OL historie, Amsterdam og løbsberetning.
Maratonløbet har sit udspring fra et sagn fra det gamle Grækenland, hvor soldaten Pheidippides løb med bud om sejr over perserne. Det skete i år 490 f.kr, hvor han løb over Marathonsletten til Athen. Han afgik ved døden straks efter at have meddelt det gode budskab. Det er i øvrigt samme rute, vi er nogle der ønsker at udfordre ved Athen Marathon 2007.
Ved starten på de Olympiske leje i Athen 1896 lå marathondistancen på mellem 38 og 40 km. Det var først i 1923 at et maratonløb blev lagt fast til de kendte 42.195 km.
Marathon står på trods af nyere forskellige former for ekstremsport, som noget nær det ultimative og har historisk været brugt som kulmination og afslutning på Olympiske lege.
Da Amsterdam skulle afholde OL i 1928 byggedes et OL stadion til formålet. Det blev det første OL, hvor kvinder fik adgang til deltagelse. Dog kun i 5 discipliner. Først langt senere blev det tilladt at kvinder løb marathon. Ved OL marathon så sent som 1984.
Til Marathon OL i 1928 deltog 57 marathonløbere heriblandt en enkelt dansker som løb i tiden 3.10.30
Løbets vinder var El Quafi i tiden 2.32.57. Han var fra Algier, men stillede op for Frankrig og blev i øvrigt likvideret i 1959 af en Algiersk oprørsgruppe.
Det var ved OL i Amsterdam 1928 at den Olympiske ild blev introduceret.
Amsterdam Marathon 15.10 2006.
Vi var i alt 15 deltagere på den hele marathon fra Hvalsø løbeklub. Lidt sjovt at det så var 9 kvinder og 6 mænd der tog udfordringen op.
Starten gik fra det Olympiske stadion fra 1928, hvor løbet startede inde på stadion. Efter en runde på 7 km kom vi ind på en runde på stadion, stadig med friske ben. Herefter den store runde langs floden og rundt i byen for at komme i mål på stadion efter de 42.195 meter. En stor del af ruten op langs floden var identisk med ruten fra 1928. Det var således både med historiens vingeslag og da jeg havde løbet de 17 km også helikopterens vingeslag der gav sus i håret. Den var nemlig på udkik efter en flok sorte løbere på den anden side af floden, som havde været ude ved en bro over floden.
Jeg havde et godt løb med en mindre krise ved ca. 20 km, som jeg kom over igen. Jeg var lidt spændt på om mine storetåled ville synes om en så lang tur på asfalt. Omkring de 35 km kom der melding også fra alle andre led og muskler i benene om, at det vist var noget galt noget jeg var ude i. Men jeg forsøgte at melde tilbage, at sådan er det altså at løbe marathon, hvilket betød at jeg fortsatte med at løbe hele vejen til målet uden at gå ret meget ned i tempo. En rigtig stor oplevelse at løbe i mål på det Olympiske stadion efter 3.09.55. Også dejligt med opbakning og at dele løbsoplevelser med hel- halv og 10 km løbere, samt de støtter der deltog i turen.
Ved starten på de Olympiske leje i Athen 1896 lå marathondistancen på mellem 38 og 40 km. Det var først i 1923 at et maratonløb blev lagt fast til de kendte 42.195 km.
Marathon står på trods af nyere forskellige former for ekstremsport, som noget nær det ultimative og har historisk været brugt som kulmination og afslutning på Olympiske lege.
Da Amsterdam skulle afholde OL i 1928 byggedes et OL stadion til formålet. Det blev det første OL, hvor kvinder fik adgang til deltagelse. Dog kun i 5 discipliner. Først langt senere blev det tilladt at kvinder løb marathon. Ved OL marathon så sent som 1984.
Til Marathon OL i 1928 deltog 57 marathonløbere heriblandt en enkelt dansker som løb i tiden 3.10.30
Løbets vinder var El Quafi i tiden 2.32.57. Han var fra Algier, men stillede op for Frankrig og blev i øvrigt likvideret i 1959 af en Algiersk oprørsgruppe.
Det var ved OL i Amsterdam 1928 at den Olympiske ild blev introduceret.
Amsterdam Marathon 15.10 2006.
Vi var i alt 15 deltagere på den hele marathon fra Hvalsø løbeklub. Lidt sjovt at det så var 9 kvinder og 6 mænd der tog udfordringen op.
Starten gik fra det Olympiske stadion fra 1928, hvor løbet startede inde på stadion. Efter en runde på 7 km kom vi ind på en runde på stadion, stadig med friske ben. Herefter den store runde langs floden og rundt i byen for at komme i mål på stadion efter de 42.195 meter. En stor del af ruten op langs floden var identisk med ruten fra 1928. Det var således både med historiens vingeslag og da jeg havde løbet de 17 km også helikopterens vingeslag der gav sus i håret. Den var nemlig på udkik efter en flok sorte løbere på den anden side af floden, som havde været ude ved en bro over floden.
Jeg havde et godt løb med en mindre krise ved ca. 20 km, som jeg kom over igen. Jeg var lidt spændt på om mine storetåled ville synes om en så lang tur på asfalt. Omkring de 35 km kom der melding også fra alle andre led og muskler i benene om, at det vist var noget galt noget jeg var ude i. Men jeg forsøgte at melde tilbage, at sådan er det altså at løbe marathon, hvilket betød at jeg fortsatte med at løbe hele vejen til målet uden at gå ret meget ned i tempo. En rigtig stor oplevelse at løbe i mål på det Olympiske stadion efter 3.09.55. Også dejligt med opbakning og at dele løbsoplevelser med hel- halv og 10 km løbere, samt de støtter der deltog i turen.
{mosimage} Der er en løber bagved mig. Jeg har ikke 4 ben.
Mogens