Muren i Skjern
Sidste lørdag i april indbydes til løb i området omkring Skjern og Tarm i Vestjylland. I år var der start i Tarm, og et par omgange på en rundstrækning på ca. 13K i naturskønt område omkring Hestholm Sø, og målgang i Skjern efter 42,2k for marathonløberne...
Tiltrukket af en flad rute på blødt underlag og en fornuftig form (efter egen vurdering) mødte undertegnede til start på en varm forårsdag i Tarm. Efterhånden har jeg hilst på rigtig mange af Danmarks flittigste marathonløbere, så timerne inden løbet blev brugt på en hyggelig snak med en del af dem, og et par tip om hvor de bedste løb i Danmark findes.
De første kilometer gik fint – tempo 4:23 per kilometer svarende til en sluttid på 3:05. Pulsen lå også fint, lige under 160, så jeg følte at jeg havde styr på mit løb. Jeg havde selskab at to skrappe løbere, den ene (Jan) havde ligesom jeg selv løbet i Holstebro og Aalborg og vores tempo plejer at passe fint sammen, den anden var en ultraløber fra Fredericia. Senere fortalte han om hans træningsprogram – lørdag 30k, søndag lidt længere (40k) og mandag interval træning...
Efter ca 7k stødte vi på bagenden af feltet på 8,5k, og der var en masse løbere der skulle overhales. Ubevidst satte vi tempoet lidt op, og løb de følgende mange kilometer i tempo 4:20 per kilometer.
Ved 15k mærker jeg startende ømhed i lysken, hvilket for mig er et sikkert tegn på at tempoet er for højt, og at jeg sandsynligvis vil være nødt til at skrue ned på et tidspunkt. Jeg fortsætter i samme tempo – det må briste eller bære.
Ved 35k må jeg gå for første gang. De sidste 5k på grusveje og i let modvind har tappet de sidste kræfter, og de resterende 7 kilometer mod Skjern bliver meget hårde. Lår, knæ, lægge er voldsomt ømme, ligesom jeg får ondt i maven hver gang jeg forsøger at løbe. 49 min. tager det for mig at komme igennem 7,4 flade kilometer, til en sluttid på 3:28:52. For første gang siden skovløberen i 2003, havde jeg mødt muren.
Mine medløbere fra de første 25k kom begge fint igennem. Bedste mand var ultraløberen med 3:07 (PR med 7 min), og Jan løb også PR med 3:15.
Hvad gik så galt – sandsynligvis er jeg ikke god nok til at løbe en max halvmarathon og en max marathon med under en uges mellemrum, og/eller jeg undervurderede rutens sværhedsgrad, og/eller jeg havde ikke fået fyldt depoterne godt nok op inden løbet, og/eller tempostigningen på 3 sek per kilometer efter 7,4k var dråben.
Uanset hvad den rigtige forklaring er, har jeg med dette løb lært endnu mere om mine begrænsninger og muligeder indenfor marathonløb, og er derfor bedre rustet til næste udfordring – forhåbentlig Københavns
Marathon – men måske “bare” med en målsætning om at løbe 3:15, og ihvertfald at undgå at møde muren igen....
Lars Merrald