Nyhedsbreve
Hvalsø Løbet april 2011
Skovløberen 2014

Nyhedsbreve

Nyhedsbrev nr. 93 - Marts 2014

Nu er det sommertid, viben, bogfinken, lærken og solsorten synger lystigt, og skoven begynder at blive lysegrøn hist og her. Alt dette kan opleves hver eneste dag og i særdeleshed og i andres selskab hver lørdag fra P-pladsen kl. 9.00 og onsdag kl 17.30.

 

VM halvmaraton 2014

VM halvmaraton 2014 blev afviklet i lørdags den 29.marts med 30.000 deltagere. Heriblandt ca. 50 fra Hvalsø. Løbet var på alle måder en stor oplevelse. Det var velorganiseret og meget stemningsfyldt med sol, blå himmel og tilskuere hele vejen rundt.  Der var mange lokale tilskuere på ruten, som var med til at højne den gode stemning. Om aftenen var der nærmest fuldt hus til et hyggeligt arrangement i Hvalsø Spisehus. Se de lokale resultater på Hvalsø løbeklubs hjemmeside.

 

Grevinde Danner

Har lagt navn til flere ting også løbet søndag den 6. april. Det er kl. 11.00 og der er mulighed for at løbe 10 km og ½ maraton. Løbet foregår i Jægersprisskoven.

 

Hvalsøløb 11. maj

Traditionen tro afholdes forårsudgaven af Hvalsøløbet 5 og 10 km. I år bliver det søndag d. 11. maj kl 10.00. det er cirka samme dag som bøgeskoven står fuldt udsprunget og helt lysegrøn. Kom og vær med. Vi kan også i Hvalsø!

 

København Marathon

Der deltager en del fra Hvalsø løbeklub i årets udgave den 18. maj. Se hvem under menuen ”hvem deltager i hvilke løb”.

 

Børneløb

Børneløb i Hvalsø afholdes ikke i år.

 

Begynderløb

Begynderløb springes over i år, men er du løbende så prøv at møde om lørdag morgen. Der er en del forskellige niveauer og distancer.

 

Vi ses i farten

Mogens Hedengran

Nyhedsbrev nr. 92 - Februar 2014

Nyhedsbrev

Så begynder det at lysne både morgen og aften – og lærken er begyndt at synge! Så nu nærmer foråret sig og i den forbindelse er der allerede set løbere med bare ben!

VM i Halvmarathon

Her fra Hvalsø Løbeklub er der en meget stor flok der er tilmeldt VM i Halvmarathon i København d. 29. marts. Der er for længst udsolgt, men der er numre til salg – bl.a. på Facebook har jeg set en del der vil vælge. Man kan dog ikke længere få sit navn på nummeret, men det er måske ikke så vigtigt hvis man gerne vil med. Der er arrangeret spisning i Hvalsø Spisehus om aftenen kl 19:30, men man skal melde sig til senest 1. marts. Det gøres ved en mail til Gitte og Lars på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Forskellige løb i foråret

Her er et lille udvalg – men der er mange flere muligheder på www.trimguiden.dk :

6. april – Grevinde Dannerløbet

21. april – Helvede i Nord

27. april – BT’s halvmarathon

4. maj – TV2øst løbet i Ringsted

11. maj – Hvalsø Løbet

18. maj – København Marathon

Marathon i udlandet

Her i foråret er der deltagere i Rom Marathon, Paris Marathon, Boston Marathon og Hamburg Marathon.

Anden sport

Der er løbere i Sverige for at løbe VASAløbet. Det er et løb på 90 km langrend. Der var Åbent Spor i søndags og selve løbet er søndag d. 2. marts.

Hverdag i løbeklubben

Der løbes onsdag aften kl 17:30 og lørdag kl 9:00 fra parkeringspladsen. Der er lavet en Facebook-gruppe som man kan blive medlem af. Her kan der laves aftaler om løb på andre tider og dage – og måske kan man finde nogen at løbe med hvis man for eksempel gerne vil løbe søndag i stedet for lørdag osv. Gruppen hedder Hvalsø Løbeklub og det er en åben gruppe, som man søger optagelse i.

 

Vi ses i farten...     Pia

Nyhedsbrev nr. 90 - December 2013

Så har vi passeret jævndøgn og det går mod lysere tider. Langsomt men sikkert. December har været våd og mørk. Men især onsdag og lørdag ses de klare farver i blå og lysegrønt bevæge sig rundt ad smattede skovveje og stier. Jo der er god energi. Og til det med farverne ……………den klare blå som himlen og fjordene på en solskinsdag selv i december(der har været 4), den grønne, som skoven på en forårsdag i maj eller for den sags skyld græsplænen i december 2013. Der er også en musvåge. Den blev vores logo, selvom den i en årrække gik til angreb på løbere i skoven. Den var elsket og hadet, men forsvarede sin skov med næb og klør, selvom det oftest var skinangreb. Men frygt ikke den har været rolig i flere år!

Og nu til andet!

Nytårsløb: Traditionen tro er der Nytårsløb d. 31.12 kl. 10.00. Der løbes 5 og 10 km. Der plejer at komme rigtig mange til dette løb, årets sidste og så med mulighed for at sige godt nytår med champagne og kransekage. VIGTIGT: af hensyn til løbsarrangørerne opfordrer vi til at I forhåndstilmelder jer inden d. 27.12.2013. Det vil lette arbejdet med indskrivning m.m. Se tilmelding her

Facebook: Der er nu kommet godt gang i en gruppe på Facebook, som allerede bruges aktivt til at indgå aftaler om løb. Ønsker du at være med i gruppen som allerede repræsenterer 22 medlemmer, kan du tilmelde dig på Facebook. Gruppen hedder meget aktuelt ”Hvalsø Løbeklub”.

Vinterhalv: Løb 5, 10 eller 15 km. Næsten helt lokalt, helt socialt, som traditionen byder. Som sidst fra Jagthytten ved St. Merløse, hvor der kan klædes om og hvor den medbragte mad m.v. kan spises. I år uddeles også de 2 hæderspriser Musvågen og Klodsen, hvis nogen har gjort sig fortjent dertil!

Hvem deltager i hvilke løb: Jeg kiggede lidt på denne og vil nævne at 14 fra Hvalsø deltager i Dr. Nielsens hygge Marathon i Vejle d. 14. januar. Det lyder sundt! Jeg så også at man stadig kan nå at tilmelde sig ½ eller hel marathon i Tallin d. 14. september og at der allerede er 9 tilmeldt fra Hvalsø Løbeklub.

Tempoløb: Er kommet for at blive og er planlagt til fremover at ”løbe af stablen” den første lørdag i måneden.

Og husk forhåndstilmelding til Nytårsløbet!

Rigtig glædelig Jul og godt løbenytår.

Mogens Hedengran

Nyhedsbrev nr. 91 - Januar 2014

Uh hvor er det koldt… der kan gå sport også i påklædningen p.t. – hvordan kan man leve uden termoundertøj?

Vi fik klaret et nytårsløb med 660 gennemførende – det må være rekord. Der var tryk på, men det meste lykkedes.  Niels-Jørgen Askirk har lavet en lille video se her. Vi vil næste år ændre målområdet så det bliver nemmere at komme omkring. Vi regner med at lave Hvalsøløb d. 11. maj, hvor skoven er smukkest. Børneløbet ved hallen håber vi at afholde d. 22. juni.

Regnskab for Foreningen Hvalsøløbene er lagt på hjemmesiden. Vi har stadig penge tilovers (overskud fra løbene) har du en god ide til et spændende arrangement så kom med forslag: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Dr Nielsens vinterhyggemarathon  blev en skrap omgang med modvind - Pia har skrevet mere her

Du kan stadig nå at tilmelde dig  Vinterhalv (og ja man kan nøjes med at løbe 5-10-15 km) d. 8. feb. hos Helle S.U. senest 1. feb se mere her

Så begynder træningen til det store VM i ½ marathon d. 29. marts – vi er jo rigtig mange herudefra – 47 står på listen p.t. under Diverse ”hvem deltager i hvilke løb”. Er det en idé at mødes efterfølgende i det nye Hvalsø Spisehus?? Jeg har ingen ventende på startnumre/ledige numre. Brug evt. Facebook Hvalsø Løbeklub

Hvis du gerne vil få lidt mere fart i benene så er der d. 1. lørdag hver md. Tempoløb se mere her

Og jeg har en plan om at møde en del søndage kl. 10 til 5 km med 10-20-30 så må vi se hvor tit det lykkes J

Skal du bruge nyt klubtøj så send en mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresseliste Vi har hidtil haft en adresseliste og mail blev brugt til at rundsende nyhedsbreve og anden info. Karoline har nu lavet en automatisk mail-tilmelding til nyhedsbrevene.  Skal vi overhovedet have en adresseliste mere – bruger du den?

Og så er der et par små afstemninger på hjemmesiden, som jeg håber du vil deltage i.

Vi ses i farten

Gitte

Nyhedsbrev nr. 89 - November 2013

Så blev det efterår – med mørke, regn og kulde. Og vinteren står for døren med alt hvad det medfører for løbeturenes påklædning og fodtøj. Men hvis man mangler noget, så står julen jo for døren, så der er måske nye ønsker til ønskesedlen.

Lørdagsløbeturene starter som vanligt kl 9:00 – nogen gange med ændrede ruter alt efter skovvejenes beskaffenhed. Men det aftales ofte inden start.

Pandelampeløb onsdage kl 17:30 fra parkeringspladsen – der løbes i grupper med forskellig hastighed og distancer mellem 5 og 10 km.

Der er forskellige juleløb i området i perioden op til jul – se hjemmesiden eller Motionsløb i Danmark.

RIMO arrangerer som sædvanlig mulighed for lidt motion 2. juledag – se Rimos hjemmeside.

Så er Nytårsløbet i Hvalsø snart forestående – det er tirsdag d. 31. december kl 10 fra parkeringspladsen. Der er mulighed for at købe nummer på forhånd – eller at udfylde sin tilmeldingsblanket hjemmefra. Se mere her.

Vi bliver en flok løbere, der drager til Vejle d. 19. januar for at løbe Dr. Nielsen Vinterhyggemarathon. Der var en flok derovre sidste år – og meldingerne er at det er et hyggeligt løb. Vi kører derover om morgenen og hjem igen når vi har spist den tilhørende buffet! Der er deltagerbegrænsning på 499 så i skrivende stund er der ca 80 pladser tilbage. Se mere her.

Berlin Marathon 2014 blev denne gang udsolgt via lodtrækning, og der var ikke ret mange herfra der fik et nummer. Derfor er vi nogen, der har valg at kigge os omkring og valget er faldet på Tallin Marathon i september 2014 – der er både 10km, halv marathon og marathon. Og ved tilmelding inden udgangen af 2013 koster det kun 25 euro at deltage i marathon – senere bliver prisen op til 60 euro. Og priserne er lavere ved de kortere distancer. Det er søndag d. 14. september, og vi er allerede 4 tilmeldte og flere, der overvejer. Man kan flyve direkte med SAS, men jeg tror man skal bestille snart.

Med håb om mange gode ture i vintervejret vil jeg bare opfordre til at man passer ekstra på når vejene bliver glatte og fedtede. Vi ses i farten....   Pia

Nyhedsbrev

Ønsker du at være med medlem af Hvalsø Løbeklub eller bare holde dig opdateret med hvad der sker i klubben, så tilmeld dig vort nyhedsbrev.
captcha