You are not connected. The newsletter may include some user information, so they may not be displayed correctly.

Nyhedsbrev fra Hvalsø Løbeklub - Februar 2022 🏃‍♀️🏃‍♂️

Nyhedsbrev fra Hvalsø Løbeklub - Februar 2022 🏃‍♀️🏃‍♂️

shadowtop

Runner_Prerload_m_logo2.png

mail

Nyhedsbrev februar 2022

‍Kære  Besøgende

Så er lyset ved at vende tilbage og der bliver endnu mere tid til alle de forskellige udendørs gøremål. Selv glæder jeg mig til at det bliver lettere at få kilometre i benene i de lyse timer.

Her i Løbeklubben er der mange – og forskellige – aktiviteter der igen ser dagens lys, følgende emner bliver berørt i dette lange nyhedsbrev.

 

  • Generalforsamling 1. marts
  • Cannonball 13. marts
  • Labyrintløb 9. maj
  • Musvågen Skovløb 18. juni
  • Mandagsudflugter 2022
  • Fra Kageform til Løbeform 
  • Logo-tryk på tøj
  • Almindelig fællestræning

separator

Generalforsamling d. 1. marts kl. 19 – 21

Generalforsamling d. 1. marts kl. 19 – 21 i Gittes ventelokale på Holbækvej 1 (lige over Netto)

Vi inviterer interesserede løbere-hjælpere-tovholdere mm. i Hvalsø Løbeklub til at være med og høre om klubbens planer, samt komme med flere gode ideer mv. 

 

Bilag er lagt på klubbens hjemmeside . Meld gerne tilbage om du kan komme, så vi kan vide ift. indkøb af lidt let forplejning. Indkomne forslag til initiativer, drøftelser mm. er også altid velkomne. Og hvis du har forslag til punkter (jf. pkt. 5 dagsordenen), så send dem gerne til Mai Klærke Mikkelsen på klaerkemai@gmail.com

 

Håber vi ses 1. marts - og også i farten.

 

Hilsener fra bestyrelsen

separator

Cannonball d. 13. marts kl 9

Hvalsø Cannonball vender tilbage søndag d. 13. marts 2022 kl. 9.00. 

Vi løber i samme skønne omgivelser, lidt ny rute og med samme fine depot som i gamle dage.

Ruten er 7 km - og det vil være muligt at løbe 7 - 50 km  eller en distance midt i mellem. 

 Depotet vil være corona venligt med håndsprit, og så vidt muligt vil slik, sodavand, chips mm. være pakket enkeltvis.

Der vil også være kage i dagens anledning, da Morten B. Jakobsen løber halvmarathon nr. 200, så kom og vær med til at fejre dette.

 

Tilmelding til løbet via klubbens hjemmeside, hvor I også kan finde yderligere info.


 Hvis du har lyst til at hjælpe til på dagen, så kontakt Morten B. Jakobsen for nærmere info.

separator

Musvågen Skovløb d. 18. juni

Hvalsø Løbeklub har mange års erfaring med løbsafvikling i det smukke og udfordrende skov-højland, som vi er heldige at have lige i baghaven. 


Skovløberen i Hvalsø blev løbet for sidste gang i 2021 - og mange kommer til at savne det skønne løb. Derfor har vi lavet et nyt! 

Ny sæson, ny dag, nyt startsted, nye ruter og distancer – og virkelig meget mere.


Du kan glæde dig til at løbe:

  • Over Sjællands højeste punkt
  • Gennem storslåede dele af Skjoldungernes Land 
  • Via Valborups bakkede istidslandskab
  • Ad Ridestiens (næsten) hemmelige stier
  • Forbi det smukke Skjoldenæsholm Slot
  • På dele af det hædrede og udfordrende MTB: Det Hvide Spor
  • Rundt om Helvedeskedlen 

Og meget meget mere... 


Tilmelding er åben!

42.2 km i skoven. Du kan løbe 5 km. Eller 80. Eller distancerne derimellem.

Se meget mere på Hvalsø Løbeklubs hjemmeside og tilmeld dig i dag. 

Vi ses i farten i skoven den 18. juni. 

Vi er derude og så klar til at føre jer gennem et fedt og udfordrende løb.

separator

Mandagsudflugter 2022

Så starter mandagsløberne op igen. Det sker i år d. 14. marts.

Vi er en flok sociale løbere, som mødes hver mandag kl. 17-18 fra marts til medio oktober. Hver mandag er der en ny rute og vi kan love, at man kommer i godt selskab og ser nogle steder i lokalområdet, som man ikke anede eksisterede.

Ruterne er på 5, 8 eller 10 km og der er guider på dem alle.

 

I sommerferie ugerne vil der være nogle unikke løb, hvor de normale ”regler” ikke er i spil. Det samme gælder påske og pinse mandagene.

Der vil blive løbet på stier, grus - og skovveje. Asfalt vil som regel forekomme på ruterne, men vil være minimeret. På et par af ruterne vil korte ”off trail” passager kunne forekomme.

 

Tilmeldte vil senest dagen før modtage en info mail om mandagens rute, hvor det er beskrevet, hvilket underlag der løbes på, og om det vil være ude eller inde i skoven.

 

Vil du med på disse fantastiske ture, så tag fat i Henrik på hes@andel.dk for at høre nærmere om turene eller Niels Jørgen på mandagsloeb@askirk.dk for tilmelding på maillisten. 

separator

Fra Kageform til Løbeform

Det startede som en morsomhed og en udfordring. Vi var nogle stykker der i lang tid ikke kunne løbe pga skader og nok også lidt dovenskab.

Derfor startede vi i august 21 op med at løbe / gå 5 km ved at gå 3 min og løbe-lunte 2 min. Vi lavede samtidig det vanvittige projekt at vi ville løbe Berlin Halvmarathon den 3. april 2022.02.22

Nu er vi nået tl at træne op til 15 km hver søndag. Du er velkommen til at løbe hjem på 5 – 10 km. Nu løber vi 8½ min og går 2 min hele vajen rundt. De hurtige vender om og henter os langsomme.


Nu må vi se hvad der sker efter april. Vi vil helt sikkert fortsat løbe-gå dels fordi det er behageligt dels for at undgå skader.

 

Alle der har lyst er velkomne. Men er du helt begynder så er det bedre at starte hos Mai om lørdagen og så følge med os om onsdagen hvor vi løber 5-7 km.


Gitte

separator

Logotryk på tøj

Lav lidt levende reklame for Hvalsø Løbeklub - få logotryk på jeres eget løbetøj.

Det er enormt nemt. Og koster kun 100,- for 3 tryk. 


Agent Skilte i Hvalsø hjælper os med det. 

Du kan enten ringe til Rolf og aftale en tid (46 40 77 17) eller du kan sende ham en mail (agent@agentskilte.dk) med en beskrivelse af hvad du ønsker af tryk + hvor. Og så lægger du bare en pose med dit tøj i vindfanget på Åsvejen 3, og henter den igen når Rolf skriver tilbage. Det går hurtigt. 


Mobilepay 100,- for dine 3 tryk til 69422 og skriv “logotryk”. Der er 3 farver og 3 størrelser at vælge i mellem - og kvaliteten er god! 


Hvorfor? 

Vi vil gerne give vores logo lidt yderligere blikfang lokalt - og derude omkring til løb og arrangementer mm. Det kan hjælpe klubben med at komme endnu mere på landkortet, så der er endnu flere, der ser og gerne vil være med til vores løbsaktiviteter.


Tak fra bestyrelsen. 

Vi ses i farten.

separator

Den almindelige fællestræning

Afslutningsvis vil jeg bare minde om at der er rigtig mange muligheder for at få rørt benene sammen med andre dejlige løbere i hverdagen. Det kan nærstuderes på vores hjemmeside.


Så var der vist ikke mere i denne omgang – håber vi snart ses i farten….. Pia

separator

Kommende løb

Se hvem der deltager i hvilke løb under Løb vi løber.

 

IngenTraening.png

Følg os

shadowbottom

Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!
Tilmeld dig nyhedsbrev!
Bliv medlem af Hvalsø Løbeklub!