Beskrivelser af træningsaktiviteter

Træning i Hvalsø Løbeklub udgøres af flere grupper, der løber forskellige distancer, tempi, ruter/underlag og træningsformer som socialt løb, interval, højdemeter, trail, cross-gym-løb mm.

Herunder ser du beskrivelser af de mange løbefællesskaber og træningshold som er åbne for nye løbere. Kontakt tovholderne for at forhøre dig om gruppens næste tur eller træning - og for at finde ud af om din løbeform og -lyst er et godt match dér.

Alle nye er velkomne! - også meget gerne nye tovholdere, der vil være med til at organisere flere løb, løbefællesskaber, træninger, ruter, tiltag mm. Send mail til Mai Klærke Mikkelsen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du vil høre mere.

 

Mandagsudflugter (sommer)

Vi løber mandage kl. 17.00, fra medio marts til medio oktober. Ruterne starter fra mange forskellige steder og for det meste indenfor Lejre kommune. Der vil blive løbet på stier, grus og skovveje. Asfalt vil som regel forekomme på ruterne, men vil være minimeret. På et par af ruterne vil korte ”off trail” passager kunne forekomme. Tilmeldte vil senest dagen før modtage en info mail om mandagens rute. Der vil ofte være mulighed for fælles kørsel.

Mandagsudflugter er et socialt løb. Vi tager os tid til, at vi stopper op undervejs, nyder udsigten og omgivelserne, da turene foregår i de smukkeste og mest naturskønne steder i og udenfor vores kommune. Desuden vil du mødes og løbe med andre klubmedlemmer, som du måske ikke ser så tit. Der er garanti for godt humør, socialt samvær og løbeglæde.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt, men gerne vil med på udflugt, skal du sende en mail til tovholder (se nedenfor). I mailen skal du skrive hvilken distance du gerne vil tilmeldes. Man kan vælge mellem 3 distancer: 5, 8 eller 10 km. Der er afsat en hel time til distancen, så ruterne kan gås (der er et hold, der altid går de 5km) – eller de kan løbes fra roligt tempo til 5:45 min/km. Der er guider på alle 3 distancer.

Tovholder og kontakt: Niels-Jørgen Askirk, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Mandagsintervaller (vinter)

Flyttet til torsdage vinter 2024, sidste gang den 14. marts. Vi mødes hver torsdag kl. 17.30 ved skoleskiltet på Hvalsø Skole. Vi laver intervaltræning under ledelse af en guide. Træningen tilrettelægges altid på en måde, hvor alle kan være med, uanset hvor hurtigt man kan/vil løbe.

Programmet varierer fra gang til gang, men vil altid bestå af etaper i højt tempo, afbrudt af etaper i roligt tempo eller kortere pauser. 

Formålet med intervaltræning er primært at øge ens løbehastighed ved at presse kroppen op i et højere tempo end under ugens øvrige træningsture. I de mørkeste måneder kan det være en god idé at medbringe en pandelampe, da nogle strækninger om Skolesøen er dårligt belyst.

Enkelte dage kan intervaltræningen blive erstattet af andre former for løb, evt. med ændret startsted. Dette vil i så fald blive meddelt på Hvalsø Løbeklub facebookside.

Tovholdere og kontakt: Tove-Irén Parthaugen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., Mai Klærke Mikkelsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Trailløberne

Vi er en gruppe løbere, som elsker trailløb og løb på de små stier i skoven.

Vi løber på Det Hvide Spor – et udfordrende, krævende og kuperet MTB spor. Vi løber på ridestierne, vi løber på Skjoldungestien og andre små stier. Langt de fleste stier er udfordrende og med stigninger, men der er også transportstier indlagt på ruterne.

Vi løber både på hverdage (ofte tirsdage eftermiddag, i den lyse halvdel af året) og i weekenderne, og vi aftaler løbeturene, mødested og ruterne i en lukket Facebook gruppe. Vi løber ca. 10 km i et tempo på ca. 6.00 – 7.00 min pr. km.

Tovholdere og kontakt: Anmod om medlemskab af Facebook gruppen: Hvalsø Løbeklub Trailløberne. Janni Høgh Sørensen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. [eller Messenger] + Jette Kongstad, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. [eller Messenger]


Onsdagsskovtur (hele året)

Hver onsdag kl. 17.30 mødes vi på P-pladsen ved skoven (Skovvej 36). Vi starter oftest med at løbe gennem skoven i mindre grupper, med tempo ml. 5:30 og 7:00 min/km. Vi løber 3 km ad en fast rute til ”Læsserampen ” i skoven, hvor vi samler op.

Herfra er der er par muligheder:
• De fleste løber yderligere 6,5 km, med et eller to stop undervejs, i en rundtur tilbage til P-pladsen. Der løbes oftest i et par grupper, afhængigt af tempo.
• Ofte vælger nogen at skyde en genvej på denne rute, så der kun løbes ca. 5,5 km hjem.
• Man kan løbe den direkte vej på 2 km tilbage til P-pladsen.

Man kan således næsten altid finde en gruppe, der passer i tempo og distance. Og man skal ikke være bange for at blive løbet agterud – vi skal nok sørge for at få alle med hjem.

Vi løber onsdagsløb hele året, og i de mørke måneder er det derfor en rigtig god ide at medbringe en pandelampe. Ændringer fra ovenstående kan forekomme. Dette aftales i så fald på stedet før start eller ved første stop ved Læsserampen.

Tovholdere og kontakt: Jes Knudsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. + Majbritt Castella, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Løb og styrke

Henvender sig til den let-/øvede gruppe, som f.eks. kan løbe 5 km og vil forbedre formen.

Flyttet til mandage kl. 17.30 (start 23. oktober 2023). Vi mødes kl. 17.30 ved skoleskiltet på Hvalsø Skole.

Løb, styrke og cirkeltræning blandet ind i løbesektioner.
Styrketræning giver kilometer i benene og du opnår:
- øget muskelstyrke, som gavner din udholdenhed og løbeøkonomi.
- stærke og solide muskler og sener, som gør dig mindre sårbar over for skader.

Vi er i gang i 1 time og løber i snit ca. 5 km i Hvalsø. Udgangspunktet er det legende og varierede løb - med udfordrende fartlege, stabilitet-, styrke-, koordinations- og balanceøvelser i hver træning.
Der vil også være en del cirkeltræning hvor styrketræning vil være i fokus med indlagte løbesektioner. Ved løb er der altid ”opsamling” og plads til at gruppen løber i forskellige tempi; men træningen stiler mod en høj puls og forbedret styrke.

Tovholder og kontakt: Anmod om medlemskab af Facebook gruppen: Hvalsø Løbeklub Løb&Styrke. Tove-Irén Parthaugen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Gå-til-trailløb

Start den 13. januar 2024. Vi mødes ved skovens p-plads (eller efter aftale) lørdag kl. 09.

Holdet er for ”nyløbere” og let-øvede. Vi starter fra scratch med en del gang og kun lidt løb. Du har muligvis aldrig løbet før, eller måske kæmper du dig igennem 3 km og går ofte? Hvis hverken lysten eller luften rigtig spiller endnu, så start her. Vi følger et program hvor vi trapper løbet gradvist op op mod 5 km - for at genemføre 5km ruten til Musvågen Skovløb den 15. juni 2024.

Vi er i gang i 1 time og varmer op sammen og strækker ud til sidst. Vi gør også noget ud af stabilitet-, styrke-, og koordinationsøvelser undervejs på turen. Mest af alt er målet: at finde glæde ved løbet på stierne i skoven og styrke formen i processen. Og selvom starten kun har relativt få løbemeter, så får vi pulsen godt op :).

Tovholder og kontakt: Anmod om medlemskab af Facebook gruppen: Hvalsø Løbeklub Gå-til-trailløb. Mai Klærke Mikkelsen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.


Lørdagsskovtur

Vi er rigtig mange løbere, der mødes lørdage kl. 09.00 ved skovens p-plads (Skovvej 36). Vi starter oftest med at løbe gennem skoven i mindre grupper, med tempo mellem 5:30 og 7:00 min/km, 3 km ad en fast rute til ”Læsserampen ” i skoven, hvor vi samler op.

Herfra er der ikke noget fast program, men det aftales på stedet, hvem der vil løbe hvor langt og hvor hurtigt, hvorefter der løbes videre i mindre grupper. Turene bliver oftest på i alt 10 – 15 km, nogle gange 20 km. Alternativt kan man løbe den direkte vej på 2 km tilbage til P-pladsen.

Man kan således næsten altid finde en gruppe, der passer i tempo og distance. Og man skal ikke være bange for at blive løbet agterud – vi skal nok sørge for at få alle med hjem.

Ind imellem arrangerer nogle af os i lørdagsgruppen en alternativ lørdagstur (fx. Lejre til Hvalsø eller Ejby Ådal mm). En løbeoplevelse med social islæt (og kage). Se på Hvalsø Løbeklub FB for yderligere information.


Tovholder og kontakt: Camilla Ralkov, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. + Niels-Jørgen Askirk, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Fra Kageform til Løbeform

Hver lørdag kl. 09 mødes vi på p-pladsen ved skoven (Skovvej 36).

For de som gerne vil løbe lidt, men også har behov for gå-pauser. Fra 3-5-15 km. De første henter de sidste så vi (næsten) følges i mål. Forvent at det tager ca. 1-2 timer afhængig af distance. Vi løber 8 min og går 2 minutter hele turen igennem. De hurtigste vender og henter os bageste i gåpausen.

Tovholdere og kontakt: Gitte Vincents, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.k

Bliv (gratis) medlem
Tilmeld dig nyhedsbrev!