Skip to main content

Strandmarathon - de unge hurtigts

Hermed en beretning fra årets tur til strandmarathon i Hvide Sande den 2. juli.



Vi var i alt 7 deltagere plus en “under cover” løber/sekundant, heraf 4 på 5k, 2 på halvmarathon, og endelig en optimist på marathon.

Forholdende var denne dag til badning og absolut ikke til løb, mere en 25 graders varme, næsten ingen vind, og selvfølgelig stegende sol.

 
De unge på 5k, løb alle fint på trods af løst sand og varmen (løbet startede kl. 14.00). Tenna Merrald løb på 41:04 og blev nummer 5 af 20 i aldersklassen 1-9 år. Julius Grønning blev nr. 2 i tiden 24:35, og Mads Merrald nr. 15 i 30:32, der var 54 deltagere i aldersklassen 10-15 år, Amanda Grønning løb flot ind som nr. 3 af 34 deltagere i aldersklassen 10-15 år i 31:59, og endelig gik Jette Merrald turen i 50:08 som nr. 24 af 30 deltagere. Super præstationer forholdende taget i betragtning.

Nedenfor en beretning fra mit eget marathonløb, men referencer til Lene's halvmarathon.


Det blev en meget, meget varm omgang, jeg havde sat næsen op efter en god præstation (min form er p.t. den bedste nogensinde), og jeg mente ikke varmen ville være så slem for mig !!

Inden løbet havde Lene spurgt hvornår jeg overhalede hende på ruten – marathon ruten er en lang tur op ad stranden, hvor man på halvvejen får følgeskab af halvmarathonløberne de sidste 21k, hvis man altså er halvvejs på 1 time og 30 min. - jeg mente det måtte være omkring 25-30k, og det syntes Lene jo ikke om...

Løbet startede men efter ca. 10k, kunne jeg ikke holde pulsen på et fornuftigt niveau, efter 14k kunne jeg mærke stivhed i benene, og jeg besluttede at stoppe et par min. ved depoterne for at få pulsen ned, efter ca. 20k, måtte jeg stoppe yderligere, og ved 24k stoppede mine tåbeligheder for den dag, i det jeg valgte at opgive at gennemføre.

Jeg ville trods alt hellere erkende mit nederlag, end kæmpe mig gående/kravlende i mål efter ca. 5 timers strabadser i sandet – trods alt fik jeg overhalet Lene, men på det tidspunkt sad jeg i en soldaterbil....
Lene kæmpede sig i mål på lige over 3 timer for de 21k, godt hjulpet af vores “undercover-løber” Henrik Grønning som løb med uden for konkurrence iført strømper uden på løbeskoene, dels for at hindre sandet i at trænge ind, dels for at skjule reklamemærkerne på skoene.

{mosimage}


Resultat :

Lene Grønning – halvmarathon 3:03:17 – nr. 43 af 50 i aldersgruppen.

Lars Merrald – marathon – sæde 5 i opsamlingsbussen





Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!