Athen Marathon - en beretning
Vi var 4 forventningsfulde løbere (Karoline, Gitte, Eva og Pia) og 2 glade supportere (Vibeke og Lars), der fredag morgen drog afsted mod sydligere himmelstrøg. Athen - here we come!

I ugerne optil afrejsen havde vi snakket og skrevet meget sammen om ruten, det mulige vejr, påklædning og hvad der ellers kan være mere eller mindre relevant. Men fra fredag morgen til lørdag aften, nåede vi alle 4 at mærke, hvordan det var at mangle noget. Allerede i toget fra Hvalsø inden Roskilde opdagede Eva at hun havde glemt sit løbeur, og lige efter landing i Athen kom hun i tanke om at chippen også var derhjemme. Hun blev hurtig rolig, da Gitte havde 2 ure med og Karoline havde dobbelttjekket at vi ikke måtte bruge egen chip. Lørdag middag kan Karoline pludselig ikke huske, om hun har fået sine såler lagt tilbage i løbeskoene, eller om de stadig er hjemme i Englerup, så hun skynder sig tilbage til hotellet og finder alt OK. Gitte er kommet afsted uden druesukker og ipren, men det er der råd for, og da Pia ikke har lange bukser med til at tage på efter løbet, viser det sig at Gitte har 2 par med. Så søndag morgen kl. 5:50 udenfor hotellet er alt på plads og vi har styr på det hele!
{mosimage}Vejret er omkring 14 grader og let overskyet, men skyerne virker ikke ret tætte, så vi begynder at frygte varmen lidt. Løbet bliver skudt i gang kl. 9:00, og vi starter bagerst i feltet med humøret højt og med planerne klar. Vi vil løbe 6 minutter pr kilometer så langt det kan lade sig gøre, og drikke meget vand.
Efter nogle få kilometer begynder solen at skinne og selvom det er november, har den faktisk meget magt. Men også vejret retter ind - skyerne samler sig tæt og det begynder faktisk at smådryppe ind i mellem. Og stadig venter bakkerne forude.
Vi følges ad - Eva forrest til at holde tempoet, og vi andre retter ind. Den første stigning er som Tolstrupbakken - lang og vedvarende men ikke særlig stejl. Så er der lidt lige ud og et fantastisk nedløb! Vi blev helt høje ved tanken om, at de sidste 10 km skulle være sådan - det var næsten som om selve marathonløbet kun var 32 km for resten kunne jo ikke være noget særligt! Omkring 15 km skal der lige tisses og fyldes flasker, så der holder vi lige et lille stop, hvorefter vi fortsætter. Omkring 17 km bliver toget delt i to: Karoline og Pia løber forrest og Gitte og Eva danne bagtrop.
Gitte og Eva følges til omkring 19 km hvorefter Gitte løber forrest. Karoline og Pia løber side om side indtil 30 km, hvor Karoline sendes afsted for at bruge resten af kræfterne.
{mosimage}Efter nogle få kilometer begynder solen at skinne og selvom det er november, har den faktisk meget magt. Men også vejret retter ind - skyerne samler sig tæt og det begynder faktisk at smådryppe ind i mellem. Og stadig venter bakkerne forude.
Vi følges ad - Eva forrest til at holde tempoet, og vi andre retter ind. Den første stigning er som Tolstrupbakken - lang og vedvarende men ikke særlig stejl. Så er der lidt lige ud og et fantastisk nedløb! Vi blev helt høje ved tanken om, at de sidste 10 km skulle være sådan - det var næsten som om selve marathonløbet kun var 32 km for resten kunne jo ikke være noget særligt! Omkring 15 km skal der lige tisses og fyldes flasker, så der holder vi lige et lille stop, hvorefter vi fortsætter. Omkring 17 km bliver toget delt i to: Karoline og Pia løber forrest og Gitte og Eva danne bagtrop.
Gitte og Eva følges til omkring 19 km hvorefter Gitte løber forrest. Karoline og Pia løber side om side indtil 30 km, hvor Karoline sendes afsted for at bruge resten af kræfterne.
Ude på det Olympiske Stadion venter de trofaste supportere i silende regn. De ved at der ikke sker noget før der er gået noget over 4 timer, så de bruger tiden på at drikke kaffe og snakke med de andre supportere, der også bare sidder og venter. Der er ingen overdækning af tribunen, så de bliver meget våde. Men efter4 timer og 20 minutter sker der noget - de får øje på Karoline, og Vibeke råber og hepper, så det kan høres helt uden for stadion.
{mosimage}Og så går det slag i slag - Karoline 4:21:54, Pia 4:26:28, Gitte 4:34:52 og Eva 4:42:11. Og vi har alle både hørt og set hepperne, hvilket var med til at give nogen af os lidt kræfter til sidst.
Efter løbet havde Eva det forrygende, Gitte var træt, Karoline havde brug for at kaste op, og Pia fik en noget grøn farve i hovedet i bussen på vej hjem, men holdt sig til vi var tilbage på hotellet. Vi var alle klar igen til sejrsmiddagen sammen med alle de andre om aftenen.
Vi er alle meget tilfredse med vores tider - det er et meget hårdt løb, hvor vi havde regnet med at skulle lægge 15 min. til vores almindelige marathontid. Dette blev ikke tilfældet, hvilket nok kan skyldes at vi faktisk har trænet mange bakker. Selve løbet er ikke noget særligt. Man løber stort set kun på en 3-sporet motorvej, og der var ikke ret meget smukt at kigge på. Det er ikke et løb man specielt vender tilbage til, men det var stort at gennemføre det.
Resultaterne er som følger - det ser da meget godt ud!
{mosimage}{mosimage}
{mosimage}{mosimage}
Resten af turen gik med hygge, hygge og mere hygge! Vi gik ture, snakkede, drak kaffe (og det, der var stærkere!), kiggede på forretninger, snakkede, læste, badede ved stranden (nogen af os!), snakkede og slappede af. Vel hjemme igen onsdag aften i efterårsvejr og med udsigt til en ny arbejdsdag torsdag morgen kl 8:00.
Efter løbet havde Eva det forrygende, Gitte var træt, Karoline havde brug for at kaste op, og Pia fik en noget grøn farve i hovedet i bussen på vej hjem, men holdt sig til vi var tilbage på hotellet. Vi var alle klar igen til sejrsmiddagen sammen med alle de andre om aftenen.
Vi er alle meget tilfredse med vores tider - det er et meget hårdt løb, hvor vi havde regnet med at skulle lægge 15 min. til vores almindelige marathontid. Dette blev ikke tilfældet, hvilket nok kan skyldes at vi faktisk har trænet mange bakker. Selve løbet er ikke noget særligt. Man løber stort set kun på en 3-sporet motorvej, og der var ikke ret meget smukt at kigge på. Det er ikke et løb man specielt vender tilbage til, men det var stort at gennemføre det.
Resultaterne er som følger - det ser da meget godt ud!
| nettotid | af kvinder | af alle | |||
| Karoline | 4:21:54 | 189 / 579 | 1921 / 3407 | ||
| Pia | 4:26:28 | 212 / 579 | 2073 / 3407 | ||
| Gitte | 4:34:52 | 243 / 579 | 2288 / 3407 | ||
| Eva | 4:42:11 | 279 / 579 | 2460 / 3407 |
{mosimage}{mosimage}
{mosimage}{mosimage}
Resten af turen gik med hygge, hygge og mere hygge! Vi gik ture, snakkede, drak kaffe (og det, der var stærkere!), kiggede på forretninger, snakkede, læste, badede ved stranden (nogen af os!), snakkede og slappede af. Vel hjemme igen onsdag aften i efterårsvejr og med udsigt til en ny arbejdsdag torsdag morgen kl 8:00.