Copenhagen Marathon - nu med champagne. Set med Pias øjne.

Det første jeg vil sige er, at jeg ikke bryder mig om at løbe når solen skinner og temperaturen er over 20 grader!

Derfor havde jeg valgt, at jeg først ville tage beslutning om deltagelse i Copenhagen Marathon, når vejrudsigten var forholdsvis sikker med overskyet og 15-16 grader. Problemet var her, at 8-10 dage før løbsdagen var udsigten rigtig god, så jeg indstillede mig på at skulle deltage. Da vi nærmede os weekenden var der allerede dømt sol og varme, men fredag tog jeg så til byen og købte et startnummer, for "... hvor slemt kan det blive..."

Dagen oprandt med lette skyer og næsten ingen vind. Luften var behagelig og let - altså kl 6:15 da jeg stod op! Da vi kom til København svandt skyerne ind og solen begyndte sin daglange vandring hen over himlen - til stor glæde for alle tilskuerne ude på ruten.

Lars V og jeg lagde os som de bagerste af Hvalsø-feltet sammen med ballonerne med sluttid 4:30, og fulgte dem stabilt frem til efter halvmarathon. Derefter fortsatte jeg alene videre med ballonerne, og Lars satte farten ned. Omkring 27km havde jeg brug for at bruge lidt længere tid ved depotet, og lod derfor gruppen løbe uden mig. Overladt til mig selv begyndte farten at dale lidt. Omkring 30km snakkede jeg lidt med Gitte og Karen. Omkring 32km - nede ved søerne - havde jeg min første gåtur. Manglede vand og var bange for at gå ned. En dreng kom over vejen med to bægre med vand, og jeg fik det ene - det var rigtig godt. Jeg løb videre frem til næste depot ved Panum, hvor min datter og 3 af hendes veninder stod. Jeg gav mig god til til at snakke med dem, inden jeg løb videre. Herfra gjaldt det kun om at løbe så meget som muligt, men også at give tid til de pauser der måtte være nødvendige for at komme godt i mål. Da Langebro endelig tårnede sig op forude virkede det som et skub i den rigtige retning. Nu var det tid til også at nyde opbakningen fra de mange tilskuere den sidste korte bid. Og på selve opløbet stod Farmors William og heppede - så kan det vist ikke blive bedre!

Endelig i mål efter 4:43 på de københavnske veje i bagende sol - det var en god oplevelse at komme i mål med overskud efter dagens strabadser.

De sidste 10-12km lå det rigtig mange løbere på fortovene - dehydrerede og overophedede. Jeg synes det var rart at mærke at man selv havde disponeret rigtigt.

Da jeg endelig kom frem til den græsplæne, hvor vi skulle mødes bagefter, blev jeg mødt af champagne og glade mennesker. Det var Christian, der havde taget det med - tak for det!