Paris Marathon 2008

Og vejret artede sig i sidste øjeblik, så fra den side var der ikke noget at klage over!

I dagene op til løbet søndag, gik meget af tiden med at overveje påklædningen til løbet, da vejrmeldingerne sagde alt fra sol og 14 grader til hård vind, regn, slud og 5-6 grader!

Men da dagen oprandt stod det i let sol og skyer, en smule vind og 9-12 grader.

Der var meget masen og skubben i og omkring startområdet, og manglen på toiletter var stor. Men da klokken blev 8:45 stod vi klar - Susanne, Jakob, Lena, Karoline, Pia og Klaus - i de områder vores tid lagde op til.

Karoline og jeg havde besluttet at satse på 4:13, hvilket er 6 min/km, og det gik også fint derudad. De første km var een lang kamp om pladserne med en masse sik-saksen mellem mennesker, men efter 10 km blev der lidt mere plads og alle løb i omtrent samme tempo.

Vores tidsplan holdt til 31 km, hvor jeg begyndte at have min første krise. Vi satte farten lidt ned og det blev straks mere overskueligt. Omkring 33 kunne jeg se, at jeg måtte sænke farten yderligere, og sendte derfor Karoline afsted, da hun havde masser af kræfter tilbage. Jeg vidste at de næste 2 km ville blive en psykologisk kamp med mig selv, og nåede da også 35 km med under 3 min forsinkelse. Men herefter gik det så noget langsommere. Jeg skiftevis stred og hyggede mig igennem de sidste 7 km og kom i mål i 4:25 hvilket er en OK tid for mig.

I mål herskede der almindelig kaos, da pladsen var meget trang og der var rigtig mange mennesker! Mens Berlin Marathon er præget af tysk grundighed så er Paris Marathon præget af fransk laissez-faire - der var ikke taget højde for de enorme mængder af mennesker der skulle opholde sig på den forholdsvis lille plads.

Det var et godt løb med en flot rute, men det er ikke et løb jeg vender tilbage til.

Resultaterne blev:

{mosimage}

 Mange marathonhilsner fra Pia