Amsterdam 2004
Morten F. beretter:- desværre kan fotos ikke overføres p.t.
Fredag morgen drog seks Hvalsø-løbere, to styks medløbere (Anton & Torkil) og to supportere (Yvonne & Henrik) til Nederlandenes hovedstad, Amsterdam, for at deltage i det årlige halv- og hel-Marathon. Vi må være blevet noget ældre på det sidste, for i år foregik rejsen med fly. Det viste sig at være en udemærket idé, for dels fik vi jo lidt bedre tid til at se byen, og dels var vi lidt mindre stive i skankerne end sædvanligt.
Opholdet i selve Amsterdam begyndte med deltagelse i noget, der mindede om et racerløb for taxaer tværs gennem byen (ingen af os vidste at Amsterdam var med på Formel 1 Touren). Selvom vores (Helle, Morten, Henrik & Lena) chauffør fik rystet Kristian & Co's kører af på motorvejen, ankom vi til hotellet præcist samtidig - fra hver sin side! Hotellet var en oplevelse - et discount Bed & Breakfast, hvor vi havde værelser på 4 og 5 sal (rigtigt bekvemt for marathonløbere), og nej.... der var ingen elevator. Til gengæld var der småblomstret tapet, myggenet over sengene, små chokolader på hovedpuderne, når vi kom hjem, og hollandsk hjemmebrændt til fri afbenyttelse (én flaske pr. værelse pr. dag! Vi ved ikke hvad det var, men Susanne mente, at det måtte være Rebena med Vodka i). Hotellet var - kort sagt - "charmerende"!
Fredag og lørdag gik med sightseeing i down-town Amsterdam. Vi fik kørt en del i byens smarte sporvogne, og Bent fik testet sin opfindsomhed hvad angik "1001 måder at klippe et klipkort på". Vi fik set en del på smukke, gamle huse, men fik aldrig taget os sammen til at besøge et par af de mange muséer, som man burde se i byen (f.eks. var der en, som engang skar sit øre af, og senere blev han vist meget kendt - ham er der et museum om i Amsterdam). I stedet blev det til kanaltur og talrige besøge på caféer og restuaranter.
Endelig oprandt søndag morgen. Marathon'erne skulle allerede "møde" på arbejde kl. 11, mens "halverne" kunne sove længe, idet deres start først gik kl. 14. Vejret var rigtigt løbevejr - overskyet, 8-11 grader, vindstille og kun en smule støvregn her og der. Starten gik på det Olympiske Stadion fra 1928 - ud af vagten og først på en 6 km rundtur på veje og i parker nær stadion, så en rundtur ind om stadion, og derefter på en lang tur ud af byen til forstaden Amstel. Efter at have rundet forstaden gik det retur gennem et noget kedeligt industrikvarter, inden vi løb de sidste 12 km gennem Amsterdam centrum, for at ende på det Olympiske stadion.
Vi havde alle tre gode ben på dagen - der blev løbet i et godt tempo (der var heller ikke så mange bakker i Amsterdam), og vi var faktisk ret friske alle tre til slut, på nær lidt ømhed i hofter og ankler. Kort efter begyndte "halverne" at komme dumpende - først Kristian som løb stærkt, selvom han ikke nåede sin målsætning på 1:30. Bent overraskede (i hver tilfælde mig, som gjorde ham voldsomt uret ved at tippe ham 13 minutter galt - puha!) - selvom han havde glemt rulleskiene, så kom han ind i en god tid. Helle, Anton og Antons far kom i mål kort efter Bent - selvom - ingen af os så faktisk Helle starte eller komme i mål, men hun påstår hårdnakket, at hun løb alle 21.1 km og stod på cindersbanen og viftede med armene og skreg op mod os, for at få Henrik til at filme hende løbe over målstregen. Det var der bare ingen af os andre der så, så..... løb Helle i virkeligheden ½-Marathon i Amsterdam i 2004, eller er det hele bare et komplot ligesom månelandingen i 69?
Nå - nok snak - de hårde kendsgerninger findes nedenfor til de, som går op i det med tider og personlige rekorder (dem var der vist i øvrigt ingen af blandt Hvalsø'erne denne gang).
Mange rejsehilsner fra
Yvonne, Kristian, Henrik, Lena, Helle, Anton, Antons far, Bent, Susanne og Morten - vi ses derude!
| {mosimage} | Rejsebrev fra Amsterdam Marathon |
Fredag morgen drog seks Hvalsø-løbere, to styks medløbere (Anton & Torkil) og to supportere (Yvonne & Henrik) til Nederlandenes hovedstad, Amsterdam, for at deltage i det årlige halv- og hel-Marathon. Vi må være blevet noget ældre på det sidste, for i år foregik rejsen med fly. Det viste sig at være en udemærket idé, for dels fik vi jo lidt bedre tid til at se byen, og dels var vi lidt mindre stive i skankerne end sædvanligt.
| Det endelige bevis på at Helle rent faktisk deltog i Amsterdam - her er hun tæt på målstregen, efter at have misbrugt dyrebare minutter på at fange Henriks opmærksomhed oppe på tilskuerpladserne. | Det er mange år siden at Anton her har løbet langt (det var vist en gang i mellemskolen), og det ser man tydeligt på dette billede. |
Opholdet i selve Amsterdam begyndte med deltagelse i noget, der mindede om et racerløb for taxaer tværs gennem byen (ingen af os vidste at Amsterdam var med på Formel 1 Touren). Selvom vores (Helle, Morten, Henrik & Lena) chauffør fik rystet Kristian & Co's kører af på motorvejen, ankom vi til hotellet præcist samtidig - fra hver sin side! Hotellet var en oplevelse - et discount Bed & Breakfast, hvor vi havde værelser på 4 og 5 sal (rigtigt bekvemt for marathonløbere), og nej.... der var ingen elevator. Til gengæld var der småblomstret tapet, myggenet over sengene, små chokolader på hovedpuderne, når vi kom hjem, og hollandsk hjemmebrændt til fri afbenyttelse (én flaske pr. værelse pr. dag! Vi ved ikke hvad det var, men Susanne mente, at det måtte være Rebena med Vodka i). Hotellet var - kort sagt - "charmerende"!
| Kristian H - Hvalsø'ernes trumfkort på turen til Amsterdam, men vidste man ikke bedre, kunne man godt tro, at det var en yngre John Cleese, som deltog med en "mærkelig gangart". | Bent er endelig blevet varm 4 km før mål, og trækker hovedfeltet fremad i et forsøg på at løbe udbryderne op (de havde dog på det tidspunkt været i mål i ca. 20 minutter). |
Fredag og lørdag gik med sightseeing i down-town Amsterdam. Vi fik kørt en del i byens smarte sporvogne, og Bent fik testet sin opfindsomhed hvad angik "1001 måder at klippe et klipkort på". Vi fik set en del på smukke, gamle huse, men fik aldrig taget os sammen til at besøge et par af de mange muséer, som man burde se i byen (f.eks. var der en, som engang skar sit øre af, og senere blev han vist meget kendt - ham er der et museum om i Amsterdam). I stedet blev det til kanaltur og talrige besøge på caféer og restuaranter.
Endelig oprandt søndag morgen. Marathon'erne skulle allerede "møde" på arbejde kl. 11, mens "halverne" kunne sove længe, idet deres start først gik kl. 14. Vejret var rigtigt løbevejr - overskyet, 8-11 grader, vindstille og kun en smule støvregn her og der. Starten gik på det Olympiske Stadion fra 1928 - ud af vagten og først på en 6 km rundtur på veje og i parker nær stadion, så en rundtur ind om stadion, og derefter på en lang tur ud af byen til forstaden Amstel. Efter at have rundet forstaden gik det retur gennem et noget kedeligt industrikvarter, inden vi løb de sidste 12 km gennem Amsterdam centrum, for at ende på det Olympiske stadion.
| Beslutsomheden lyser ud af Lena Sørensen fra Kirke Såby, da hun passerer over en af de utallige stigninger på turen - her en bro på ca. 20 cm højde. | Ja, Susanne er glad for at være i Amsterdam, glad for at have gennemført, glad for at det regner, glad for at skulle se Bent om lidt... Susanne er bare glad! |
Vi havde alle tre gode ben på dagen - der blev løbet i et godt tempo (der var heller ikke så mange bakker i Amsterdam), og vi var faktisk ret friske alle tre til slut, på nær lidt ømhed i hofter og ankler. Kort efter begyndte "halverne" at komme dumpende - først Kristian som løb stærkt, selvom han ikke nåede sin målsætning på 1:30. Bent overraskede (i hver tilfælde mig, som gjorde ham voldsomt uret ved at tippe ham 13 minutter galt - puha!) - selvom han havde glemt rulleskiene, så kom han ind i en god tid. Helle, Anton og Antons far kom i mål kort efter Bent - selvom - ingen af os så faktisk Helle starte eller komme i mål, men hun påstår hårdnakket, at hun løb alle 21.1 km og stod på cindersbanen og viftede med armene og skreg op mod os, for at få Henrik til at filme hende løbe over målstregen. Det var der bare ingen af os andre der så, så..... løb Helle i virkeligheden ½-Marathon i Amsterdam i 2004, eller er det hele bare et komplot ligesom månelandingen i 69?
| Det ser måske ud som om der er fart på, men Morten har lige sluppet to hollændere (en sort og en hvid - de lignede to skakbrikker), som har ageret harer de sidste 20 km. Op ad bakken på de 20 cm kan han ikke hænge på, selvom han bruger det store "tråd". |
Nå - nok snak - de hårde kendsgerninger findes nedenfor til de, som går op i det med tider og personlige rekorder (dem var der vist i øvrigt ingen af blandt Hvalsø'erne denne gang).
| Navn | Netto tid | Placering af alle | Placering i klasse |
| Kristian | 1:33:22 | 438 ud af 5881 | 422 ud af 4477 mænd |
| Bent | 1:48:51 | 2205 ud af 5881 | 2008 ud af 4477 mænd |
| Anton | 1:53:22 | 2954 ud af 5881 | 2607 ud af 4477 mænd |
| Helle | 1:54:34 | 3141 ud af 5881 | 386 ud af 1404 kvinder |
| Torkil | 1:54:56 | 3202 ud af 5881 | 2799 ud af 4477 mænd |
| Morten | 3:36:49 | 1656 ud af 4495 | 251 ud af 613 mænd 45-50 |
| Susanne | 3:42:01 | 1912 ud af 4495 | 23 ud af 86 kvinder 45-50 |
| Lena | 3:51:38 | 2412 ud af 4495 | 63 ud af 197 kvinder u. 40 |
Mange rejsehilsner fra
Yvonne, Kristian, Henrik, Lena, Helle, Anton, Antons far, Bent, Susanne og Morten - vi ses derude!