Pias marathon i København

Efter Paris Marathon fristede København Marathon - formen var der jo!

Jeg overvejede alvorligt om jeg ikke skulle tage Københavns Marathon når jeg nu var i form - og der var jo også nogen der lokkede. Men da jeg ikke er ret god til at løbe i varmen, ville jeg ikke melde mig til før selve dagen. Sommeren var jo kommet til Danmark - og det virkede som om den havde tænkt sig at blive.

Men i løbet af den sidste uge inden faldt temperaturen og DMI lovede under 19 grader, så fredag var beslutningen taget - og numrene købt. Nu var der kun een vej frem!

Jeg havde besluttet at følges med ballonerne med 4:15 - det er sluttid og ikke km-tid - og jeg vidste at det ville kunne holde til mindst 30 km, og så måtte jeg se derfra. Jeg var ved godt mod og havde fornemmelsen af at det ville blive et godt løb.

Kort fortalt gik det forrygende! Enten løb jeg med ballonerne eller også var jeg lidt foran - og dette gik helt til omkring 32 km. Min krise kommer ofte omkring 32 og letter ved 35, så der slap jeg dem lidt og vendte koncentrationen ind i mig selv. Efter 35 var der jo kun 7 km hjem - og mine ben holdt en rimelig fart stadigvæk. Inden jeg nåede 40 km kunne jeg se at jeg kunne slå min hidtil bedste tid fra Odense 2004 på 4:20, så det bar mig det sidste stykke. Sluttid 4:16:16 er PR for mig og jeg er godt tilfreds.

Jeg vil godt sende en stor tak til de entusiastiske heppere fra Hvalsø Løbeklub der var taget helt til København med cykler og kameraer for at bakke op. Det var en stor hjælp at møde jer rundt omkring - håber jeg kan gøre gengæld en anden gang!

{mosimage} {mosimage}