Berlin 2009 - en løbsberetning
Den første marathon er en stor oplevelse, ligesom min første halve, men første kvarte, min første 7 km og min første 5 km i øvrigt. Jeg kan huske dem alle - det var sejre hver og en.
Marathon"skalpen" tog jeg i Berlin, og hvis der er nogen der går og overvejer OM man skal løbe maraton, og HVOR man så skal gør det første gang så kan jeg armt anbefale Berlin. Det er et helt utroligt godt arrangeret løb.
Vi indledte dette års løb med et lille "frühstücklauf" dagen før - fra Charlottenburg til det olympiske stadion med de blå baner. Der var en fantastisk stemning til dette lille hyggeløb, vi slap en flok balloner ved start, som så fantastiske ud deroppe på den klare blå himmel. Vi lavede bølge hvergang vi krydsede en vej og det ser altså fantastisk ud, når der er flere tusinde med i sådan en bølge. Alle var i godt humør - nogle hollændere løb i honolulu-bastskørter, en dansk pige i tuborg øldåseskørt, en skaldet tysker med et flag plantet lige midt i hovedet som et flag plantet i en rund bakketop . Han havde i øvrigt modvind! Vi andre havde ingen vind - men løb den korte tur ind op til stadion, hvor der ventede en æresrunde før arrangørerne bød på morgenmad. Vi hørte, at der var 5556 danskere tilmeldt dagen efter.v Det gør vel Berlin Marathon til det største danske marathon overhovedet!
Dagen efter var det anderledes alvor. Ondt i maven af bare spænding, intet andet, nerver på, men vi var i god tid. Vi havde tanket pasta indtil flere gange dagen før og vi kunne ikke være bedre forberedte. Tidligt op, müsli, plaster de strategiske steder, tøjet var klart, uret på, og vejrudsigten viste (stadig ved 5. check) 25 grader i skyggen omkring kl 12-13. På vores lokale station stod to guider og hjalp med "direction" kendetegnende for løbet - der var bare STYR på sagerne.
Vi kom ud til startområdet, hvor alt var godt arrangeret, opbevaring af omklædningstøj i afspærrede telte, vand osv osv. Der var bare SAa mange løbere (40700 stk) - med startnumre efter forventet sluttid. Jan og jeg havde "opgraderet os" fra kategori G (nye løbere der ikke havde løbet Berlin før, samt deltagere med sluttid på over 4:15) til kategori F (den store kategori med alle "under 4 timer" løberne). Det klarede vi ved tilmeldingen uden problem - så er tippet givet videre. Opvarmningen stod 5 piger for. Så blev der sagt velkommen til Berlin Marathon på 15 sprog - og så gik starten kl 9. Der gik mellem 4 og 5 minutter før jeg nåede startlinien, men de føltes som sekunder! Jeg har aldrig løbet i så stort et løb før. Vi var vel 30 "på linie" ved starten, det tyndede senere ud, men aldrig var vi vel mindre end 5 "ved siden af" hinanden der var bare rigtig mange der løb ca lige så hurtigt som jeg. Det gav trængsel ved væskedepoterne - specielt de første, som jeg af samme grund sprang over - jeg drak egne medbragte forsyninger de første 20 km.
Der var 70 bands udkommanderet langs ruten og nogle af dem var helt suverænt gode. Jeg vinkede til de fleste og fik ofte et smil, et vink eller et trut med "på vejen" det gav god energi! Det samme gjaldt alle de danske tilskuere - her gør dannebrog på Hvalsø løbeklubs trøje sig altså godt. Vi danskere fik en rigtig god opbakning undervejs. Løbet var varmt - alt for varmt. Så det gjaldt om at drikke tilstrækkeligt - og det lykkedes fint for mig. Ingen berlinmur - men den er jo også revet ned for snart længe siden. Man kunne i øvrigt kende det tidligere øst på de sjove "rød mand" og "grøn mand" i trafiklysene. De første 30 gik som en leg - efter 33 var det ukendt land for mig, og hastigheden gik noget ned. Jeg følte selv at jeg løb enormt hurtigt, men uret fortalte noget andet. jeg nuppede lidt energi ved 35 - og det gav krudt i benene ved 37-38 km, men holdt ikke til mål, så de sidste to km gik rigtig langsomt. På det tidspunkt havde jeg opgivet 4 timers målet, og gik nu efter den gode oplevelse - ikke noget med at gå ned på de sidste km. Det lykkedes, jeg løb hele vejen, og fik medalje om halsen . Mange dejsede om i varmen på de sidste 7 km, vi så senere en der knækkede med 50 meter til mål - synd, men det var altså også helt utroligt varmt.
Et godt løb, hvor jeg løb med Jan, men desværre ikke mødte nogle af de andre Hvalsø løbere. Mit kamera gik i udu - så jeg har desværre ingen billeder, men en fantastisk oplevelse rigere er jeg helt klart. Hermed er Berlin giver videre til alle andre nye mulige debutanter (og rutinerede selvfølgelig) - på med skoene, ruten er flad - men det er oplevelsen ikke- tværtimod.
vi ses i farten - Flemming