Skip to main content

Powerade 2007

”Kom så, Bettina, du kan jo godt!”

Så oprandt dagen eeendelig – Powerade 16.09.2007 – hvor jeg skulle debutere/afprøve mit ”talent” som halvmaraton-løber. Og det gik bare så fint! Hvalsø Løbeklub var repræsenteret ved Karoline, Pia og Jakob samt undertegnede.


Selvom søndag morgen bød på fugtigt vejr og en temperatur, der kun lige sneg sig op på 12 grader, så nåede det dog at vende tilstrækkeligt til, at det blev singlet-vejr (for nogen :o)). Solen bestemte sig for at kigge lidt på os, men mest var det dog overskyet, og det blæste til tider ret kraftigt, især på det åbne stykke ude omkring DR-byen. Men personligt var jeg nu stort tilfreds med, at solen ikke bagte ned på os – det var jo trods alt første gang, jeg var ude på så lang en tur…

Og apropos længde, så er der vist nogen, der løber længere end andre, Pia, jeg ved ikke lige, hvad det var for en slags ”omvej”, du havde gang i, men det skabte da vist et smil på læben… :o)

For Karoline, Pia og Jakob var det jo ellers bare endnu en lille smuttur, som de alle klarede på rigtig flotte tider, men mine længste træningsture har været på godt og vel 17 km – og dem nåede jeg kun at have 3 af – så det var med nogle sommerfugle i maven, at jeg stillede op til starten på Powerade.

Jeg har længe ønsket at prøve kræfter med denne distance, og debut var egentlig planlagt til foråret 2007, men pga. jeg behøvede fodindlæg og dermed fik et ”starte forfra”-påbud (træningsture på 3 km), trak debut’en lidt i langdrag. Men nu blev det så endelig min tur! :o) Og det var fedt!

Og til de, der overvejer at prøve, kan jeg kun anbefale det – tænk, jeg glemte helt at stoppe mit ur, da jeg kom i mål, fordi jeg var så begejstret over at have stået distancen, og skulle klappe hænder med de øvrige fra klubben, så det er jo fint, at turen bliver målt med chip, så man alligevel har sit resultat bagefter! :o)

Og sidst, men ikke mindst, skal lyde en stor tak til hepperne fra Hvalsø – Vibeke, Mogens og Pernille – I fik det til at lyde, som om der stod 10 vilde og heppede, og det var bare så fedt! Selv dem på væskedepoterne blev smittet og råbte til os – ret cool :o) Så alt i alt en total fed oplevelse, som helt sikkert bliver siddende i kroppen nogle dage endnu…


Vi ses i farten – Bettina

{mosimage}{mosimage}{mosimage}{mosimage}

Resultater 1/2 marathon:

 Jakob Schmidt 1:39:50
 Karoline Gabel 1:54:48
 Pia Christiansen 2:03:29
 Bettina Kvist 2:09:19

{mosimage}
Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!