Heidis Berlin Maraton 2008
Løbsreferat fra Berlin Marathon.
Jeg ville bare skrive lidt om vores fantastiske tur til Berlin, hvor vi var mange der skulle løbe maraton for første gang. Det har været en hård træning op til dette løb, og jeg glædede mig faktisk til det var overstået. Vi tog af sted fra Hvalsø skole fredag, og allerede der begyndte jeg at glæde mig lidt.
Det var rigtigt hyggeligt at være så mange af sted, og at vi alle havde samme mål. Der blev snakket løb løb løb, og så selvfølgelig løb. Lørdag tog vi til Frustuklauf (morgenmadsløb). Det var HELT fantastisk. Hvalsø løberne var i vores Hvalsø løbebluser, og havde fået malet de danske flag på kinderne. Det var en stor fest, og det var hyggeligt at være sammen. Løbet sluttede på det store olympiske station, og jeg følte mig virkelig klar nu. 30- 40 000 mennesker samlet for at spise morgenmad(det er første gang jeg har stået så lang tid i kø, for at få en kop kaffe).
Nu var dagen kommet. Jeg var vildt spændt. Det er jo første gang jeg skal løbe maraton, og jeg sagde til mig selv, at nu har jeg trænet så meget så hvor svært kan det være. Vi skulle op kl. 6 da vi skulle løbe kl. 9. Var egentlig lidt træt i benene, for jeg havde drømt hele natten, at jeg havde løbet maraton. Vi mødtes alle fra løbeklubben inden løbet, så vi kunne ønske hinanden en god tur. Camilla og jeg havde aftalt, at vi skulle følges hele vejen på godt, og ondt, og ville løbe med hinanden i hånden over målstregen. Vores mål var, at have en god tur, og nyde Berlin. Vi ville løbe med 6min pr. km. Løbet blev skudt i gang, og vi var endelig i gang med det vi havde trænet så meget til. Gaderne var fyldt med glade mennesker, og solen skinnede. Sikke en fest , der var musik på hvert et gadehjørne, og der var mange danske tilskuer. Det gik rigtigt godt, vi løb og nød byen, og alt musikken. Vi holdte vores tid, da vi rundede 30 km mærket havde vi løbet 3 timer. YES YES sagde vi til hinanden, nu mangler der kun 12 km, og det er jo bare en lille tur nede i skoven. !!!! Men det var det IKKE. Da vi nåede til omkring 34 km, var benene begyndt at blive tunge, og jeg sagde til Camilla, at nu begynder jeg sku snart at tude. (men det er lidt svært, at tude når der står 500 000 tilskuer der danser og spiller musik) . Da vi nåede 38 var der lys forude, der blev flere og flere tilskuere, og vi fik lidt energi igen. Nu var der ikke langt. Vi kunne nu se Brandenburger thor. Vi brugte vores sidste energi, og kræfter, og satte farten op. Nu var målet der… Musikken var høj, tilskuerne klappede, vi løb med hinanden i hånden (tudende) over målstregen som vi havde aftalt. Det var den vildeste oplevelse. Tid 4t27min.
Om aftenen mødtes vi alle, og spiste sammen. Det var rigtig hyggeligt, og der blev igen talt løb og løb. Næste morgen tog vi færgen hjem. Vi var ikke mange der gik normalt, alle havde vist stive stængerJ. Men hele turen har været en dejlig oplevelse, og jeg håber, at jeg en dag skal opleve det igen.
Hilsen maratonløberen Heidi