Marathon - en beretning fra sidelinien
Beretning fra sidelinien. {mosimage}
Opstart til Marathon.
En gang i maj kom Karoline hjem og sagde at Gitte bestemt mente at Karoline kunne løbe en marathon, så hun skulle selvfølgelig med til Amsterdam. Et klik på Amsterdam marathons hjemmeside og vupti -Karoline er tilmeldt og hverdagen vendt 180 grader.
Alt går op i marathon - træning, ingen sygdom, ingen stødte fødder, eller anden form for skader, Hverdagen skal hænge sammen koste hvad det vil. FOR NU ER BESLUTNINGEN TRUFFET.
Træningen begyndte og der var løb 3-4 gange om ugen. Det var et MUST for succesen at lørdagstræningen og det at komme med på de lange ture kom til at hænge sammen med diverse privat aftaler samt skiftende arbejde. Jeg var med på cykel på den lange tur hvor 28-30 planlagte km blev til 33 km. DET VAR EN MEGET LANG TUR set fra min side, for jeg havde endnu ikke kørt ret meget på min nye cykel, og for at det ikke skal være løgn, kørte jeg efter vand til løberne, og vupti så blev jeg væk. Derfor fik Pia en noget længere tur, for hun kunne selvfølgelig ikke bære at jeg skulle blive væk, derfor vendte hun om for at lede efter mig. ”Kender i den med lede efter en nål i en høstak” DEN SKOV ER STOR. Det viser bare noget om det kanon sammenhold der er i Hvalsø løbeklub, vi passer på hinanden.
{mosimage}
Ugen oprandt, DET ER SNART…….fornuftig mad, træning tilpasset - Karoline er klar.
Vi ankommer til et ok sove hotel, og så behøver jeg ikke skrive mere om det……{mosimage}.
Alle bor på samme hotel, dem der har sovet fra fredag til lørdag, mødes til ”herlig” morgenmad og vi begiver os alle ud til stadion for at hente løbenumre. {mosimage}
Allerede der kan man mærke hvordan spændingen stiger, smilene vil ingen ende tage og enklete bekymret blikke spottes også. {mosimage}
Jeg selv er ved at få lidt nerver på, det er jo første gang for mig også. Det tager det meste af dagen at hente numre. Vi skal lige have et overblik over hvordan vi kommer til stadion næste dag - er det med metro eller sporvogn. Nogle mener det er sporvogn, og nu begynder det at bliver lidt spændende, for hvad de ikke ved eller har forstået så køre sporvognen ikke på marathondagen. Det giver lidt uro, hvad skal vi tro på. {mosimage}
Aftenen går med hygge på en italiensk restaurent, og TRO mig det er udelukkende LØB der tales om. HVERT MINUT af turen…. Og sikke et held at jeg synes det er spændende og meget stort at kunne løbe så langt - ellers skulle jeg ikke have taget med. Det er trods alt LØB det drejer sig om.
Under middagen er marathon folket standhaftige og der drikkes kun vand eller sodavand, ”Gud hvor helligt” Jeg skal selvfølgelig have et glas rødvin. Maden er der ingen tvivl om, alle skal have pasta på den ene eller anden måde, jeg nappede selvfølgelig en af de FEDE retter "Cabonara" til min rødvin. Helt hellige var de dog ikke. Der var lige plads til en Gitte kage til aftenkaffen.
{mosimage}
SELVE DAGEN:
Der dannes to hold et MEGET tidligt nervøst hold, der tager metroen kl.8.00 (løbet starter kl 10.30) andre mere cool deltager tager en senere metro og andre en taxa.
{mosimage}
Nervøsiteten er begyndt, så holdet starter lige med (endnu en gang) at benytte de dertil opstillede toiletter. {mosimage}Normalen er ellers at springe ind i en busk eller bag et træ…
Det tidlige morgenhold starter med at begive sig ind i sportshallen, hvor de I GOD TID begynder at iføre sig diveres poser og trøjer. {mosimage} Pludselig skal der også smøres vaseline ind diverse steder for at undgå slidmærker eller sår. Det er nemlig tidligere set at enkelte løbere har haft blodet løbende ned af benene. For os uerfarne er det vigtige budskaber der kommer her kort inden start, så det er om at høre efter. På vej ud med baggagen står to mænd, de har gang i vaselinen, de smører fra skridtet til langt op i nakken og ikke kun en gang - næ nej den får hele armen ) Kunne de mon ikke have været gået ud på toilettet.
Der er altså nogle mærkelige beskeder fra løber til løber - Husk dit og huks dat - Specielt skal huskes toiletpapir for ”Helt ærligt så kan man altså komme til at s…. i bukserne og så er det jo rarat at have noget med at tøre sig med”. Jeg ligger flad af grin, der er de utroligste latinere beskrivelser der kan komme til en marathon.
Uroen kommer nærmere {mosimage}{mosimage}, toilettet er overrendt. Det er ved at være tid til at gå, men vi skal lige aflevere bagage først, og da var der kommet monster mange mennesker.
Vi begiver os af sted, og må alle tage afsked inden indgangen til Stadion, for tilskuer får jo ikke VIP behandling
Så er det bare at vente på startskuddet.
BANG, så er de afsted, DET ER STORT!
Alle de mennesker på et sted. {mosimage} DET helt store er da ”mine” egne løbere råber og vinker, så jeg kan vinke igen og tage nogle billeder.
{mosimage}
Og ja så er det bare at vente først ca. 30 min., før de kommer forbi første gang, og derefter ca 4 timer.
De ca 3½ time går med at se 10 km, 21 km og børneløb, så der er hele tiden noget at kigge på. Når så disse løb er afsluttet så er der jo selskab og hjælp til at råbe, pifte og klappe….
Første mand på stadion var Mogens, hold da op - jeg fik tårer i øjnene - sikken tid og så vidste jeg at de andre var på vej. {mosimage}
Så kom Karoline endelig og der var ikke et øje tørt. Det var stort, hårene rejste sig. Alt det forarbejde havde gjor, at nu havde hun løbet sin først Marathon, og hun så squ rigtig godt ud, specielt da hun lige lukkede op de sidste meter og satte spurten ind, så vidste jeg det havde været hendes største løb.{mosimage}{mosimage}
Så kommer de alle, en efter en, Jane super glad. {mosimage} Derefter Gitte & Erik. {mosimage} Så blev vi alle bekymret for hvor var Eva, hun skulle jo have været med Gitte & Erik, men endlig hånd i hånd med Lone kommer de sejersrige ind på stadion. {mosimage}
Jeg synes det er noget helt utroligt at et menneske kan løbe så langt - 42,195 km. Helt ærligt som marathonløber skal man altså være lidt småtosset, heldigvis er denne gruppe ikke 100% marathon løbere, så var det gået helt galt med tosseriet. MIN DYBESTE RESPEKT til jer alle.
Eneste som glippede med fotograferingen var at nogen af jer ikke havde Hvalsø bluse på. Derfor kunne jeg ikke genkende jer, derfor blev det under selve løbet kun til rygfotografering, når nogle opdagede at I var løbet forbi. {mosimage} Det er fedt at råbe til jer og huje og så få et godt foto, men så skal jeg jo vide hvordan I ser ud.
Afslutning:
Så er det hjem til hotellet og alle taler selvfølgelig om hvert sit løb, samtidig med at de tørster efter en ØL, der røg alt det hellige. {mosimage}
Inden turen gik til aftenens restaurent, var der lige en konkurrence der skal afgøres. Alle mødtes i hotellets “lobby” til et glas musserende og debutanterne fik rigtig champagne. Fra kun at have set alle i løbetøj, så var sjovt at se en lidt anden stil denne aften. {mosimage} Mange af løberne havde deres madalje på. (Karoline næsten sov med sin)
Så gik turen til en restaurent “Kantjil” med ristafel og masser af vin og sodavand. Derefter en tur på bar og så hjem i seng – nogen andre fortsatte dog videre i byen.
En tur med hygge og socialtsamvær med rigtig dejlige mennesker, en tur jeg sent vil glemme og gerne tager med på igen. Glæder mig allerede til Athen……
Her til slut vil jeg sige jer alle tak for en stor oplevelse
Vibeke
Opstart til Marathon.
En gang i maj kom Karoline hjem og sagde at Gitte bestemt mente at Karoline kunne løbe en marathon, så hun skulle selvfølgelig med til Amsterdam. Et klik på Amsterdam marathons hjemmeside og vupti -Karoline er tilmeldt og hverdagen vendt 180 grader.
Alt går op i marathon - træning, ingen sygdom, ingen stødte fødder, eller anden form for skader, Hverdagen skal hænge sammen koste hvad det vil. FOR NU ER BESLUTNINGEN TRUFFET.
Træningen begyndte og der var løb 3-4 gange om ugen. Det var et MUST for succesen at lørdagstræningen og det at komme med på de lange ture kom til at hænge sammen med diverse privat aftaler samt skiftende arbejde. Jeg var med på cykel på den lange tur hvor 28-30 planlagte km blev til 33 km. DET VAR EN MEGET LANG TUR set fra min side, for jeg havde endnu ikke kørt ret meget på min nye cykel, og for at det ikke skal være løgn, kørte jeg efter vand til løberne, og vupti så blev jeg væk. Derfor fik Pia en noget længere tur, for hun kunne selvfølgelig ikke bære at jeg skulle blive væk, derfor vendte hun om for at lede efter mig. ”Kender i den med lede efter en nål i en høstak” DEN SKOV ER STOR. Det viser bare noget om det kanon sammenhold der er i Hvalsø løbeklub, vi passer på hinanden.
{mosimage}
Ugen oprandt, DET ER SNART…….fornuftig mad, træning tilpasset - Karoline er klar.
Vi ankommer til et ok sove hotel, og så behøver jeg ikke skrive mere om det……{mosimage}.
Alle bor på samme hotel, dem der har sovet fra fredag til lørdag, mødes til ”herlig” morgenmad og vi begiver os alle ud til stadion for at hente løbenumre. {mosimage}
Allerede der kan man mærke hvordan spændingen stiger, smilene vil ingen ende tage og enklete bekymret blikke spottes også. {mosimage}
Jeg selv er ved at få lidt nerver på, det er jo første gang for mig også. Det tager det meste af dagen at hente numre. Vi skal lige have et overblik over hvordan vi kommer til stadion næste dag - er det med metro eller sporvogn. Nogle mener det er sporvogn, og nu begynder det at bliver lidt spændende, for hvad de ikke ved eller har forstået så køre sporvognen ikke på marathondagen. Det giver lidt uro, hvad skal vi tro på. {mosimage}
Aftenen går med hygge på en italiensk restaurent, og TRO mig det er udelukkende LØB der tales om. HVERT MINUT af turen…. Og sikke et held at jeg synes det er spændende og meget stort at kunne løbe så langt - ellers skulle jeg ikke have taget med. Det er trods alt LØB det drejer sig om.
Under middagen er marathon folket standhaftige og der drikkes kun vand eller sodavand, ”Gud hvor helligt” Jeg skal selvfølgelig have et glas rødvin. Maden er der ingen tvivl om, alle skal have pasta på den ene eller anden måde, jeg nappede selvfølgelig en af de FEDE retter "Cabonara" til min rødvin. Helt hellige var de dog ikke. Der var lige plads til en Gitte kage til aftenkaffen.
{mosimage}
SELVE DAGEN:
Der dannes to hold et MEGET tidligt nervøst hold, der tager metroen kl.8.00 (løbet starter kl 10.30) andre mere cool deltager tager en senere metro og andre en taxa.
{mosimage}
Nervøsiteten er begyndt, så holdet starter lige med (endnu en gang) at benytte de dertil opstillede toiletter. {mosimage}Normalen er ellers at springe ind i en busk eller bag et træ…
Det tidlige morgenhold starter med at begive sig ind i sportshallen, hvor de I GOD TID begynder at iføre sig diveres poser og trøjer. {mosimage} Pludselig skal der også smøres vaseline ind diverse steder for at undgå slidmærker eller sår. Det er nemlig tidligere set at enkelte løbere har haft blodet løbende ned af benene. For os uerfarne er det vigtige budskaber der kommer her kort inden start, så det er om at høre efter. På vej ud med baggagen står to mænd, de har gang i vaselinen, de smører fra skridtet til langt op i nakken og ikke kun en gang - næ nej den får hele armen ) Kunne de mon ikke have været gået ud på toilettet.
Der er altså nogle mærkelige beskeder fra løber til løber - Husk dit og huks dat - Specielt skal huskes toiletpapir for ”Helt ærligt så kan man altså komme til at s…. i bukserne og så er det jo rarat at have noget med at tøre sig med”. Jeg ligger flad af grin, der er de utroligste latinere beskrivelser der kan komme til en marathon.
Uroen kommer nærmere {mosimage}{mosimage}, toilettet er overrendt. Det er ved at være tid til at gå, men vi skal lige aflevere bagage først, og da var der kommet monster mange mennesker.
Vi begiver os af sted, og må alle tage afsked inden indgangen til Stadion, for tilskuer får jo ikke VIP behandling
Så er det bare at vente på startskuddet.
BANG, så er de afsted, DET ER STORT!
Alle de mennesker på et sted. {mosimage} DET helt store er da ”mine” egne løbere råber og vinker, så jeg kan vinke igen og tage nogle billeder.
{mosimage}
Og ja så er det bare at vente først ca. 30 min., før de kommer forbi første gang, og derefter ca 4 timer.
De ca 3½ time går med at se 10 km, 21 km og børneløb, så der er hele tiden noget at kigge på. Når så disse løb er afsluttet så er der jo selskab og hjælp til at råbe, pifte og klappe….
Første mand på stadion var Mogens, hold da op - jeg fik tårer i øjnene - sikken tid og så vidste jeg at de andre var på vej. {mosimage}
Så kom Karoline endelig og der var ikke et øje tørt. Det var stort, hårene rejste sig. Alt det forarbejde havde gjor, at nu havde hun løbet sin først Marathon, og hun så squ rigtig godt ud, specielt da hun lige lukkede op de sidste meter og satte spurten ind, så vidste jeg det havde været hendes største løb.{mosimage}{mosimage}
Så kommer de alle, en efter en, Jane super glad. {mosimage} Derefter Gitte & Erik. {mosimage} Så blev vi alle bekymret for hvor var Eva, hun skulle jo have været med Gitte & Erik, men endlig hånd i hånd med Lone kommer de sejersrige ind på stadion. {mosimage}
Jeg synes det er noget helt utroligt at et menneske kan løbe så langt - 42,195 km. Helt ærligt som marathonløber skal man altså være lidt småtosset, heldigvis er denne gruppe ikke 100% marathon løbere, så var det gået helt galt med tosseriet. MIN DYBESTE RESPEKT til jer alle.
Eneste som glippede med fotograferingen var at nogen af jer ikke havde Hvalsø bluse på. Derfor kunne jeg ikke genkende jer, derfor blev det under selve løbet kun til rygfotografering, når nogle opdagede at I var løbet forbi. {mosimage} Det er fedt at råbe til jer og huje og så få et godt foto, men så skal jeg jo vide hvordan I ser ud.
Afslutning:
Så er det hjem til hotellet og alle taler selvfølgelig om hvert sit løb, samtidig med at de tørster efter en ØL, der røg alt det hellige. {mosimage}
Inden turen gik til aftenens restaurent, var der lige en konkurrence der skal afgøres. Alle mødtes i hotellets “lobby” til et glas musserende og debutanterne fik rigtig champagne. Fra kun at have set alle i løbetøj, så var sjovt at se en lidt anden stil denne aften. {mosimage} Mange af løberne havde deres madalje på. (Karoline næsten sov med sin)
Så gik turen til en restaurent “Kantjil” med ristafel og masser af vin og sodavand. Derefter en tur på bar og så hjem i seng – nogen andre fortsatte dog videre i byen.
En tur med hygge og socialtsamvær med rigtig dejlige mennesker, en tur jeg sent vil glemme og gerne tager med på igen. Glæder mig allerede til Athen……
Her til slut vil jeg sige jer alle tak for en stor oplevelse
Vibeke
{mosimage}
God råd til et marathon.
God råd til et marathon.
Som suppporter
1. Kaffe
2. Pude
3. Kikkert
4. Madpakke
5. Toiletpapir
6. Kamera
7. Varmt tøj
8. Tålmodighed
9. God hals. Der skal råbes til vores løbere i håb om at de løber endnu stærkere
10. Gør alt for at gøre opmærksom på hvor i står evt. en selvlysende gul trafik jakke.
2. Pude
3. Kikkert
4. Madpakke
5. Toiletpapir
6. Kamera
7. Varmt tøj
8. Tålmodighed
9. God hals. Der skal råbes til vores løbere i håb om at de løber endnu stærkere
10. Gør alt for at gøre opmærksom på hvor i står evt. en selvlysende gul trafik jakke.
Som løber
1. Kom i god tid
2. Vaseline
3. Aflever bagagen med det samme, så du undgår kø
4. Sort sæk, hvis det er koldt
5. Toilet papir (Man kunne jo komme til at s…. i bukserne)
6. Gel (noget spiseligt stads)
7. Compeed, til evt vabler
8. Nål til at prikke vabler med efter løb
9. Gerne ens løbetrøjer (let genkendelig for fotografen)
10. Vink til tilskuerne/supporterne, vi er taget lang for at få et vink.
2. Vaseline
3. Aflever bagagen med det samme, så du undgår kø
4. Sort sæk, hvis det er koldt
5. Toilet papir (Man kunne jo komme til at s…. i bukserne)
6. Gel (noget spiseligt stads)
7. Compeed, til evt vabler
8. Nål til at prikke vabler med efter løb
9. Gerne ens løbetrøjer (let genkendelig for fotografen)
10. Vink til tilskuerne/supporterne, vi er taget lang for at få et vink.