Søndag morgen tidlig var vi 7 fra Hvalsø løbeklub der drog til Hillerød for at løbe Newline Skovmarathon. Og november måned viste sig fra sin blæsende og let regnende side, men det var OK løbevejr.
Bent, der skulle løbe 10 km. startede først, og vi andre startede 10 minutter senere. Det var koldt at tage overtøjet af (nogle af os løb i T-shirt og bare ben), men vi fik hurtigt varmen. Der er lidt trangt de første 3-4 km. men derefter er der plads nok til alle og det er skovveje man løber på. Men ruten er forholdsvis kuperet, og de sidste 3-4 km. går opad og opad og opad og ... Men i mål kom vi alle!
Da det er et stjerne løb inde i skoven er der faktisk forholdsvis mange tilskuere og de klapper og smiler til alle, så det er en fin opbakning man får undervejs. Og forplejningen er i orden - der er vand, saft og bananer 3 gange på den halve marathon og så igen i mål.
Resultaterne blev som følger:
10 km:
Bent
57:08
Halvmar'en:
Mogens
1:29:16 - årsbedste
Jakob
1:41:07
Susanne
1:41:18
Pia
1:58:38 - årsbedste...
Eva
2:11:30
Gitte
2:11:30
Bagefter var vi alle enige om at det er et godt løb selvom det er hårdt!
HVALSØ LØBEKLUB
NYHEDER
Holde dig opdateret med hvad der sker i klubben - Tilmeld dig vort nyhedsbrev.