Christiansø Marathon 7. september 2019

Løbsberetning og en lille smule rejseoplevelse

Af Morten Harboe-Jepsen

For 10. gang blev Christiansø Marathon afviklet. Det skete lørdag den 7. september 2019 med startskud kl. 9.45. For mit vedkommende havde forberedelserne dog stået på længe.

Jeg havde nemlig allerede begyndte min rejse mod Christiansø om torsdagen. Vi drog 4 mand afsted fra Hvalsø. Allan Hallin og Finn Danielsen skulle løbe halvmaraton og jeg havde fået Jan Ellefsen overbevist om, at han skulle løbe maraton sammen med mig.

Vi rejste over Ystad og vores første oplevelse på Bornholm, var eftermiddagskaffe hos Fru Petersen – det var en rigtig god - og på mange måder - en fed start.

Chr1
Foto: Fru Petersens Cafe (www.frupetersenscafe.dk) – den første portion 😊

Efter endt kagespisning var det tid til en tur i skoven for at se rokkestenen og for at få brændt nogle af kalorierne af.

Chr2Foto: Wienerbrødet havde sat sig i armene på Jan. Han kunne ikke rokke med stenen.

Vi fik også besøgt den lokale rundkirke i Østerlars. Turen var således ikke kun fornøjelse, men absolut også en kulturel tur, hvor vores intellekt blev stimuleret.

Chr3Foto: Østerlars rundkirke

Dagens mål var Gudhjem, hvor vi havde lejet en ferielejlighed. Dagen endte med salat foran fjernsynet.

Fredag morgen mødte vi op til morgensang i havnen, hvor traditionen byder, at færgen til Christiansø synges ud på dagens første tur.

Chr4Foto: Morgensang

Hele fredagen havde vi fri, da løbsnumrene først kunne hentes inden løbet på Christiansø.

Som ambitiøse løbere skulle benene derfor røres, hvilket meget bekvemt skete i Bisonskoven ved Almindingen – selvom vi løb hele skoven igennem (7,5 km) lykkes det os ikke at finde hverken indianer eller bisonokser. Vi fandt dog spor fra dem 😊 Senere mødte vi flere lokale (bornholmere) som med den største naturlighed berettede om, hvor nemt det var at finde dyrene - men så heldige var vi altså ikke.

Chr5Foto: Bisonskoven

Chr6Foto: Spor

Efter et bad fik jeg tvunget Jan med til et besøge Olaf Høst museet. Det var både hyggeligt og en dejlig oplevelse at se billederne og høre historien. Absolut et museum som kan anbefales.

Chr7 Foto: Ildebrand, Olaf Høst

Herefter stod dagen på forberedelse til lørdagens løb.

Vi fik i samarbejde lavet kartoffelmos og langtidskogt gryderet. Der var således godt med kulhydrater i kroppen til lørdagens løb.

Chr8
Foto: Ejendomsmægler udsigten fra vores lejlighed, by night.

Lørdagen startede tidligt. Vi skulle allerede med færgen fra Tejn kl. 7.30. Færgen var reserveret til alle 100 løbere og sejlede derfor kun for os på denne tur til Christiansø. Med en søgang på den pæne side af vuggende, nåede vi frem til Christiansø kl. 8.45.

Chr9 15.00  Foto: Tejn havn før afgang

Under sejladsen besøgte vi kaptajnen og fik en masse at vide om søgang, farvandet, vejr og vind og helt sikkert også et par gode løgnehistorier. Vi havde det festligt, mens andre blev utilpasse under dæk.

Chr10Foto: Fra kommandobroen

Vel ankommet til Christiansø kunne vi foretage de sidste forberedelser. Maratonløberne skulle 27,5 gang rundt om øen på et underlag af sten, brosten, fjeld, skærver og fæstningsmurværk – for at citere en af de lokale løbere: Det gælder om at kigge sig godt for, vælger du at ligger dig ned, så slår du dig, for klippen flytter sig ikke (Ref. Sagt på Bornholmsk – se TV2 Bornholm).

Udover det udfordrende underlag var der kun en meget lille del af ruten, som var flad – måske 200 meter – de øvrige 1.450 meter pr. omgang gik op og ned. Udsigten var til gengældene fantastisk, med havet på højre side hele vejen rundt kunne man både se fæstningen, kanonerne, fugle og sæler – det er der ikke mange løb, som kan byde på!

 

Chr11
Foto: Cristiansø (og Fredriksø)

Chr12
Foto: Lidt af fæstningen

Chr13
Foto: Naturen er helt speciel på øen

Chr14
Foto: Stemning fra ruten

Chr15
Foto: Stemning fra ruten

Chr16
Foto: Herfra gik starten. Jan er klar.

Starten gik præcis kl. 9.45, hvor vi inden havde bevæget os om på den anden side af øen – den første omgang var derfor den halve omgang vi skulle løbe, herefter var der kun 27 gange tilbage inden vi kom i mål. Ruten var på ingen måde en PR-rute, og specielt de første 3 omgange var tunge, da man skulle lære underlaget at kende og finde de bedste passager forbi sten, fjeld og fæstningsværk. På de sidste omgange gik der hygge i den og vi fik snakket om alt det der rør sig.

Kroen bød på mad efterhånden som vi kom i mål – god mad og rigtig hyggeligt samkvem med de andre løbere – vi lærte flere af de bornholmske løbskollegaer at kende. Det er bestemt en væsentlig del af et sådant arrangement at udveksle løbsberetninger og anekdoter.

Efter at den sidste løber var i mål, gik turen tilbage mod Tejn. Det lokale kanonlaug ønskede os god rejse med salutter fra de gamle kanoner – vi hilste tilbage med signalhorn fra vores skib.

Chr17
Foto: I røg og damp

Turen var langt mere bekvem hjemad, bølgerne var mindre heftige, men alligevel gyngede det lidt ind i mellem. Vi nåede frem til Tejn havn kl. 17.30. En rigtig hyggelig dag tog sin ende med farvel og kram til alle de nye løbsbekendtskaber.

Chr18Foto: Først til den ene side og så….

TV2 Bornholm var med på turen, det kom der dette indslag ud af: http://play.tv2bornholm.dk/?area=specifikTV&id=767270&fbclid=IwAR1YQfrxx5Meeiv5xD0CpxmjRGcBj8wyGT2D65-zIIwB36FZplIpufySKqE#767270

 Chr19
Foto: Av, hvor er du stærk Morten
😊

 Chr20
Foto: I festligt lag, Hvalsø Løbeklub på tur.

Lørdag aften hyggede vi os med en øl og lidt af Finns gode mad.

Vi skulle hjem om søndagen, men inden da skulle vi naturligvis lige ud og bevæge os igen. Denne gang prøveløb vi Løve halvmaratons on tours rute – en tur i skoven og rundt om Melsted og Gudhjem. Specielt skovdelen var rigtig flot; der var mange bakker, hvorfra der var kig til havet – bestemt en rute, som kan anbefales.

Chr21Foto: Kobbe Ådal.

På vej mod Rønne nåede vi også at besøge den russiske kirkegård i Allinge.

Chr22Chr23
Foto: Russiske kirkegård (Sovjet krigskirkegård 1945-46)

Vi var alle hjemme igen kl. 18.00.

Næste år afholdes Christiansø Marathon den 18. april 2020. Du kan nå at bestille plads.

9. september 2019 Morten Harboe-Jepsen