Tips
Hvalsø Løbet april 2011
Skovløberen 2014

Parkstafet 2017

Parkstafet 2017

Så er det tid til årets Parkstafet – nr. 23 i rækken.

Parkstafetten er et hyggeligt, publikumsvenligt, socialt 4x5 km stafetløb i Folkeparken i Roskilde. Hvalsø løbeklub plejer selvfølgelig at være pænt repræsenteret J. Ruten går Folkeparken rundt 2 gange á 2½ km med indlagt Hvalsø heppekor på bakketoppen ved amfiteateret. Der er elektronisk tidtagning - holdtider såvel som individuelle tider.

Tidspunkt: TIRSDAG, DEN 13. JUNI MED START KL. 18:30. Kom i god tid! Vi henter madposer og startnumre til os alle.

 

Der er følgende klasser: Herrer: 4 mænd; Mix: Blandede kvinder og mænd; Kvinder: 4 kvinder.

Pris pr. voksenhold kr. 525 pr. hold inkl. tilmeldingsgebyr. Dvs. 131,25 pr. deltager. Prisen dækker løb samt madkurv med vin.

Selvom vi satser på gode tider hver især, er det også et socialt løb. Medmindre du tilmelder et helt hold, sætter vi som sædvanligt holdene, når vi har modtaget alle tilmeldingerne. Holdene sættes både ud fra en vurdering af løbetid og under hensyn til, at vi alle når i mål til hygge og madpakke før natten falder på J

Efter løbet nyder vi de udleverede madpakker på græsarealet ved Folkeparken. Medbring evt. tæppe eller andet at sidde på. Husk skiftetøj/varmt tøj, det kan godt blive køligt hen ad aftenen. Husk også bestik, tallerkner og glas og evt. en kande kaffe J.

Skynd dig at tilmelde dig til Kristian & Yvonne Husted på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. I tilmeldingen må du gerne notere, om du løber for at vinde, løber mest for sjov eller blot satser på at nå hjem før solen går nedJ.

Indbetal deltagergebyret, når du tilmelder dig. Det kan du gøre på bank konto: 5067 1278484, på Mobilepay nr. 22 58 46 40, eller du kan give Yvonne pengene i kontanter i Løbeklubben eller evt. i vores postkasse på Rugvænget 11.

Sidste frist for tilmelding: 20. maj.

Du kan se yderligere info om løbet på: www.ikhellas.dk/Parkstafet eller Facebook.com/RoskildeParkstafet

Vi ses i farten

Kristian & Yvonne Husted

-..... fandt lige et par ungdomsportrætter :-)/Gitte