Tænk at man frivilligt står op kl. 7 en søndag morgen, men okay, når der fristes med en ½ marathon så gør man selvfølgelig det.
Powerade 2006 blev indtaget iført shorts og singlet (I håbet om tp over 15°) og vi lagde ud i seriøs morgentåge.
Ruten var hverken særlig smukt eller spændende, men det var en flad rute og det blev til flere personlige rekorder. Hvalsøtoget - der snart må betegnes som et lyntog - var trods manglende besætningsmedlem godt kørende, hvilket resulterede i ny PR til Eva.
Heppekor og support blev leveret i overbevisende stil af Pia og Vibeke. De råbte godt til, så alle kom flyvende rundt på ruten og i mål.