Skip to main content

Rute for Hvalsø Cannonball "De 4 årstider"

Vi bestræber os på at lave en ny rute til hvert løb eller variere ruten fra løb til løb.

Kommende løb:
Torsdag d. 29. februar 2024 - Ny rute fra Skolevej 5, 4330 Hvalsø (Hvalsø Hallen). Ruten er 740 meter rundt om skolesøen.
Lørdag d. 2. marts 2024 - Ny rute fra Skovvej 23, 4330 Hvalsø
Lørdag d. 13. april 2024 - Rute 3 Julenissen fra Skovvej 23, 4330 Hvalsø
Lørdag d. 25. maj 2024 - Rute - Sagnlandet, Slangealleén 2, 4320 Lejre

Rute 1 - Skovvej-ruten
Nedenstående rute blev senest anvendt Hvalsø Cannonball 13. marts 2022.

Ruten er udvalgt, så den både byder på de smukke omgivelser i skoven og et godt løbeunderlag. Strækningen er 7,1 km.

Vi løber på asfalt og grusveje, og ruten byder på skønne omgivelser og gode højdemester. Ruten starter og slutter med lidt modløb. Der er to toiletter på ruten. 

Start- og målområdet er fra P-pladsen på Skovvej 23, 4330 Hvalsø.

 Rute 13.03.22

Højdekurve

Rute 13.03.22 højdeprofil

Rute 2 - Julebuk-ruten
Nedenstående rute blev anvendt til Hvalsø Cannonball 24. september 2022.

Ruten løbes primært på store skovveje kombineret med enkelte stykker med asfalt og lidt singletrack. Højdemeterne er moderate med ca. 75 meter stigning pr. omgang. Ruten er 7,1 km.

Start- og målområdet er fra P-pladsen på Skovvej 23, 4330 Hvalsø.


Rute 24.09.22 kort             Rute 24.09.22

Rute 3 - Julenisse ruten
Nedenstående rute blev senest anvendt til Hvalsø Cannonball 11. november 2022.

Ruten løbes primært på store skovveje kombineret med enkelte stykker med asfalt og meget lidt singletrack. Ruten er 7,1 km. Højdemeterne kommer lidt derop af (ca. 100 hm pr. omgang) - men vi skal også ned af bakkerne igen.

Start- og målområdet er fra P-pladsen på Skovvej 23, 4330 Hvalsø.

 Rute 11.11.22

Rute 4 - Det skæve ottetal
Nedenstående rute blev senest anvendt til Hvalsø Cannonball 11. december 2022.

Ruten løbes primært på store skovveje kombineret med enkelte stykker med asfalt og lidt singletrack. Ruten er 7,1 km. Det går op og ned undervejs - men ikke den hårdeste rute i skoven - stadig gode højdemeter.

Start- og målområdet er fra P-pladsen på Skovvej 23, 4330 Hvalsø.

Rute 5 - Skovvej Classic
Denne rute er vores klassiske rute fra Skovvej 23, der har været brugt både sommer og vinter, til vores natløb mm.
Der er pt. ikke planlagt løb på denne rute.

Ruten løbes på store skovveje og asfalt. Ruten er 7,1 km - og der vil være lidt små bakker undervejs på ruten. 
Rute Den klassiske Skovvej

Rute 6 - Lerbjerg tårnet
Denne rute blev anvendt til Hvalsø Cannonball 29.12.22.

Ruten er 7,05 km og løbes på store skovveje og asfalt. De første 2½ km er rimelig flade, herefter kommer 1½ km med gode stigninger inden turens højdepunkt nås ved Lerbjergtårnet - herefter går det hjemad i 3 km, hvor det mest går ned (men der er selvfølgelig stadig små bakker). Turen har 88 højdemeter i stigning.

Rute 7 - Den med ekstra depoter
Denne rute anvendes til Hvalsø Cannonball 19. november 2024.

Ruten bliver 7,1 km og der løbes på store skovveje og lidt trail. Der løbes to sløjfer, der begge er ca. 3,5 km, hvorfor depotet passeres 6 gange på halvmarathon og 12 gange på marathon.

Rute - Orø
Denne rute anvendes til Hvalsø Cannonball on Tour 16.04.23

Ruten er 10,6 km og der løbes ca. 4 km på asfalt/grusveje og 6,5 km på trampesti/singletrack. Ruten er flad med en lille stigning mod slutningen. Trampestien løber langs med vandet og udsigten er fantastisk. Undervejs passeres Orøstrand Dyrepark, hvor der løbes langs med hegnet indtil savannen. Enkelte passager er sumpede - forvent våde fødder. Trampestien er ujævn!


Rute - Sagnlandet
Denne rute anvendes til Hvalsø Cannonball on Tour 28.05.23

Ruten er 3,2 km med start inde i Sagnlandet Lejre, hvorefter der løbes rundt i hele parken, og alle de forskellige områder besøges. De første 1,6 km går gennem jernalderen og stenalderen - og der løbes lige igennem de arbejdende stenalderfolk. Underlagt er græs, trail / singletrack, et par broer, inden du er tilbage ved depotet - herefter løbes den anden halvdel på store grusveje igennem 1800-tallet og de arbejdende værksteder. Her vil der være en enkelt større bakke, hvor vildsvinene vil kigge på dig, når du løber forbi.

 

Rute - Mors
Denne rute anvendes til Hvalsø Cannonball on Tour 05.06.23 på Mors

Vi gæster gode løbevenner på Mors, der har kreeret denne skønne 10,6 km rute. Højdemeter, underlag mm. ukendt - men der bliver både løb langs vandet, i skov og på asfalt.

Bliv (gratis) medlem
Tilmeld dig nyhedsbrev!