Nyheder

Søg på hjemmesiden

Hej alle, der godt kunne tænke sig at løbe sammen med andre - torsdage aftener frem til nytår.


Nu er uge 33 godt i gang, og på torsdag starter vi op med torsdagsløb igen! Så fat løbeskoene og mød op på stykket mellem Brugsens og Faktas parkeringspladser.

Kl. 19-19.30: Hvis du starter fra scratch. Du har muligvis aldrig løbet før, eller måske kæmper du dig igennem 1-3 km og går ofte? Hvis hverken lysten eller luften rigtig spiller endnu, så start her. Jeg lægger et 20-ugers program hvor vi trapper løbet op mod 5km til det skønne Hvalsø Nytårsløb. Vi bliver i indre Hvalsø og vender tilbage til parkeringspladsen efter ½ time, hvor vi så strækker ud med det andet hold, inden de starter.

Kl. 19.30-20.30: Til de, der løber 3km+. Vi er afsted i en time og ruten er typisk omtrent 5km på stier og vej rundt om Hvalsø. Udgangspunktet er det legende og varierede løb i flere tempi - med udfordrende fartlege, stabilitet-, styrke-, koordinations- og balanceøvelser i hver træning. Løbet er for alle de let-øvede+ løbere, der er nysgerrige på at lære lidt mere om løbeteknikker og det at forbedre løbeøkonomi og -stil gradvist.

Jeg har selv løbet i mange år og er certificeret løbetræner v/DGI. Det bliver en god – men også krævende - start på en ny løbetilværelse 😊. Tilmelding er ikke nødvendigt; vi ses bare torsdag!

Jeg glæder mig og håber I er med ☀️
Mange venlige hilsener,
Mai
”Jule” hygge efter dagens løb på p-pladsen i storskoven for klubbens medlemmer..

Kære alle

- hvad der Foreningen Hvalsøløbene? det er os der er bagmænd ved diverse arrangementer og som er en "officiel" frivillig forening. Formålet er at støtte op om løb i Hvalsø - dvs især Hvalsø Løbeklub  og  diverse arrangementer. Vi er p.t. ca. 30 personer.

Kom gerne med forslag og kommentarer - jeg vedhæfter diverse til jer der er interesserede

Dvs. medlemsliste, referat, regnskab.

 

600 og dermed udsolgt til Nytårsløbet - Flere nye løbsrekorder.

Vejret var lige til løb - vindstille og få plusgrader - kø kunne ikke undgås og detaljer kan forbedres ved nummerudlevering og start - men en dejlig tradition hvor familier kan følges og der stadig er plads til de hurtige - således ny løbsrekord 5 km for 60 + Bjørn Lykke Sørensen 20:45, og hele 2 rekorder på 10 km: for piger indtil 10 år Ida og Liv Mott 56:12 og for 60 + Lene Striboldt 49:45

OBS et par glemte sorte overtræksbukser og et sort dametørklæde med pailletter er hos mig/gitte

De hurtigeste overhovedet blev mændene på både 5 og 10 km Rasmus Jess og Alxander Nielsen - de brugte begge 3:29 på at løbe 1 km - imponerende!

Fotos her

Alle resultater her


Vindere 31/12-18 herunder- evt rettelser send Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - mail også gerne dine fotos
 

For os der synes der er for mørkt og nemt at snuble løber vi på veje og stier med lys, men en pandelampe er stadig en god ting.

Rute 5-10 km efter hvor du står af.

Vi starter fra Netto - ned ad hovedgaden, Præstegårdsvej, ind ad stien til Buskevej, Roskildevej, Rundkørslen, Vandingen, Hyldebjerg ned for enden -> stien lidt til venstre -> højre af Urtehaven videre over Horsager mod Merianhaven -> højre af stien til Myntehaven-> Enebærvej ->Kørvelvej drej til hø af stien bag Hyldebjerg ned mod skole -> Sandbechs Allé-> til hø af Åsvejen -under banen (hvis du står af her og løber retur til Netto ca. 5 km) vi fortsætter ud af Tølløsevej, Tranevej stien til Kjærsager - Møllebjergvej- (løber retur til Netto af Holbækvej ca 6 km) - fortsæt af Holbækvej gennem Nr Hvalsø og retur af Holbækvej ca. 7.9 km - vil du forlænge til 10 km så ned af Gundestedvej og retur af Bentsensvej til Netto
 

Nyhedsbrev

Ønsker du at være medlem af Hvalsø Løbeklub (Medlemskab er gratis) eller bare holde dig opdateret med hvad der sker i klubben, så tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Slå venligst javascript til for at udfylde denne formular