Generel information
Hvalsø Løbet april 2011
Skovløberen 2014

Generel information

Hvalsø Cannonball "De 4 årstider"

                          

Hvalsøløbeklub arrangerer nu Cannonball løb. Det første blev afholdt den 15. april 2017 med over 100 deltagere.

Morten Harboe-Jepsen (bagmand), Allan Hallin, Jo Westby, Jan Ellefsen, Charlotte Nylander og Gitte Vincents står bag.

NÆSTE OMBÆRING LØRDAG D 9. dec.  kl 9.30

Start- og målområdet findes efter P-pladsen ved Skovvej 34, 4330 Hvalsø.

Er du interesseret er der også kommet en facebookgruppe - Hvalsø Cannonball "De 4årstider" 

 De næste datoer er

  • 9. december kl. 9.30
  • - 2018 datoer - se tidsplan HER

Hvad er cannonball
Ideen er at du kan kan løbe/gå en rundstrækning på 7 km og dermed nå 7, 14, 21, 28, 35 og 42 km efter ønske og evne.

Tilmelding
Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Husk at anføre navn, evt. klub og distance

Pris

  • Kr. 50,- for 7 og 14 km
  • Kr. 100,- for 21, 28, 35 og 42 km 
  • Mobile Pay 69422 (Hvalsø Løbeklub) OG JO DER ER KUN 5 CIFRE TIL MOBILE PAY NU... eller overfør til konto  9011 6500774558 eller kontant på dagen.

Tilmelding kan også ske på dagen, men gør det nu, så har vi forplejning nok :o)

Kontakt
Vedrørende løbsafvikling: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , +4540318187
Vedrørende tilmelding, resultater mm: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Depot
Depotet findes ved start- og målområdet, hvilket passeres på hver omgang.
I depotet vil du finde drikkevarer som fx vand, saft, sodavand, te, øl
Du vil desuden finde frugt, slik, chips, nødder, chokolade, kanelgifler o.lign.

Medaljer
Alle, der gennemfører den tilmeldte strækning, får en medalje. Efter løbet lægger vi diplom på hjemmesiden, som man kan udskrive. Find det her Resultater & diplomer
Medaljerne er henholdsvis bronze, sølv og guld. Løbere og powerwalk på 7 og 14 km strækningen får en bronzemedalje. Løbere på ½-maraton, 28 og 35 km får en sølvmedalje og marathonløberne en guldmedalje. Løberen skal selv huske på at tage sin medalje, som findes ved resultatlisten i depotet.

Tidstagning
Løberen står selv for tidstagning. Der er samlet start, og uret stoppes først, når målstregen passeres. Autopausefunktionen skal være deaktiveret. Løberen skriver selv sin sluttid på resultatlisten. Vi sætter et stævneur op - så du behøver ikke selv have et ur.
Kommer du for sent til løbsstarten noteres din bruttotid (altså fra startskuddet lyder).

Ansvar
Der løbes på eget ansvar.
Skiftetøj og andre genstande kan, på eget ansvar, opbevares ved depotet. Depotet vil lejlighedsvis være bemandet.

Arrangørerne forbeholder sig ret til at vise deltagers navn, klub/firma og fødselsår på deltager- og resultatlister.

Brug af mediemateriale
Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med løbet, kan efterfølgende frit benyttes af arrangørerne, herunder også til markedsføringsformål.

Toilet og bad
I sommer halvåret er toiletterne på Avnstrup P-pladsen åbne. I vinterhalvåret og på Skovvej-ruten er der ikke adgang til toiletter (men DAS på ruten) – men skoven kan eventuelt anvendes.
Der er ingen adgang til bad.

Generelt
Færdselsloven skal overholdes. Affald hører ikke til i naturen, kast derfor skralder og papir i en affaldspose.

Mere information kan findes under de enkelte links her under eller via menuen ovenfor.

 

Vi glæder os til at se jer og skabe en ny tradition