New York City Marathon 2008 vers. 5

Skulle en enkelt have overset det: 12 fra Hvalsø deltog heraf de 9 som marathonløbere og herudover tog Mette Mariegaard United Nations friendshipsløb på ca 6 km.

Løbsberetninger følger de nærmeste dage herunder.

Vi havde en fantastisk tur hvor vi desuden var tilskuere til Halloween og især præsidentvalget - det var så stort.

Vi startede med 3 timers kold venten på en mark - så gik det løs over smukke broer med flotte vuer - der var nok over 50 orkestre især heavy metal - men også gospel kor , jazz og ja...sækkepiber. 2 mill entutiastiske tilskuere heppede bortset fra de ortodokse jøder - det er forbudt- vi løb gennem de 5 bydele. Og heldigvis kom vi alle 9 igennem løbet til en smuk afslutning i Central Park i flotteste efterårfarver.

Velorganiseret og klart det "største" Marathon.

Resultater;

Jakob Schmidt 3:45

Jesper Zwissler 3:48

Kurt Mariegaard 3:57

Ann-Dorthe Zwissler 4:13 (PR)

Nanni Lundsteen 4:25 (flot debut!)

Karoline Gabel 4:32

Gitte Vincents 4:46

Lars Vincents 4:53

Pia Christiansen 4:56

Fotos i galleriet - opdateres løbende

LØBSBERETNINGER

Kurt M., 48, 3.57.22.

En længe ventet drøm gik i opfyldelse – NYC Marathon. Det var klart den største marathonoplevelse, jeg har haft. Også i forhold til Bangkok Marathon (det løb jeg i 2005), der vel så kan betegnes som den mest særprægede. New York er bare større.

Selve løbet var på en solrig dag med en temperatur omkring 10 – 12 graders varme, da den var højest og vinden føltes næsten ikke (da man først kom i gang). Efter den lange venten på Staten Island sammen med Jakob lød så startskuddet. Op, op, op og over den flotte Verrazano-Narrows Bridge, der er opkaldt efter den første europæer, der sejlede ind til det nuværende New York. Broen, der går mellem Staten Island og bydelen Brooklyn, er samtidig den største stigning på ruten.

På vej til Brooklyn kunne man så nyde Manhattans flotte skyline i det fjerne. Da broen var passeret, startede festen med utallige entusiastiske heppere og bands, og den stoppede aldrig (bortset fra det jødiske kvarter). Det var en sand folkefest. Jeg havde MTCs ”Danmarkstrøje” på, og det gav god respons her, der og alle vegne – ikke blot fra danskere, men også fra mange andre.

Omkring 12-13 km, hvor de forskellige startruter løb sammen, stod Mette, Vibeke og Anne som aftalt og heppede. Herefter gik turen videre gennem Brooklyn og op til Queens, hvor endnu en bro kort efter det halve maraton skulle forceres; nemlig Queensboro Bridge, der går fra Queens til Manhattan. Det var den 2.største stigning på ruten, og som mange ved, er bakker er jo ikke lige min stærke side. Den bro sved og det var også her, at min 14 dage gamle akillesseneskade meldte sig ind i løbet. Den deltog også i resten…

Videre gik det nordover op via en ny bro til Bronx og retur til Manhattan via en anden. Gennem Harlem og nu kunne man næsten se målet. Der var dog lige den sidste stigning omkring 37-38 km – rutens 3.største stigning. Rigtig godt tidspunkt for en, der ikke ligefrem er en gazelle på stigninger.

Folkefesten nåede uanede højder på det sidste stykke mod mål. Det var ”stort” og det var dejligt at komme i mål. Har man drømmen om New York Marathon kan jeg kun anbefale at udleve den.

Og så lige en stor tak for en god tur til de øvrige deltagere og heppere fra Hvalsø.

{mosimage}

Nanni L. 33år 4:25:21 marathon debut.

"What does it take"...-tænkte jeg rent faktisk, da jeg for 2 år siden var til graviditetskontrol hos Gitte....hvad med New York marathon foreslog hun?..rimelig absurd tanke på det tidspunkt,men det måtte jo følges op.

1 år med faste træningsdage,alle de lange tur med godt selskab fra løbeklubben og endelig kom dagen...hvor alt skulle gå op i en højere enhed. Med sommerfugle i maven blev løbet skudt igang ,og så var det jo bare afsted.Det hele føltes fint,og jeg havde super sleskab af Karoline som lige kunne trække mig lidt da Queens Boro Bridge trak alt kraft ud af benene. Resten af turen gik fint, de sidste km fløj jeg i mål.En kæmpe stor oplevelse, har det været.

New York ."i`ll be back"

De næste marathon planer er Rom og København.
{mosimage}

Mette, 44 år - hepper til NYC Marathon

Min deltagelse i NYC Marathon var oprindelig ment som hepper – indtil jeg fandt ud af, at der dagen før selve løbet var et mindre løb, nemlig International Friendship Run. Så havde jeg også et ”løber mål”.
Jeg mødtes lørdag morgen kl. 8 med de øvrige morgenfriske deltagere fra Marathon Travel. Vi tog i samlet flok til en plads på First Avenue ved FN bygningen på Manhattan. Her viste alle deltagende nationer deres flag og vi danskere tog plads under Dannebrog. Der var en festlig international stemning og efter at alle nationer var blevet råbt op, blev løbet skudt i gang. Der var ca. 15000 deltagere.
Vi løb rundt på Manhattan og sluttede så i Central Park, hvor vi løb over det kommende maratonløbs officielle målstreg. Det var en rigtig god oplevelse.

At være hepper var også en fantastisk oplevelse. Anne, Vibeke og jeg startede vores heppeturne rundt i NYC allerede før maratonløbet var skudt i gang. Vi havde lagt en plan der, hvis vi var heldige, ville give os mulighed for at se alle Hvalsøløbere et par gange rundt på ruten. Det lykkedes desværre ikke helt, men vi fik heppet på rigtig mange danskere i løbet af dagen.

Oven på de gode resultater sluttedes dagen med fælles sejrsmiddag for Hvalsøløbere og heppere. Selvfølgelig fik vi en Manhattan-drink.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Lars V. 51 år, 4:53

Der MÅ være nogle, der har tænkt: Den mand er vanvittig. Han kommer aldrig
igennem med så få kilometer i benene. Har kun løbet 21 km to gange og kun
ca. 40 km om ugen som det højeste. Men jo. Jeg LØB LØB hele vejen og troede
det var løgn, men ingen kramper og ingen smerter. Tog en gigtpille ved 21
km, fik et stort kram af datteren ved 26 km, tog en gel (klistret stads) ved
30 km og så ikke flere stop, før medaljen dinglede om halsen. Hold da op for
en oplevelse. Det kan da godt være, der alligevel er et marathon mere i mig
– en gang om et par år. Drømmen går til Stockholm 2010.
{mosimage} med Kurts hvide police handsker.....
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Gitte V., 50 år, 4:46

Jeg løb mit 6. maraton i NY. Det var det langsomste, men også den mest smertefrie – der var en sej bro ved 26 km, men så stod min datter der pludselig og så ser man jo sådan ud: (foto)

Skal du kun løbe et løb så tag New York ( ”first we take Manhattan – then we take Berlin”)

Berlin har jeg været i – så nu står den på Copenhagen til maj!
{mosimage}