Min første kvartmarathon

Endelig kom dagen, hvor jeg skulle løbe min første kvartmaraton. En tur, som jeg både har glædet mig til og gruet for.

På dagen løb jeg sammen med Helle Vibeke, som jeg også har trænet sammen med. Vi passer godt sammen løbemæssigt, og vi får os altid en hyggelig snak undervejs. Desværre nåede vores træningsture op til Skovløberen aldrig op over 7 km, så det var med blandede følelser, at vi stillede op til start.

Inden starten havde vi aftalt, at vi ville lægge os på omkring 7 min./km. I begyndelsen gik det helt fint, selvom turen op ad Skovvejen var hård, men det skulle vise sig, at vi havde været lidt for ambitiøse, så efter et stykke tid måtte vi sætte farten ned - og endda også gå lidt. Det var desværre et behov, der opstod flere gange undervejs. Heldigvis var der overskud til at holde humøret højt undervejs, og vi nåede da også i mål inden for den tidsfrist, vi havde givet os selv.

Som debutant var mit mål først og fremmest at gennemføre løbet, og det gjorde jeg! Nu har jeg fået noget erfaring, som jeg kan bruge fremover. Tiden (1.22.02) kan næsten kun blive bedre.

Familien var i øvrigt godt repræsenteret. Min mand Per løb på 54.19, og vores søn Sebastian (11 år til november) kom ind som nr. 26 i tiden 53.02.

Alt i alt har det været en positiv og spændende oplevelse. Det var specielt dejligt at mærke den gode stemning i skoven og den flotte opbakning fra tilskuerne og ikke mindst de frivillige hjælpere. Tak for det!