Hej! Da nyhedsbrevet vises uden login, kan nogle oplysninger være generelle i stedet for personlige.

Nyhedsbrev fra Hvalsø Løbeklub - maj 2026🏃‍♀️🏃‍♂️

Nyhedsbrev fra Hvalsø Løbeklub - maj 2026🏃‍♀️🏃‍♂️

shadowtop

Runner_Prerload_m_logo2.png

mail

Nyhedsbrev maj 2026

‍Kære  Besøgende

separator


🌿 Nyt fra Hvalsø Løbeklub 🌿

Sommeren nærmer sig – og der sker heldigvis en masse gode ting i og omkring klubben. Her kommer lidt nyt om både løb, klubtøj og medlemskab.

 

🏃‍♀️ Skal du med en tur i Folkeparken?

Nu har du muligheden for at tilmelde dig årets Parkstafet i Roskilde.

📅 Torsdag den 11. juni 2026 kl. 17.15
📍 Folkeparken i Roskilde

Man løber på hold med 4 deltagere, hvor hver deltager løber 5 km (2 omgange). Der kan tilmeldes mixhold (2 damer og 2 mænd), rene herre- eller damehold – og der er også mulighed for gå-hold.

Et hold koster 850 kr. plus gebyr, så regn med cirka 220 kr. pr. deltager.

Tilmelding sker ved at skrive til Mads Andersen på Messenger eller SMS til 23322544. Husk at skrive fornavn, efternavn og mail.

Hvis I er 4, der gerne vil løbe sammen, må I meget gerne ønske det – men der er ingen garanti. Mads sammensætter holdene efter gehør 😊

 Tilmeldingsfrist: 1. juni
Så kom frisk til tasterne!

 

🌲 Hvalsø Cannonball Trail Ultra – 6. juni

Vores lokale sommerløb nærmer sig – og vi håber at se rigtig mange fra klubben til en skøn dag i skoven.

Cannonball Trail Ultra er både for dem, der drømmer om mange timer på trailstierne – men lige så meget for jer, der bare har lyst til en fed time eller to i skoven sammen med klubkammeraterne.

Runderne er på 10,55 km, så man vælger selv, hvor langt eventyret skal gå.

💰 Pris:
• 150 kr. for 10 km
• 200 kr. for øvrige distancer

Prisen inkluderer selvfølgelig:
🏅 medalje
 professionel tidtagning
🥤 det legendariske depot
🌿 og masser af god stemning

📍 Start/mål ved Avnstrupvej, 4330 Hvalsø

Tilmelding her:
https://my.raceresult.com/377890/

 

👕 Ny bestillingsrunde af klubtøj

Vil du have klubtøj med fra næste bestilling?

Gitte sender en ny bestilling afsted den 31/5, så hvis du vil have noget med, skal du sende en mail til: Vincents@c.dk

På hjemmesiden kan du læse alt om priser, størrelser og se billeder af tøjet:

https://hvalsoe-loebeklub.dk/om-klubben/klubtoej

 

💚 Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub

Hvalsø Løbeklub har godt 120 medlemmer, og vi glæder os altid til at byde nye velkommen.

Et medlemskab koster kun 50 kr. om året, og med dit medlemskab er du med til at støtte driften af klubben og hjælpe os med at skabe aktiviteter, fællesskab og liv i foreningen.

Fællesløb og holdtræning er fortsat åbent for alle – også hvis man ikke er medlem – men medlemskabet er en stor hjælp til at holde klubben godt kørende.

Børn og unge betaler ikke kontingent.

Du kan læse mere og finde tilmeldingsformularen her:
Hvornår er man medlem?

Når formularen er udfyldt, sendes 50 kr. til Hvalsø Løbeklub på MobilePay: 69422.

Vi glæder os til at møde dig – og ses i farten 🌿

separator

Kommende løb

Se hvem der deltager i hvilke løb under Løb vi løber.

 

IngenTraening.png

Følg os

shadowbottom

Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!
Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!