Skip to main content

Hamburg Marathon 2013 - Pias løb

Vi var 6 løbere fra Hvalsø Løbeklub der tog til Hamburg for at deltage i Hamburg Marathon. Lars, Jakob og jeg på den hele distance og Bent, Susanne og Gitte tog turen i stafetløb.

Jeg har sat et mål for dette års marathonløb - jeg ville meget gerne løbe en kvalifikationstid til Boston Marathon. Og for mig betød det en tid under 4:10. Jeg vidste at det handlede meget om dagen og vejret, så mine forventninger var ikke alt for store. Jeg havde beregnet at min gennemsnitstempo på mit GPS-ur max måtte være 5:45 - så måtte mit ur måle op til 43 km.

Inden løbet blev skudt i gang var der 1 minuts stilhed for Boston Marathon - det er fantastisk når så mange mennesker pludselig kan være HELT stille.

Min strategi var at fokusere på hvordan jeg havde det. Hvis jeg begyndte at få det skidt skulle jeg nedsætte farten! Og jeg skulle drikke undervejs - både sukker og vand - og huske at spise bananer fordi jeg plejer at blive sulten.

Men sådan blev det ikke! Jeg vidste at de første 20 km ikke var noget problem, så i starten gik det mest ud på at holde tiden. Jeg fik en lille smule ondt i maven første gang jeg drak lidt vand, så det holdt jeg op med. Jeg prøvede slet ikke sukkervandet. Derefter tog jeg 2-3 mundfulde vand ved hver 3. depot og skyllede munden i resten. Og efter den halve distance fokuserede jeg kun frem til næste bip-måtte hver 5 km. Og pludselig kunne jeg se, at målet var inde for rækkevide - og det var fantastisk at løbe ind i tiden 4:01:18! Så der blev lige taget 15 minutter af den personlige rekord og der er kvalifikationstid til Boston Marathon 2014!

Jakob og Lars gennemførte også den fulde distance - og Stafetten havde også en god tur. Gitte løb den første del - Bent afløste og tog lige to ture - Susanne fik de sidste 10 km og løb i mål. Vi havde alle et rigtig godt løb.


Resultaterne på marathon:

Jakob Schmidt 3:53:05  
Pia Christiansen  4:01:18   PR
Lars Vincents 4:47:24  

Resultaterne på Stafetten:

Gitte Vincents 16,3 km  1:49:29
Bent Hansen 11,2 km  1:06:38
Bent Hansen 5,4 km  0:31:00
Susanne Hansen 9,4 km  0:54:03

----

 

Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!