Fra "maosko" til Marathon i Beijing
Fra "Maosko" til Marathon i Beijing.
Nu har vi boet her i Kina i 4 måneder og rent løbemæssigt var halvmarathon i Beijing absolut højdepunktet. Men først tilbage til Tianjin hvor jeg bor.
Da vi kom i sommer, var her faktisk for varmt til at løbe. Jeg løb om morgenen og det gik lige, men allerede ved 8 tiden var her 30 grader Jeg mødte ikke så mange kinesiske løbere, men vil da lige nævne ham som løber i "maosko", hende der løber baglæns, ham der synger meget meget højt, når han løber, og de helt almindelige løbere, som jeg oftest møder om lørdagen. Når jeg løber her i byen får jeg ofte et (tajow) (kom så!) med på turen af lokalbefolkningen. Enten det, eller også stirrer de bare! Jeg har efterhånden vænnet mig til det. De fleste "indfødte" løber i fitness-centre, på løbebånd. Jeg har ikke selv været der, men det skulle også være underholdende ind i mellem. F.eks løber nogle af pigerne i stilethæle!? Øhh de har vidst ikke lige helt gennemskuet hvad det går ud på?Der er meget meget stor forskel på de forskellige befolkningsgrupper. Arbejdere bliver nærmest betragtet som en race for sig selv! De bor i faldefærdige huse, uden isolering, aircondition, vand, strøm og toiletter! De har bestemt ikke nogen traditioner for at dyrke løb som sport. De har heller ikke tid, for de arbejder 7 dage om ugen 12-16 timer hver dag!! Så er der en efterhånden stigende middelklasse, og de prøver at dyrke sport på samme måde som vi gør, men det med stilethælene er en typisk kinesisk ting. Hvad overklassen gør, må jeg indrømme, at jeg ikke har styr på, men her er en golfbane lige ved siden af hvor jeg bor, og her kommer meget fine og store biler. Golfbanen er dog noget "sølle" Den skulle være meget meget dyr, 70.000 US dollars om året. Den er ca. 70 værd! (meget kinesisk)
Helt anderledes er der i Beijing, som jo er Kinas hovedstad. Den er meget mere "vestlig" som vi kender de forskellige storbyer i Europa. Det var dog alligevel ret så "kinesisk" at blive tilmeldt løbet, og uden min mands kinesisktalende sekretær, var det nok ikke blevet til noget. Det er bare SÅ besværligt. På hjemmesiden "Beijing-Marathon" stod der at man kunne tilmelde sig on-line. Det kunne man bare ikke? Vi blev endelig tilmeldt, og fik besked om at trøjer, løbenumre og andet "guf" ville blive tilsendt med posten. 2 dage før vi skulle løbe, var det ikke kommet og vi kontagtede dem. "Nej" sagde de, det skal i selv hente!! Beijing ligger over 200 km herfra, og det endte med at vi måtte have en kurer til at køre det hjem til os. Fra Beijing!! Vi besluttede at tage til Beijing aftenen før løbet som startede kl 8 om morgenen. Området mellem Beijing og Tianjin er plaget af tåge, og det var det samme, den dag vi skulle løbe. Her lukker de motorvejene når der er tåge, og så kan man bare ikke komme til Beijing. Det bliver et stort problem ved Ol- 2008 tror jeg, for mange ting skal foregå her i byen. Jeg må indrømme at jeg var forberedt på det værste, og at jeg blev positivt overrasket. Vi var ca. 25.000 løbere. Det er jo egentlig ikke så meget, set med danske øjne. Der er 1.300.000.000 kinesere! Der var rigeligt med vandposter. Hver 2,5 km. Der var toiletter, svampe med vand i. Masser af glade puplikummer. De klappede mig hele vejen i mål. Nu var det jo også mit første by-løb, så jeg var nok let at imponere. Jeg mødte en lille dansk gruppe fra Danfoss. DET var da sjovt. Der var mange som udgik af løbet. Hele tiden kørte en bus ved siden af os, for at samle udgåede løbere op, så de ikke stod der midt i det hele og ikke vidste hvor de var. Min tid var elendig, men jeg gennemførte. Fik en fin medalje og var en sjov oplevelse rigere. Vi skal løbe igen på Den kinesiske Mur" til maj. Min søn Lars, min mand Søren og en af hans kollegaer gennemførte også. Vi var ret så seje - syntes vi selv.
Jeg håber jeg får mulighed for at komme op at løbe en dag, når jeg er hjemme til jul. Måske lillejuleaften? Håber vi ses. Jeg savner skoven og alle jer glade løbere.
Hilsen Gitte K