Skip to main content

Midtjysk Bjergløb 2006

En mindre del af Hvalsø løbeklub var i dag kørt mod Jylland, fordi vi havde fået lyst til at prøve kræfter med Midtjysk Bjergløb ( man har vel trænet bakkeløb hjemme i Storskoven i Hvalsø, så alle følte sig klar ).

Lene har skrevet løbsberetning.

En mindre del af Hvalsø løbeklub var i dag kørt mod Jylland, fordi vi havde fået lyst til at prøve kræfter med Midtjysk Bjergløb ( man har vel trænet bakkeløb hjemme i Storskoven i Hvalsø, så alle følte sig klar ).

Vi var tilmeldt som følger:


1 på den rigtige voldsomme tur på 27 km ( Lars Merrald )

1 på den lidt mindre udgave af samme tur ( 12,2 km ) - Lene Grønning

3 på Bjerkid - der var 2,7 km (Amnada & Julius Grønning og Mads Merrald)


Der var lagt højdekurve ind på løbets hjemmeside, hvilket vi havde studeret på forhånd. Af dette kunne vi så bare lære, at ingen på vores hold var helt hjemme i højdekurver!


Efter at jeg selv har løbet løb både lørdag og søndag i denne weekend må jeg sige, at Midtjysk Bjergløb blev "prikken over et meget stejlt I" .


Det var et meget fint og smukt skovløb, men skoven omkring Silkeborg er meget tæt og ca. 2 km inde i løbet blev man mødt af en voldsom varme, der satte sit spor med det samme. Tæt fugtig varme, der ikke rigtig var til at komme af med. Godt igang i dette klima kom de første bakker. Det skulle senere vise sig, at de første bakker var de små af slagsen.


Der er ikke så meget mere at sige end, op, op og atter op. Stejle bakker, som det var umuligt at løbe på.


Nogle vil kalde det gang - andre vil påstå at man nærmest kravlede op af de meget stejle bakker. Vi har slet ikke bakker af den længde eller højde i Storskoven.


Når turen endelig gik ned igen så var det på skovstier, der var fyldt med løse sten, kviste og trærødder, hvilket gjorde at man skulle være meget på vagt over turen ned.


Løbet var dog ikke uden humor, da der ca. 200 m før hver bakke var opsat skilte, der kunne fortælle lidt og den forestående næste udfordring. Altid med en lille smily, der blev mere og mere trist, jo længere man kom op i de høje bakker. Fint nok, så ved man, hvad man løber frem mod!


Bjergkid fik af samme skuffe på de 2,7 K - Py-ha, så er det blevet prøvet. Og alligevel med flotte resultater.


Selv opgav jeg at holde regnskab med tiden pr. KM. Det handlede kort og godt bare om at "overleve " bakker.

Og så alligevel endelig i mål.


Det var en særlig udfordring, men vel hjemme igen kan man kun føle sig rigtig glad, mest fordi Storskoven pludselig med en gang er blevet en flad skov, der skulle være nem, at nyde sin næste løbetur i.


Men løbet skal da anbefales, for dette er en udfordring man ikke møder hver dag. Når man ikke kender ruten så er det nok nemmere at få sig tilmeldt - og så alligevel, så kunne det jo være ret fedt at gøre det igen!

Se resultater på siden Pinse Resultater.

Et par billeder...

{mosimage}

{mosimage}


{mosimage}

Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!