Chicago Marathon
Måske årets sidste marathondebutanter fra Hvalsø stillede modigt til start i et af de største motionsløb i verden. Læs beretningen om rejsen og anstrengelserne "overthere".
Endelig blev det den 22. oktober. Efter 3 dage i Chicago var vi i dag klar til Chicago Marathon.
Hele denne store " forestilling " som Chicago Marathon er, startede med et besøg på Chicago Expo center den 20. oktober, hvor man skulle hente løbe nummer og havde mulighed for at deltage i en kæmpe sportsmesse, hvor alt indenfor løbeliv var til salg. Der var flere 100 stande og nok til rigtig mange timer. Alt kunne købes.
Løbet blev skudt i gang kl. 8.00 og kl. 8.08 var Henrik og jeg løbende. Det var is koldt, tæt på frysepunktet og meget blæsende med kulde ind fra alle sider, men det skulle vise sig, at det lige var noget for mig, for engangs skyld kogte jeg hverken op eller over.
Det var utroligt. 40.000 mennesker og slet ingen panik eller noget i den retning. Det er jo USA og alt er bare stort her. Også start område og " gear aflevering " var bare stort og vi oplevede ikke kø nogle steder. Ikke engang foran toiletterne inden starten.
Vi havde bestemt os for en "Pace time" på 4.15 og Henrik, min personlige træner og tidsholder og Pace holdt øje med tid og tempo, så skulle jeg bare løbe.
Det var vildt. Der var mere end 1,5 millioner mennesker langs løbet hele vejen gennem Chicago, og man kom gennem ikke mindre end 15 forskellige by områder lige fra "Little Italy" til "China Town", der var musik, underholdning og masser vand undervejs, så det var et helt show - nok kun som det kan opleves i USA. Alle veje var lukkede og da man jo har mange spor her i USA så var der rigtig god plads til at løbe på.
Jeg løb i Hvalsø Løbeklub trøje og undervejs lød det mange gange " way to go Denmark ", hvilket var fedt.
Vi holdt vores Pace time lige til lidt før 30 KM, hvor mit knæ desværre satte sig ubehjælpeligt fast. Ih guder, hvor bliver man bare negativ over det! Jeg fik et vrid i mit knæ under København Friløbet i år og har haft masser af dårlige løb efter det, fordi knæet pludselig bare sidder fast. Det var bare ikke lige planen i dag. Henrik måtte sendes afsted på de sidste 12 KM for jeg ville bare ikke ødelægge det for ham også.
Jeg baksede lidt med benet de næste par KM og besluttede mig så for, at uanset hvad, så kommer man nok til sådan et løb en gang og derfor ingen vej udenom. I mål det skulle jeg bare. Så de sidste 12 km blev løbet i noget man måske kunne kalde "kænguru løb" men tiden gik heldigvis ikke helt i stå og jeg kom i mål på 4.25, hvilket jo ikke er helt tosset da det jo er mit første Marathon. Henrik holdt tiden som aftalt - og vi er så stolte. Det blev nemlig også til PR på 1/2 marathon for mig i dag.
Det kan kun anbefales at prøve at løbe i USA til et af de store løb. Det har været en oplevelse i flere dage - og i aften er der after party med masser af mad og drikke med i prisen. Men det er ikke billigt. Alt vedr. Chicago marathon er dyrt og man lader sig jo let rive med af den gode stemning og må jo også eje noget med logo på, for det føles altså lidt fedt at have været med.
Mange løbehilsner fra USA og Chicago marathon 2006.
Henrik og Lene Grønning
{mosimage}