Skjoldenæsholmløbet 2007
Kristi Himmelfartsdag - 17. maj 2007 - var vi en del fra Hvalsø Løbeklub, der trodsede det kedelige vejr bestående af silende regn og vind, og løb Skjoldenæsholmløbet. Vi var fordelt på alle tre ruter; hhv. 3,5 km, 7,2 km og 14,4 km.

Jeg synes, vi havde en rigtig dejlig tur på trods af vejret og startens udsættelse på 15 min. - uh hvor vi frøs! Når man først har fået sig hevet op af den varme seng og kommer ud og har løbet de første par km - og endda i godt selskab - ja, så går det jo bare der-ud-af... :o) Hvad er det nu, man siger; en "rigtig løber" forcerer al slags vejr€¦!!! :o)
{mosimage}
Vi løb i flere grupper, da nogle jo er hurtigere end andre. Jeg selv løb sammen med "toget" bestående af 5 vogne; Eva, Yvonne, Mette, Pernille - ja, og så mig selv :o) Personligt var det mit 4. løb indtil dato, og det er som om, det skal regne hver 2. gang, jeg løber konkurrence! Det var min første konkurrence med mine nye "berømte" fodindlæg, og det gik fantastisk - selvfølgelig med hjælp fra "toget".
Ruten var af RIMO målt til 7,2 km, men da jeg løber med GPS-styret pulsur, kan jeg oplyse, at jeg reelt har løbet 7,430 km! Min tid er af RIMO noteret til 44:11, og jeg har selv noteret 44:08, så tiden passer fint. Diplomerne var ikke klar til de, der havde løbet 14 km ruten, så resultaterne lader vente lidt på sig! Men de fleste løb vist omkring 1:30:00.
Se alle resultater her
{mosimage} {mosimage}
Jeg er ganske tilfreds med mit eget resultat, da vejret jo var silende regn, mudder og pløre flere steder, så det var svært at stå fast, derudover let vind samt terræn meget kuperet. Men en rigtig flot tur - og på grund af regnen meget frodig grøn skov at se p倦
RIMO - Ringsted Motionsklub - som stod for løbet, skal desværre ikke have mange street points for arrangementet, det kunne godt være lidt bedre, men der er jo altid næste år... Der var vist mange nye mennesker, der ikke havde prøvet at være med til at arrangere løb før.
Værd at nævne er, at Mette Nicolaisen vandt en rygsæk i lodtrækningspræmie, og jeg selv vandt en 3-pak PUMA sokker, og jeg vinder ellers aldrig noget, så det var jo stort! :o)
Efter løbet var der fællesspisning i et lokale i Hvalsøhallen. Der var medbragt "lidt af det hele", så det var et rigtig lækkert ta€™ selv bord at gå til, og så er det jo bare hyggeligt at sidde i godt selskab og sludre om løbet og alle mulige andre ting.
{mosimage}
Jeg kan klart anbefale andre at deltage i dette løb næste år inkl. fælles-madkurv bagefter - og så i forhåbentlig bedre vejr... Og så skulle jeg også selv gerne kunne løbe med rundt på den lange rute :o)
Bettina Kvist