Øresund- Broløb 17.juni
Det sidst broløb stod der på hjemmesiden for dette års broløb mellem Danmark og Sverige. ( Det er ikke længere ok, at lukke Øresundsbroen en hel dag for at afholde løb)
Lene Grønning fortæller:
Løbet var tilrettelagt som et hårdt ½ marathon, men der var også mulighed for parstafet, hvilket Julius og jeg meldte os til.
Det er en god løsning, når man som Julius er for lille til at deltage alene i ½ marathon og for mig, der gerne løber 10K.
Der deltog 352 par, så vi var ikke alene i den del af løbet.
Alle danske deltagere skulle mødes ved Bella Centeret, hvor man blev transporteret i busser ud til starten ved Peberholmen. Dette var også der, hvor Julius skulle starte, da han skulle løb det først stykke af vores ½ marathon. Første del var på 11,097 K. over broen.
Det var meget varmt - op af bakke på den første del af broen og så ned af broen igen mod land, hvor skiftezonen for parstafet var lagt i hyggelige omgivelser i en park lige udenfor Malmø.
Hvert par havde samme chip til deling, så man måtte lige bruge lidt tid i skiftezonen på at få skiftet chip fra den ene til den anden løber, men det gik nemt og hurtigt.
At løbe med start midt i et ½ marathon løb er lidt af en drøm. Man kan overhale 50 -100 mennesker (for mig en helt ny oplevelse) på ganske få minutter. Jeg løb faktisk og følte det var lidt snyd, men tænkte også "pyt, det er jo meget fedt alligevel". Så det blev en rigtig god 10K€™er frem mod Malmø, hvor der var stor fest på stadion da vi kom i mål.
Julius havde taget en bus fra skifteområdet og til Malmø, så vi kunne komme sammen i mål - og begge modtage nogle rigtig flotte medaljer.
Det var en meget varm dag, hvor der var målt 27 grader i Malmø området og derfor er vi begge glade for vores fælles tid på 1.51.30 - især mig, der jo ikke selv havde kunnet løbe et ½ marathon på den tid. Vi blev nummer 58 ud af 351, hvilket for os ikke er helt dårligt.
Vi så flere fra Hvalsø løbeklub i feltet så vi var ikke de eneste to på turen, der alt i alt var et rigtig fint arrangement€¦ Synd at det ikke bliver en mulighed igen.
Lene Grønning
Andre resultater:Halvmarathon: Susanne Hansen 1.41.15
Bent Hansen1.59.27
Carsten Scheibelein 2.06.57
Birgitte Jørgensen 2.14.09
Lone Askirk2.14.09