth Str. kan varmt anbefales !

Vi blev, som ved mange andre store løb, transporteret i busser til start området på Highschool i Hopkinton. 27.000 deltager - ventede et par timer, men alt går hurtigt, når der er bagels, kaffe og underholdning. 1 min. stilhed før start til minde om de unge der blev skudt i Newton. Det var noget som gav kuldegysninger - pludselig at 27.000 småsnakkende løbere pludselig var helt stille. 

Bagagen blev afleveret i skolebusser inden jeg begav sig den sidste kilometer til start linien. Inden da passerede man et par tusinde toiletter - ingen skulle gøre noget i bukserne, som de ville fortryde. Styr på alt logistik !

Jeg skulle starte i anden bølge start blok 8 og klokken blev 10.20 inden vores start lød.

Ruten falder en del i starten, og faktisk over hele de 42,2 km er ruten mest faldende. Men jeg skal hilse at sige, at der også er bakker - lange bakker. Selvom ruten er en lang strækning, der umiddelbart kan føles ensom, står alle lokale langs ruten og hepper, deler appelsiner, vand og glade sange sågar kys ud. Forbi Wellesley College var der "scream tunnel" - alle college pigerne havde skilte, hvor de bød på kys fra både Spain, Norway og hele USA. Meget underholdende og åbentbart et meget fast ritual.

Vejret var perfekt - forårsvejr - let vind og ikke for varmt. Jeg havde singlet og knælange tights på, det var perfekt.  På hele ruten var der depoter for hver mile (1,6 km) meget fornemt. Både vand og energi.

Halvvejs var jeg træt, tænkte at de 3 energigel, jeg havde med, og jeg egentlig havde tænkte til efter 25 km, nok skulle tages fra nu af. Det blev så ved 21, 26 og 34 km. Og tak hvor de hjalp ! Mine ben blev friske og selvom bakkerne fortsatte helt ind i byen Boston, synes jeg de sidste 6 km var en leg. Min bedste mellemtid, blev tiden fra 35-40 km ! Tankevækkende men dejligt, når man undervejs har mærket beton i fødderne.

Målet var på den nu meget kendte Boylston Street. Et opløb på 600 m var langt, men med lutter festglade heppere kan man jo altid vride lidt mere ud af ballonen. Jeg kom i mål i min hidtid bedste tid og fik fin medalje.  Hentede mit tøj ved skolebusserne og gik mine 5 min. tilbage til vores Bed & Breakfast til et tiltrængt varmt bad.

 Først da jeg var kommet ud af badet og Rumle og Alec kom tilbage, fortalte de om eksplosionerne - men ingen af os vidste rigtigt hvad der foregik. Vi havde ikke TV på værelset og i ved jo alle nu, hvordan resten af eftermiddagen ja ugen forløb i Boston.

Udover denne tragiske oplevelse for Boston Marathon - var det en super løb - flot arrangeret og en meget smuk og glad by. Jeg kan absolut anbefale turen - om man så vil over New York er jo en smags sag.

Hilsen Anni

Anni Vedel har søndag løbet marathon i Boston og lavet PR på 3:26:31 - tillykke med det flotte resultat.

Men som de fleste vel har hørt, sprang der 2 bomber i målområdet og det har foreløbig kostet 3 mennesker livet og langt over 100 mennesker såret. En rigtig dårlig afslutning på et ellers fantastisk løb!