Mens nogle løb Hvalsøløb, var vi 3 fra klubben, Dan, Susanne og Lene som valgte, at tage turen til Nærum for at løbe Griseløbet ( ½ marathon ). En dejlig flad rute, hvis man ser bort fra en pæn stigning lige efter start, på asfalt, med start og slut på Rundforbi stadion.
De første 10 km skullegennemløbes 2 gange, en smule demotiverende, men det har vi jo prøvet før! Til gengæld var det fedt at slutte på stadion, hvor Dan, som jo var kommet i mål for længst, stod og ventede, for at løbe med det sidste stykke , så jeg gav mig 110 % i spurten. Tak Dan J
Vores tider var vi alle meget tilfredse med : Dan 1.28.36, Susanne 1.42.55 og Lene 1.37.32 ( PR ).
Forplejningen bestod under og efter løbet kun af vand og energidrik, men så var der også gratis adgang til svømmehallen, gode badefaciliteter og mulighed for at indtage sin madpakke inden for i varmen.
Og som en lille kuriositet fik de "voksne" ( 50+ ) udregnet nettotid som 21-29 årig ( Lene 1.22.41 og Susanne 1.26.08 ) og vi fik oplyst VO2 max, målt i ml/kg/min. Har ingen anelse om, hvad det sidste dækker over!
Nå, men alt i alt en dejlig dag, og efter at have fejet Christian ( min mand ) op, som havde cyklet 85 km, mens vi løb og sat ham bag rattet, kørte vi tilfredse hjem.
Mange hilsner Lene