Skip to main content

Jan Skovrind i Palæstina

Jan S. i Palæstina

Helvede i Syd

Drømmer du om at løbe under palmerne på en smuk og lige strand ud mod det blå hav, så skal du ikke rejse til Hebron i Palæstina. Nu har jeg været 3 uger i denne støvede by med masser af dyttende biler, nedslidte fodgængerfelter og frygteligt stejle bakker. Byen indbyder ikke umiddelbart til løbeture, men efter 2 uger var mine abstinenser alligevel så store, at jeg vovede mig ud en tidlig morgen med løbeskoene på. Efter 10 minutter var jeg lidt udenfor centrum, og der var faktisk ikke ret meget trafik på det tidspunkt. Faktisk er der også ganske smukt mange steder. Bakkerne kan snildt måle sig med vores hjemlige mountainbikerute eller Tisvildes Helvede i Nord. Jeg har kun én gang set andre løbere på vejene her, men således kan jeg måske bidrage lidt til underholdningen for lokalbefolkningen. Hvad jeg ellers laver her, kan I læse om på www.janskovrindpalestine.wordpress.com

Vi ses til nisseløbet og julefesten.

Jan

 

Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!