Marathon i Bremerhaven !
Hvorfor tager man til Bremerhaven i Tyskland ? Læs beretningen fra 2. Bremerhaven City Marathon.
Jeg var blevet lokket til dette arrangement af Tor (fra DouRun), i forbindelse med et indlæg omkring mit mislykkede strandmarathon. Med på turen havde vi også Michael, som jeg har hilst på ved mine 2 løb tidligere i år.
Mine følgesvende har begge løbet mere end 10 marathon bare i år, og er aldrig udgået, hvilket de fandt anledning til at fortælle adskellige gange under den 6 timer lange køretur.
Afrejse var lørdag eftermiddag, og vi nåede Bremerhaven (570 km fra Hvalsø) kl. 20:30 tidsnok til at tjekke ind på hotel, udforske startstedet og finde en restaurant der kunne servere en god omgang pasta.
Jeg var tilmeldt hjemmefra via internet for 40 Euro, men det viste sig at jeg skulle betale yderligere 28 Euro for leje og depositum af chip, hvilket ikke var smart for mine kontanter lå på hotellet. Efter en del diskussion med en flink dame på mit håbløse skoletysk, lykkedes det at låne chippen uden kontanter, mod at jeg afleverede den efter løbet, og betalte lejeafgiften.
Ved startstregen skulle speakeren lige blive færdig med at høre sig selv snakke, og med 20 min. forsinkelse kom vi igang.
Det føltes som der var depoter overalt på ruten, både fra arrangørens side, men også private havde stillet vand frem, og et par steder til slut var der også brusere sat op på vejen. Ruten var jævnt kedelig, 2 gange 21,1 k en stykke på circa 5 k hvor man løb frem og tilbage og derved fik man set feltet flere gange. Der var stort set ingen stigninger, men på de sidste kilometer måtte man lidt for meget på kryds og tværs inden det gik hjemad mod mål.
Michael havde tilbudt sig som hare, og vi fulgtes ad i tempo til sluttid 3:08. Det var heldigvis overskyet de første 2 timer, så temperaturen holdt sig på omkring 23 grader, indtil solen brød igennem, og lagde 5 grader oveni.
Ved 29 k måtte Michael slippe, han havde tunge ben efter dobbelt marathon den 1. og 2. juli, ubevidst satte jeg tempoet lidt op, overhalede 3-4 konkurrenter og følte mig flyvende de næste 3-4 kilometer, hvorefter det blev min tur til at få tunge ben.
Tidsmæssigt lå jeg stadig til 3:08, men med de tunge ben måtte jeg nu skrue ned for tempoet.
Ca. 300 meter foran havde jeg en konkurrent (en tysker som så stegt ud ved vendepunktet efter 27k), så jeg håbede at indhente ham inden mål. Det blev ikke let, de sidste 6 k føltes meget lange, ruten var snørklet, men ved 40 k begyndte manden foran at gå. Desværre vendte han sig om, og så mig ca. 200 meter efter, og han begyndte at løbe igen... Nå ja – hvis han virkelig ville kæmpe så meget for at slå mig så OK, jeg fortsatte i mit eget tempo.
Opløbsstrækningen var 1 kilometer gennem gågaden med masser af tilskuere og fin stemning, på startnummeret var mit fornavn trykt så flere tilskuere heppede med navn også, der var endda nogen der råbte på dansk, og det betød jo at jeg måtte give det sidste og hente løberen foran. Langsomt men sikkert kom jeg nærmere og med 50 meter til mål, kunne jeg overhale, og samtidig sætte farten helt op, så jeg var sikker på manden glemte alt om selv at præstere en slutspurt. I mål var jeg 3 sek foran, og den stakkels mand jeg besejrede så ihvertfald ikke glad ud.
{mosimage}
I mål måtte jeg have set træt ud, for lægen hev mig ind i et telt og fyldte vand, sodavand og druesukker på mig, jeg syntes nu ikke selv jeg havde problemer, men det var da fint med personlig betjening.
Samlet set var der 198 løbere der gennemførte på marathondistancen heraf 29 frauen, vindertiden blev 2:15 og der var Kenyanere på de første 3 pladser.
Min tid blev 3:12:24 – placering nr. 12 !