VASALØBET 2007
Fra Sælen til Mora. 90 km.
Vi var 4 deltagere, Helle, Bent, Susanne og Mogens fra Hvalsø der drog af sted fredag den 2. marts, om aftenen, sammen med andre skiløbere i en af kbh skiklub arrangeret tur til Vasaløbet.


Vi fandt sammen med Aage, en ven til Bent og Susanne, som Bent og Mogens tidligere har fulgtes med. Aage fyldte 60 år på rejsedagen og nåede at uddele rødvin tog kransekage til alle i bussen inden den blev omrokeret til sovebus ved midnatstid.
Vi nåede frem til Malung skole, lørdag morgen kl.8, hvor vi blev indkvarteret. Det gjaldt om at finde sig en plads til sit liggeunderlag og sovepose i et klasselokale på skolen. Efter at have spist morgenmad i skolens kantine gik turen med bus kl. 10 fra Malung og de ca. 45 km til startstedet, hvor vi hentede startnumre og kunne prøve skiene i startområdet.
Hjemme igen ved 15 tiden, hvor det gik meget op i vejrprognoser og hvilken smøring der skulle bruges.
Til løb, specielt marathon er der en del praktisk, der skal tænkes på. Til skiløb er der en del mere.
Det gælder også om at have meget styr på en masse praktisk, så alt er klart om morgenen, ski, støvler, tøj. Der skal også tænkes på, at der efterfølgende er en rygsæk i målområdet, hvor man har tørt tøj, fodtøj, håndklæde m.v.
Efter aftensmaden er det godnat kl. 20.30 og op igen kl. 03.15. Op på med det rigtige tøj, morgenmad og klar til bussen kører kl.05.15. Alle med og en god stemning gennem den mørke nat oplyst at fakler i vejkanten flere steder på vej til startområdet.
Når bussen holder er alle hurtigt af sted, der er ca. 500 meter til den lange kø til det startfelt man nu skal starte i. Kl. 6.00 åbnes og man kan gå ind og sætte sine ski og så er det vigtigt at bemærke præcis, hvor det er, for der er mange ens ski.. Man går tilbage til bussen og varmer sig. Nogle år hvor det måske er 20 minusgrader er det meget påkrævet . I år var det bekymrende mildt med kun 2 minusgrader og en vejrudsigt der varslede plusgrader op af dagen.
Kl. 7.30 var med at komme ud og sætte sin rygsæk med alt man skulle bruge i målområdet på en lastbil. Derefter at finde sine ski og kort før start at lægge sit overtrækts tøj i en pose og smide den i en kasse.
Så endelig slipper man for at tænke mere på, hvad der skal huskes vel vidende at andre problemer kan opstå inden målet i Mora. Efter ca. en km, skal alle løberne op af en stejl bakke, hvor der absolut ikke er plads til det brede felt der er på vej. Et ægte flaskehalsproblem kan man sige. Der ryger en del skistave på den bekostning fordi man står ganske tæt og forsøger at følge med. Efter 3 km en man på turens højeste punkt og den brede masse er jævnet ud, så de kan være på de 5-6- spor der er resten af vejen, hvis der altså er spor. I dette års Vasaløb var der kun gode spor til de første løbere. På Vasaløbets hjemmeside skriver de at sporene var så dårlige, at de kun kunne holde til de første 100 løbere. Måske lidt overdrevet. Jeg havde rimelige spor de første 30 km, men for de der kom senere op af bakken var sporene også dårlige allerede der.
Der var ca 16.000 tilmeldt Vasaløbet, hvoraf ca. 11.000 gennemførte. Der var specielt mange der udgik i år p.g.a. vanskeligt føre med tøvejr og dårlige spor.
Ifølge Vasaløbets hjemmeside var der 19 danske kvinder der nåede at passere første tidtagning i Smågan ca. 11 km fra starten. Kun 8 danske kvinder gennemførte Vasaløbet.
249 danske mænd nåede frem til Smågan hvoraf 160 kom over målstregen i Mora.
Vores egen statistik var tilsvarende dårlig. Uden at have det i tal var indtrykket at ca. halvdelen i bussen ikke havde gennemført. Af os 5 der fulgtes var det kun mig der kom igennem. Min tid blev på 7.27.
Der var forståeligt stor ærgrelse når mange forberedelser ikke fører til målet. Vi havde trods alle strabadser en hyggelig tur også krydret af, at vi i vores bagende af bussen havde hyggeligt og humoristisk selskab af Claus Meyer og Jan Fris Mikkelsen. Sidstnævnte overvejede da bussen gjorde holdet ved Mac.Donalds tage et foto af Claus og sende til B.T. og Ekstrabladet, som så sikkert kunne sætte billedet på forsiden og skrive "kendt kok går af mok." De 2 kom for øvrigt igennem på godt 10 timer og 11.30.
Løbet blev på kvindesiden vundet af Elin Ek på 4:48 og hurtigste mand var Oskar Sværd i tiden 4:43.