Kvinde tri 23. aug. 09
Kvindetri i Brøndby. Pia L fortæller:
Den startede den 11. juni 2009, hvor jeg mødte på arbejde til en indbakke med nogle få røde mails.
Én af disse mails havde overskriften: Kvindetriatlon.
Jeg scrollede lidt videre i indbakken, da triatlon bestemt ikke var noget for mig, for svømning mestrer jeg bestemt ikke (jeg svømmer "frue"-/brystsvømning, når/hvis jeg forvilder mig ned i svømmehallen med børnene) og jeg HADER at cykle - har jeg indtil nu bildt mig selv ind. Det eneste jeg nogenlunde kunne finde ud af var at løbe, og det er et dårligt udgangspunkt eftersom løb er den sidste af disciplinerne.
Jeg blev dog alligevel lidt nysgerrig efter at se, hvad denne mail indeholdt, eftersom det varto kollegaer, der havde sendt den rundt til alle på landsplan i virksomheden, vi er ansat i. De op-/udfordrede alle kvindelige kollegaer til at deltage i et minitriatlon - kun for kvinder -med denne mail.
Jeg begyndte så småt at tænke: "Hvis de 2 kan, kan jeg vel også......." og læste videre, og nu kom jeg til det sjove:
Disciplinerne var selvfølgelig - som i triatlon - svømning, cykling og løb, men det var distancerne, der var tiltalende.......
Vi skulle svømme 200 m, cykle 20 km og løbe 4 km. Overkommeligt selv for mig, så jeg tilmeldte mig samme dag.
Meeeeen alle som kender mig ved også, at jeg ikke melder mig til nogen konkurrence, hvis ikke jeg ved, om jeg kan gennemføre, så jeg gik i træning!
Jeg havde ingen idé om hvor lang tid jeg ville være om at svømme 200 meter eller cykle 20 km. Men mon ikke jeg skulle kunne klare svømningen på ca. 20 minutter og cyklingen på en time? Og eftersom tidsgrænsen var på godt 2 timer ville jeg så have rigtig god tid til at løbe, selvom der også skulle indregnes tid til et par skift imellem disciplinerne.
Jeg havde heller ingen anelse om, hvorvidt jeg overhovedet kunne svømme 200 m., så jeg stod op en tidlig morgen kl. 07:00 (hvor ingen, jeg kender, kunneholde øje med mig) og kørte til svømmehallen for at svømme de 200 meter. 200 meter lyder af ingenting, men det var pokkers hårdt. Jeg svømmede dog uden pauser og tilmed på sølle 8 minutter (og ikke 20, som jeg troede)...... så der havde jeg allerede kappet 12 minutter af min egen tidsgrænse :o)
Dagen efterskulle jegså prøve at cykle. Jeg tog blot en tur på ca. 7 km. Jeg skulle nødigt lægge for hårdt ud, når eneste cykelture jeg ellersbegav mig ud på, var et smut i Brugsen, når vi er i sommerhus. Udfra tiden på de 7 km beregnede jeg, at det ville tage ca. 51 minutter at cykle de 20 km, hvis jeg ellers kunne holde kadencen.
I forhold til løb havde jeg egentlig rimelig styr på tiden, lige indtil én af mine træningsdage, hvor jeg først skulle cykle 13 km og derefter løbe 4 km. Da fandt jeg ud af, at de ben, som normalt ville fragte mig 4 km rundt på ca 18 minutter var slatne som kogt spaghetti!!! Underlig følelse at skulle bæres af noget, man slet ikke kunne styre. Dér kunne jeg godt tillægge nogle minutter til min normaltid. ØV!
En ugessommerferie i Jylland og derefter en flaske rødvin, som jeg tabte lige ned på min storetånegl satte træningen totalti stå i 3 uger, så nu håbede jeg blot at jeg overhovedet kunne gennemføre triatlon den 23. august.
Fik dog trænet lidt i ugerne lige op til, så i søndags drog jeg til Brøndby med min gamle gule cykel, min allerførste cykelhjelm - anskaffet til lejligheden - mit badetøj og mine løbesko.
Selvfølgelig havde jeg sat lidt forventninger op til mig selv:Jeg ville gerne gennemføre på under 1½ time og kunne det blive på 1 time og 20 min ville det være perfekt. Det plejer jo at gå alligevel, når først man har et nummer siddende foran på t-shirten, ikk´?
Jeg ankom i god tid kl. 9:45. Jeg kunne lige præcis nå at se 1. start kl. 10:00. Derefter havde jeg god tid, eftersom min egen start var kl. 12:50. Jeg fordrev tiden sammen med de andre kvindelige kollegaer, som havde taget udfordringen op og sugede ellers alle gode tricks til mig.
Kl. blev lynhurtigt 12:50 og jeg stod nu nede i svømmebassinet klar til start. Jeg fik en god start og alt kørte bare som det skulle - selv med brystsvømning. Jeg svømmede de 200 m på ca. 6 min. Et hurtigt skift, hvor jeg blot skulle have en t-shirt udenpå min våde badedragt og våde løbetights (som jeg også havde svømmet i)+ strømper og løbesko på.
Videre til min cykel og afsted. Ruten var flad som en pandekage og der var stort set ingen vind. Dejligt, når jeg ellers havde haft valgt nogle blæsende aftener til at træne i kuperet tærræn..... Jeg vil tro, at jeg cyklede på ca. 43 minutter.
Igen et skift, hvor jeg blot skulle igennem en zone, hvor der ikke måtte cykles, men blot trækkes, hvorefter cyklen skulle smides på en anvist plads på en græsmark, inden jeg fortsatte til mit løb.
Løbet var som forventet på spaghettiben. Men jeg nåede i mål og fik indfriet mine forventninger til fulde.
Forventningerne var en placering i øverste halvdel af feltet og i tiden på omkring 1 time og 20 minutter.
Jeg blev placeret som nr. 124 ud af ca. 1200 deltagere i tiden 1 time 12 minutter og 7 sekunder.
Jeg var meget tilfreds og helt høj af at have gennemført mit 1. triatlon i så fin stil..... Vinderen gennemførte på 56 minutter og 25 sekunder.
Ved godt, at det ikke er at sammenligne med et rigtigt triatlon, hvor vi taler om helt andre distancer, men for mig var det bestemt en udfordring - en udfordring, som jeg tager op igen til næste år! Og mon ikke der skulle være plads til forbedringer?
Har dette vakt din interesse kan du læse mere under www.kvindetri.dk
Ses vi til Kvindetriatlon i Brøndby 2010??????
Med venlig hilsen
Pia Lauritsen