FÆLLES LØBEOPLEVELSE MED NATUR OG KAGE lørdag d. 7. okt. 2023.Det er efterhånden en tradition i løbeklubben en gang årligt at forlægge lørdagsløbeturen til en smuk rute fra Lejre station til Hvalsø - via Skjoldungestien.🌿🍂 Så vi vil gerne invitere alle interesserede Hvalsø-løbere (og gåhold) med på en gentagelse af denne tur. Cirka 15,5 km. Så sæt kryds lørdag d. 7. oktober.📌🗓️ Vi mødes kl. 9.00 ved den store halvnye parkeringsplads ved Lejre St. (mange af os tager toget fra Hvalsø kl. 8.50 🚈). Så løber vi en tur på ca. 15,5 km - hvor vi henter og venter. De hurtige må godt løbe derudaf - så kan de bare få lidt ekstra kilometer ved at løbe tilbage og hente os andre😜 . Alternativt får de et kort med en foreslåede sløjfe på et par ekstra kilometer, så vi når frem til slutdestinationen nogenlunde samtidig. Gå-holdet deltager også.
Vi sørger for mindst et depot undervejs og for kage og lidt at drikke, når vi ankommer til Skovvejens p-plads i Hvalsø. 🍌🍩🧋 Det bliver så hyggeligt - så kan man få nydt den skønne natur, vi har i vores område, og samtidig få sludret lidt. 🏃♀️🏃 Der er ikke krav om tilmelding, og det koster ikke noget. Men hiv fat i din løbemakker eller dit løbehold og få lavet en løbe-date! 🥰 Vi håber, vi ses!
Kh nogle lørdagsløbere
|
|
---|
ONSDAG 1/11 AFHOLDER HVALSØ LØBEKLUB FOR 5. GANG LABYRINTLØBDet markerer vi med en lille justering af konceptet. Selve turen, hvor vi i et par hold løber en snørklet rute på 10 eller 21 km ad veje og stier rundt i hele Hvalsø by, er nogenlunde uændret. For at simplificere konceptet, vil der kun være depot i start og mål samt midtvejs på 21 km ruten. Til gengæld afsluttes løbet denne gang med fællesspisning på restaurant Thai Family i Hovedgaden. Du kan vælge mellem flg. hold:
Ca. 6:00 min/km (excl. pauser): - A21: 21 km, start 17:15
- A10: 10 km, start 18:30
Ca. 6:45 min/km (excl. pauser): - B21: 21 km, start 17:00
- B10: 10 km, start 18:20
Der vil være flere pauser undervejs, og alle hold forventes i mål ca. 19.30. Alle hold starter og slutter på P-pladsen nord for Hvalsø Station (mod Tølløsevej), hvorfra der er ca. 500 m til Thai Family.
Deltagelse koster 125 kr, som inkluderer depot samt mad og drikke efter løbet. Tilmelding sker ved senest mandag 23/10 at sende en mail med navn og holdnummer til jes@kkhc.dk samt indbetale 125 kr til MobilePay 69422. A.h.t. pladsen i restauranten er der et max. deltagerantal på 30! Størstedelen af ruten er på oplyste veje og stier, men da der også forekommer uoplyste strækninger undervejs, anbefales det at medbringe pandelampe, refleksvest og blinkende dioder.
|
|
---|
HVALSØ CANNONBALL ER PÅ BANEN MED fire LØB I RESTEN AF 2023.Cannonball er et enkelt princip for afholdelse af løb, hvor der løbes en kortere rute - der kan gennemføres flere gange - så du kan nå helt op på et marathon. Som udgangspunkt vil ruten/hver omgang være 7 km. Herudover er ruten markeret med flag - som du skal følge - og du noterer også selv din sluttid, når løber er slut. Der vil altid være depot og medalje til alle løbere til Hvalsø Cannonball.
Efterårets næste løb er lige om hjørnet d. 27.09.23 på udebane i Hørsholm - de øvrige løb foregår hjemme i vores skov fra skovvej. Herudover afholdes der løb d. 4. november og 19. november. Vi slutter året med et løb 16.12, der bliver et fødseldagsløb med kage, da arrangøren bliver 50 år denne dag - og løber sit marathon nr. 50. Herudover sørger vi for en særlig medalje denne dag. Der bliver max. 100 deltagere, så tøv ikke med at deltage.
I kan læse mere om Hvalsø Cannonball og tilmelde jer på hjemmesiden. Glæd jer også til 2024, hvor vi bl.a. gentager løb i Sagnlandet. |
|
---|
AtheN 2023ΜΑΡΑΘΩΝΙΟΣ ΑΘΗΝΑΣ. Ο ΑΥΘΕΝΤΙΚΟΣ 2023 Søndag den 12. november tager en delegation fra Hvalsø Løbeklub til Grækenland for at repræsentere klubben i det helt oprindelige maraton – fra byen Marathon og ind i Athen. Det er ikke som sådan en fælles tur, da alle indlogerer sig selv + arrangerer transport mv. Men klubbens flotte logo er at finde på såvel startbane som i målområdet – og vi ses måske også i farten. Vi glæder os i hvert fald hver og én, og videregiver da også lige link til tilmelding her, hvis du nu står og mangler et udenlands november-maraton:
ΣΥΛΛΟΓΟΣ/ΟΜΑΔΑ: HvalsØ LØbeklub |
|
---|
NYTÅRSLØBET 2023 - HVIS DU VIL TAGE EN FESTLIG AFSKED MED 2023Traditionen tro afholder Hvalsø Løbeklub sit festlige nytårsløb, hvor alle kan deltage. Der er en dejlig, afmærket skovrute på enten 5 eller 10 km, og der er god stemning og hygge i målområdet med bobler og kransekage - og medaljer til børnene. Og der er naturligvis tidtagning med chip. En alletiders mulighed for at tage en festlig afsked med 2023! Her er lidt info om løbet: 31. dec. 2023 kl. 10.00 Mød op senest 30 min. før Startsted for enden af Skovvej, ved p-pladsen umiddelbart efter Skovvej 34, 4330 Hvalsø 5 og 10 km ruter (tidsgrænse på 1 ½ time) Tydeligt markerede løberuter (med bånd) Tidstagningschip, diplom, medalje til børn Frugt, kransekage og bobler i målområdet
PRISER: 35 kr for børn 65 kr for voksne (og 25 kr. ekstra ved tilmelding på dagen) Børn og/eller powerwalkere er velkomne til at løbe eller gå samme tur. TILMELDING ER ALLEREDE NU ÅBEN: Tilmelding Kan/skal du ikke løbe så er hjælpere altid velkomne: vincents@c.dk
Se mere på hjemmesiden under Nytårsløbet |
|
---|
Klubtøj - lav lidt levende reklame for Hvalsø LøbeklubKlubtøj - lav lidt levende reklame for Hvalsø Løbeklub Agent Skilte i Hvalsø hjælper os med det. Det er enormt nemt. Og koster kun 33,- per tryk. Vælg farve, størrelse på tryk og placering – og så har du logotryk på dit eget løbetøj.
Du kan enten ringe til Rolf og aftale en tid (46 40 77 17) eller du kan sende ham en mail (agent@agentskilte.dk) med en beskrivelse af hvad du ønsker. Og så lægger du bare en pose med dit tøj i vindfanget på Åsvejen 3, og henter den igen når Rolf skriver tilbage. Det går hurtigt. Og kvaliteten er god!
Mobilepay til Hvalsø Løbeklub for dine tryk til 69422 og skriv “logotryk” i kommentaren. - 33,- for 1 stk.
- 99,- for 3 stk.
- 333,- for 10 stk.
- osv.
Hvorfor? Vi vil gerne give klubbens logo lidt yderligere blikfang lokalt - og derude omkring til løb og arrangementer mm. Det kan hjælpe klubben med at komme endnu mere på landkortet, så der er endnu flere, der ser og gerne vil være med til vores løbsaktiviteter.
Hvis du vil have påsat et dansk flag på dit løbetøj (måske skal du flashe HVALSØ LØBEKLUB i det store udland), kan Rolf godt hjælpe med det også. Det koster lidt ekstra; tag en snak med ham når du afleverer dit tøj.
Læs mere på hjemmesiden under Klubtøj |
|
---|
Bæredygtighed i Hvalsø LøbeklubFoldekopper erstatter engangsplast til løb i Hvalsø Løbeklub. I 2022 har Hvalsø Løbeklub søgt midler til at gøre vores motionsløbsarrangementer bæredygtige. Altså både klimavenlige og mere effektive i den forstand, at de vil kunne afvikles med lidt færre frivillige hænder, samt så billigt som muligt - så vi kan appellere til alle de løbere, der ikke har råd til de store og dyre løb. Vi er stolte af at kunne præsentere vores nye klub-foldekop, som kan købes for 30,-. Den passer lige i lommen og medbringes rundt til løbenes depoter – og så tapper løberne selv fra væskedunke i egen kop (håndsprit findes ved samtlige udskænkninger). Når vores løb er mere bæredygtige, kan vi sætte flere arrangementer op og dermed appellere til flere løbere over et helt år (altså tænke flere nye løb og oplevelser; bruge lidt mindre krudt på at finde rigtig mange frivillige hver gang; og også undgå de samme dyre budgetposter til vand og krus – som jo belaster klimaet). Vi er taknemmelige for, at vi modtog kr. 10.000,- fra Bevæg Dig For Livet, Lejre Kommune til at indkøbe materialer til depoter og markering, som vi kan genanvende adskillige gange (og som kan bruges til ubemandede udleveringer): - store plastdunke til væske
- ovenstående små plast foldekrus som sælges for indkøbspris til løberne og erstatter engangsplast ved alle depoter.
- wireflag og snitslinger i flere farver (til løb, hvor flere ruter overlapper og gør brug af fælles areal samt depoter)
samt mere generisk skiltning, som kan genbruges til alle vores løbsarrangementer. Det har muliggjort at Hvalsø Løbeklub er engangsplastfrit i 2023. TAK!
|
|
---|
Fællesløb og træningshold i Hvalsø LøbeklubHvalsø Løbeklub udgøres af mennesker, der elsker løb. Løbene organiseres både løst og fast: På løbeklubbens facebookside kan du orientere dig i diverse forslag til løbeture, events/konkurrencer, sociale tiltag mm.
På hjemmesiden ser du en liste over de mange løbefællesskaber som er åbne for nye løbere. Læs beskrivelsen (ved at klikke på navnet) og kontakt så tovholderne for at forhøre dig om distance, rute/underlag, tempo samt tid og sted.
Alle nye er velkomne! - også meget gerne nye tovholdere og trænere, der vil være med til at organisere flere løb, løbefællesskaber, træninger, ruter, tiltag mm. Send mail til Mai Klærke Mikkelsen klaerkemai@gmail.com hvis du vil høre mere. 
Læs mere under Træning |
|
---|
Et kæmpe tak til DrostFonden fra Hvalsø Løbeklub!Tusind tak, for at I ville støtte Hvalsø Løbeklub økonomisk, i vores ansøgning om at erhverve yderligere 10 høretelefoner fra Silent FIT systemet til vores løbefællesskab. Silent Fit er et lydsystem med potentiale for såvel løbere som andre målgrupper, der kan have gavn af at indgå i en holdbaseret oplevelse med musik og coaching fra en træner/facilitator. I løbet af de sidste snart 2 år har vi i Hvalsø Løbeklub brugt systemet, som gør løbe- og bevægelsesoplevelsen helt anderledes ‘sjov’ og ’fællesskabende’. Man er sammen om den samme lyd og instruktioner; og man kan se gruppens oplevelser ’lidt på afstand’. Det skaber en intens oplevelse som mange refererer positivt. I Hvalsø Løbeklub muliggør systemet: • coaching-muligheden til hver enkelt løber. Dén feedback ift. præstation mm. gør en stor forskel for gejst og energi. • musik i hørebøfferne. Dén ‘boble’ giver ekstra krudt til løbeoplevelsen og øger intensiteten i den enkelte - det fordrer løbet i længden, da mange oplever at blive afledt i ‘selve løbet’ og oplever at få hurtigere overskud ift. deres løbeøkonomi. Og musikken drager ikke veksler på andre/beboelse mv. Det er optimalt når vi ikke har stadion eller anlæg etc. til vores brug i Hvalsø, og fordi vi bruger offentligt tilgængelige områder - og flytter meget på os undervejs. Det er vores erfaring, at det appellerer til både børn, unge og voksne, at der er musik i træning og bevægelse. Og det er vores klare overbevisning, at komponenterne: fællesskab, udenfor, kombineret løb, bevægelse og musik vil åbne dørene for endnu flere gode træningsoplevelser.
Hvalsø Løbeklub havde en stand på Hvalsø Kulturnat den 1. september og rakte ud til alle interesserede, for at invitere dem til at prøve en lille leg med forhindringsbaneløb og musik i ørene. Det var en succes! Vi havde rigtig mange løbende børn igennem vores bane over aftenens 4 timer. Vi tænker at de satte scenen for yderligere samarbejder med andre lokale aktører og foreninger - om at skabe fællesskab i bevægelse med musik i ørene og coaching undervejs. 
|
|
---|
Kommende løb
Se hvem der deltager i hvilke løb under Løb vi løber. | |
| |
---|
|
|