Nyhedsbreve
Hvalsø Løbet april 2011
Skovløberen 2014

Nyhedsbreve

Nyhedsbrev - Nr. 68 december 2011

Kære Alle,

Selvom vi er midt i den travle julemåned, er der stadig fuld damp på løbeklubben. Læs om kommende store og små arrangementer/tiltag på hjemmesiden, men her kommer alligevel en kort opsummering :

Nytårsløb den 31.12 kl. 10:00 fra Skovvej - 5 eller 10k + champagne og kransekage bagefter

Aarsquiz - Helle Vibeke vandt 2011 udgaven, men en ny chance er på hjemmesiden

Vinterhalvmarathon lørdag den 4. februar 2012 kl. 10:00 (med flere kortere distancer også)

Coopertest næste gang den 11. februar kl. 10:00 - kom og løb med og tag evt. en rolig lidt længere tur bagefter

Naturtri er planlagt til søndag den 19 august - noter i kalender

Og til sidst - pandelampe piloterne løber onsdag kl 17:30 i skoven.

Omkring vejret husk at hvis det ikke er frostvejr er der ingen grund til at løbe med lange tights !!


vi ses i farten
Lars Merrald

Nyhedsbrev - Nr. 67 november 2011

Kære Alle,

Så går det mod vinter - og de fleste store løbeudfordringer kommer først til foråret
Jeg håber mange stadig vil møde op onsdag til pandelampe-løb eller lørdag morgen. Der er jo ikke dårligt vejr€¦. kun forkert påklædning

Her I november ligger "udfordringen" til julefrokosterne - er du hurtig kan du nok stadig nå at komme med - se mere her

Nytårsløbet er selvfølgelig også et "must do" - tag som sædvanlig nabo og familie med - du kan forhåndstilmelde dig her - det hjælper os på dagen.
- og der er p-pladsmangel så gå eller tag cyklen om muligt.
- Velvilligt har ejerne af Camping P stillet pladsen til rådighed til nytårsløbet - tag hensyn og ryd op efter dig

Jeg vil gerne bestille nyt løbetøj om du mangler - send en mail senest 21.11 - Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - er der noget I savner i "udbuddet"?

Det er planen at afholde 1-2 arrangementer i stil med sidste års billedforedrag med Per Jessen - det kan dog også være et mere smalt løbeorienteret - har du en god idé så send mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller sig det til Yvonne eller Mette M som er ansvarlige

Vil du med til Berlin Marathon - så er det nu du skal tilmelde dig se her

Mere lokalt er der allerede på lørdag løb i Tølløse

Der er tillige flere gode resultater fra Skovmaren, 6 timer løb og de store Marathonløb i Amsterdam og New York .
HUSK vi vil meget gerne bringe og SAVNER resultater og løbsoplevelser fra 5- 10 km,- det er trods alt de færreste af os der kan løbe 42 km! hold dig ikke tilbage.

Der er nu lavet et team på Endomondo for Hvalsø Løbeklub for dig med smartphone og GPS se mere her
- jeg er sikker på Lars M vil hjælpe dig hvis du har probl. med at få det til at fungere.

vi ses i farten
Gitte

Nyhedsbrev nr. 65 - september 2011

Aarets første efterårsmåned er snart gået - og for de fleste er løbetræningen lige så stille sat på vinterblus. Flere snakker om, at det nu er tid til at køre mere MTB i skoven og løbe lidt mindre.

Første søndag i september var årets skovløber noget rigtig mange af os deltog i. Der var en del der løb en af de 3 distancer, mens rigtig mange var med i den store gruppe mennesker, der valgte at bruge en hel søndag på at vi andre skulle få en god løbetur. Herfra skal der lyde en stor tak til alle jer som heppede og klappede og smilede og opmuntrede og delte vand ud og viste vej og alt det andet I også gjorde. Også en stor tak til den gruppe af entusiastiske mennesker, der gennem de sidste mange måneder har arrangeret denne store begivenhed - vi skal huske at også de bruger deres fritid for at vi andre kan få en god oplevelse. På hjemmesiden har flere skrevet beretninger om netop deres oplevelse fra Marathon, hvis ikke du har set dem endnu kan du se dem her: Lars - Ann - Mogens - Jeanie - Tom

Joan og Gitte er ved at komme i gang med løb igen. De startede forsigtigt op i lørdags med 5 min løb - 2 min gang - 5 min løb - 2 min gang - 5 min løb. De fortsætter de kommende lørdage med langsomt at øge, så hvis du har været stoppet med at løbe og gerne vil i gang igen, så er der mulighed for at følges med de damer om lørdagen. Det er ikke et begynderhold, som vi har haft det nogen gange om foråret - bare en mulighed for at komme i gang igen lige så stille.

På søndag er der Hvalsøløb i skoven - 5 og 10 km. Kom i god tid og tilmeld jer på dagen - det koster kun 25 kr. Der er vand og frugt i mål - præmier til den hurtigste i de enkelte klasser og medaljer til alle børn der deltager. Og ikke at forglemme - der er også lodtrækningspræmier. Se mere her. Tag cyklen da der ikke længere må parkeres på pladsen ved campingvognene - hvis du kommer i bil så parker på sidevejene - det bliver umuligt at komme op til P-pladsen hvis der holder biler i siderne af skovvejen.

Der har været en flok i Roskilde og løbe SMUK Kvindeløb - de havde en hyggelig aften.

Der var 2 løbere i Odense og løbe maraton - Anne-Marie Lyngbye og Peter Burchardt - tillykke med de flotte resultater. Anne-Marie 3:27:03 og Peter 3:44:22.

Sluttelig er vi en lille flok der drager til Berlin Marathon på søndag. Det er altid en stor oplevelse - alt er planlagt med tysk grundighed. Det eneste der kan drille er vejret - de værste meldinger siger fuld sol og 24 grader! Men det vil vise sig - søndag eftermiddag er vi alle meget klogere.

Fortsat godt efterår

Pia

Nyhedsbrev - Nr. 66 oktober 2011

Skoven er trukket i efterårsfarverne og de lange løbethights er så småt ved at være nødvendige.

Coopers test

To søndage i oktober var der mulighed for at teste konditionen, da vi i klubben gav mulighed for at løbe en Coopers test.

Vi har valgt at lægge ruten som en ud/hjem af Skovvej med de bakker den rute nu byder på. Ideelt set burde man løbe testen på bane, men nu er det jo i skoven vi løber til daglig
Se resultater

I februar 2012 vil det være muligt at teste formen igen - hold øje med hjemmesiden for dato.

Julefrokost

Lørdag den 26. november er det tid til årets julefrokost. Tilmeldingsfristen er 10. november - Se programmet.

Løbeberetninger

Hvalsøløberne har endnu ikke lukket løbssæsonen ned og der har været deltagelse i mange forskellige løb - fx E-løb, marathon og Trail.
Læs beretningerne og se de mange flotte resultter.

Kommende løb

05.11.11
New York Marathon
06.11.11
Newline Skovmaraton Hillerød 10 km, 21 km og 42 km.
20.11.11
Falster Jagtmarathon
31.12.11
Hvalsøløbet Storskoven kl. 10. Hvalsø løbeklub 5 og 10 km.

Find flere løb i Løbskalenderen

Nyhedsbrev nr. 64 - august 2011

Nyhedsbrev nr. 64

 

SKOVLØBEREN.

Søndag d. 4.sept. løber over 1000 skovløbere af sted fra kropladsen midt i byen op mod skoven for at udfordre sig selv og for at nyde skovens sensommerstemning. Der er rekorddeltagelse på alle 3 distancer. Der er endvidere rekord for tilmeldte på de 42 km fra Hvalsø løbeklub. Ligesom sidste år er der målgang ved hallen. Der er mulighed for eftertilmelding på løbsdagen i Hvalsøhallen.

Der har som tidligere år været brug for rigtig mange hjælpere til at få et så stort arrangement til at forløbe tilfredsstillende. I vil løbet blive forsøgt holdt CO2 neutralt. I tråd hermed er det måske en god ide at tage cyklen til løbsstarten, hvis man har mulighed for det, hvilket også vil lette lidt på presset på parkeringspladser. Se mere her

SMUK KVINDELØB.

Ja bare navnet burde rykke både for løbere og heppere. Hvis der er mere energi tilbage efter skovløberen så er det tirsdag d. 6.sept. Som en lidt pudsig kontrast til løbets overskrift, løbes der i Kællingehaven. Start og mål fra Vikingeskibemuseet i Roskilde. Se mere her

HVALSØLØBET.

Det kendte Hvalsøløb kan igen løbes d.25.sept. Det er 5 eller 10 km på afmærkede ruter og med tidstagning. Fra 2012 vil Hvalsøløbet kun finde sted i forårsudgaven og i vinterudgaven 31.12. Se mere her

 

Til gengæld€¦€¦€¦€¦€¦€¦€¦€¦€¦€¦€¦€¦..

Er der rigtig meget der tyder på at "naturtriatlon" gentages i august 2012. Den 14.08.2011 blev det afviklet for første gang og med stor succes. Det var fantastiske flotte rammer med start og mål ved Avnsø. Se en masse billeder, video og resultater på: her

Der afholdes i øvrigt en lignende triatlon d. 10. september med start i Roskilde og afslutning i Kirke Hyllinge.

Se mere: her

ROSKILDE GADELØB.

Ofte har gadeløbet været stærkt præget af de blå farver fra Hvalsø Løbeklub. Sådan var det ikke i år. Til gengæld var der to hurtige Hvalsøpiger på podiet. Pia fik en flot andenplads og Anne Marie en flot tredjeplads. Se fine billeder m.m her

Ikke et ord om ski denne gang!

 

Vi ses i farten og i skoven!

Mogens Hedengran

Nyhedsbrev

Ønsker du at være med medlem af Hvalsø Løbeklub eller bare holde dig opdateret med hvad der sker i klubben, så tilmeld dig vort nyhedsbrev.
captcha