Nyheder

Søg på hjemmesiden

Den lyse tid nærmer sig, ligesom årets mandagsudflugter, som i år starter den 18. marts.

Næsten hver mandag kl. 17:00 henover sæsonen, fra midt marts til midt oktober, vil der være forskellige ruter. Ruterne vil starte fra forskellige steder og vil for det meste være indenfor Lejre kommune.
Der vil blive løbet på stier, grus og skovveje. Asfalt vil som regel forekomme på ruterne, men vil være minimeret. På et par af ruterne vil korte ”off trail” passager kunne forekomme.

Tilmeldte vil senest dagen før, modtage en info mail om mandagens rute. Der vil ofte være mulighed for fælles kørsel, så du ikke kører forkert.

Forudsætningerne for at kunne være med:

  • Kunne løbe eller gå en af ruterne.
  • Have social og kulturelt interesse og lyst
  • Selv at medbringe væske til varme dage

Ruterne, der gør at alle og hele familien kan deltage:<

  • 10 km med 6 min/km Der løbes mellem 9 og 11 km. Guiderne i år vil være Morten, Tom, Carsten, Jeanie, Jakob, Hanne, Sussie og Niels Jørgen.
  • 8 km med ca. 6:45 min/km Her løbes mellem 8 og 9 km. Her vil det være Jytte, Tom og Maibritt der guider.
  • 6-7 km løb på 1 time Henny Maj guider (flere guider søges)
  • 5 km Walk&Talk gruppen går 1 time i rask tempo. Lone m.fl. vil guide.

Er du en af dem, som normalt løber 5 km, er du meget velkommen på 6-7 km holdet. Der er afsat en hel time til distancen, så ruten løbes i meget roligt tempo. Der er tid til, at vi stopper op undervejs, nyder udsigten og omgivelserne, da turene foregår i de smukkeste og mest naturskønne steder i og udenfor vores kommune. Desuden vil du mødes og løbe med andre klubmedlemmer, du måske ikke ser så tit. Vi starter og slutter med resten af grupperne. Der er garanti for godt humør, socialt samvær og løbeglæde.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt og har modtaget en opstartsmail i denne uge, men gerne vil med på udflugt, skal du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. I mailen skal du skrive hvilken eller hvilke gruppe(r) distancer du gerne vil tilmeldes.

Desuden arrangerer vi:

  • Påskeløb Mandag 2. påskedag rundt om Haraldsted sø flere distancer. Mere info tættere på påsken.
  • Pinseløb. 16 km rute 2. pinsedag, med start fra Munkholmbroen. Jagtstartens første start tid bliver kl. 9:00, de hurtigste løbere starter ca. kl. 9:30. Mere info senere.

Vi ses i farten

Niels Jørgen