Nyvangsløbet 10. juni 2007
Temperaturen er 29-30 grader, asfalten sikkert det dobbelte. På udvalgte steder kan man mærke en forsigtig brise, ellers er luften så tyk af varme at man må skære sig igennem den.
En dag hvor kun de sejeste (nogle vil måske sige sindssyge) begiver sig ud på hhv 5, 10 og 21 km lige midt i middagsheden.
{mosimage}
Så sej skal man være for at begive sig ud på en længere løbetur denne søndag, at det kun er kvinderne i Hvalsø Løbeklub, der er barske nok.
Fornuften får dog også lov at råde, så Pia og Gitte ændre deres halvmarathonplaner til en 10 km€™er.
Ruten er en omgang på 5 km gennem Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk og udover trampestier og lidt landevej. Den tur løber man enten 1,2 eller 4 gange afhængigt af, hvor sindssyg man er.
{mosimage} {mosimage} {mosimage}
Heldigvis er der væskedepoter for hver 2½ km, så med 2 kopper vand i hovedet og en i munden og et tilpas afdæmpet tempo, kunne det også lade sig gøre at komme igennem de 21 km. Mette måtte dog stå af efter den første runde, da kroppen fortalte hende at det ikke var dagen for en halvmarathon og det er jo altid en god idé at lytte til den slags signaler.
Resten kom dog igennem i fin stil, og et par af lodtrækningspræmierne kunne vi også score.
{mosimage}
Men ellers et godt og velarrangeret løb med ca 400 deltagere exl. Børneløbet.
| Deltagere | Distance | Tid | Placering |
| Gerda Gerber | 5 km | 30:29:00 | 38 |
| Birgit Raagaard | 10 km | 46:35:00 | 2 |
| Pia Christiansen | 10 km | 01:00:12 | 19 |
| Gitte Vincents | 10 km | 01:00:37 | 20 |
| Bettina Kvist | 10 km | 01:01:06 | 21 |
| Karoline Gabel | ½-marathon | 02:03:47 | 7 |
| Pernille Ildved | ½-marathon | 02:07:29 | 8 |
Pernille