Nyhedsbreve
Hvalsø Løbet april 2011
Skovløberen 2014

Nyhedsbreve

Nyhedsbrev nr. 88 - Oktober 2013

En fantastisk sommer fortsætter i det flotteste efterårsvejr – men nu er det Vintertid: det betyder pandelampen er på – jeg debuterede onsdag d. 30. oktober – det var hyggeligt og tempoet blev sat ned så jeg kunne følge med – dvs. lidt over 7 min//km –  i den bageste gruppe … der var også et par hurtigere grupper.

Du kan stadig nå at melde dig til Skovmaren på dagen – se Hvalsø deltagere her

På hjemmesiden er der også under ”diverse” et punkt der hedder opslagstavlen for medlemmer – og måske har du et lokalt ikke kommercielt arrangement du vil gøre reklame for…eller en babyjogger du vil af med – nu prøver vi i hvert fald at genoplive siden.

Rigtig mange gode resultater som altid: 6-timersløb … (jamen er I da vanvittige!) Claus Christensen nåede over 61 km (!!) Pia Christiansen 55 km (!) se her

Lene fortæller om Trail Camp på Bornholm se her – og der er også trailløb på Sjælland

Tempoture – ca. hver 3. uge – se datoer her. Det er for alle – jeg lægger løbende ny datoer på hjemmesiden

Nytårsløbet holdes på vanlig vis – du kan forhåndstilmelde dig her – eller print startblanketten ud her og udfyld hjemmefra

Hamburg 4. maj 2014 – stafet med 4 på et hold eller hel marathon alene- se her? De første hold er på.

 Hilsen

Gitte

 

Nyhedsbrev nr. 87 - September 2013

Det har været en god sommer med dejligt løbevejr. Nu er det jo næsten altid godt vejr til løb J, men vi skal nok til at vænne os til et lag tøj mere og inden længe også pandelamper.

Der har været mange løb i sommer. Et par af de sidste skal nævnes:

Rute 21 ved Vig, hvor motorvejen blev indviet med løb. Flere fra Hvalsø løbeklub deltog se mere her.

Berlin Marathon blev afholdt i søndags og der blev sat ny verdensrekord for mændene. Hvalsø Løbeklub var godt repræsenteret med 14 løbere. Se mere her

Smuk Kvindeløb. Også en smuk rute ad Kællingehaven og langs Roskilde Fjord. Der var flere fra Hvalsø der gjorde det rigtig godt med hele 3 klassevindere. Se mere her

Til foredraget d. 12. september med 40 deltagere gav Morten Dam Sørensen god inspiration til, hvordan man kan træne bedre, også med tanke på at løb ikke må blive en stressfaktor.  Et hvert fald er det vigtigt, at der ikke løbes i højeste gear ved hver træning. En mulighed kan være at løbe uden ur en gang imellem. Pointen var at man faktisk kunne blive hurtigere ved at løbe nogle ture i langsomt tempo.  Se mere her

Det leder hen til at der ca. hver tredje lørdag løbes tempotur med Karoline som guide. Der løbes først 5 km i langsomt tempo, herefter opsamling inden 5 km i hurtigt tempo og til sidst 5 km i langsomt tempo. Kom og vær med!

Vi har fået et par hurtigløbere fra Somalia og Guinea – Bissau. De kommer fra Avnstrup og vil gerne løbe med om lørdagen, hvilket muligvis stiller lidt store krav til de mange modne løbere i klubben, men vi må se om vi kan følge med eller få dem lidt ned i tempo. J

Et fint løb at afslutte efteråret med kan være Skovmaren ved Hillerød søndag d. 3.november. Der plejer at være flere med fra Hvalsø løbeklub.

Vi ses i farten!

Mogens Hedengran

Nyhedsbrev nr. 85 - juli 2013

Kære sommerløbere
 
– det dejligste sommervejr har vi haft indtil nu– og fantastisk at vi kan løbe i skoven i skygge  - hvor er vi heldige J
 
Sker der noget om sommeren i løbeklubben – tja traditionen tro holder vi et ferieløb nemlig sommerløb 3. aug.– et socialt løb hvor vi mødes, løber ad lidt nye veje fra ca. 5-8 -10-15-21 km  og så sørger Lars og Sidse for mad bagefter – læs mere her
 
Jeg er lidt bagud og får først bestilt løbetøj i løbet af ugen – skal du have noget med? se her
 
Triathlon – er det noget for dig? 11. aug.  det er uformelt med svømning i Avnsø, cykling på racer eller havelåge – og så løb – se mereher – man må gerne være flere på et hold.
 
… og husk at tilmelde dig skovløberen d. 1. sept . her i Hvalsø … skal du ikke løbe mangler der altid hjælpere
 
Kvindeløb i Roskilde d. 3. sept. se her – vi er min. 26 tilmeldt p.t.
 
Rigtig god sommer
Måske ses vi i farten hos Lars Juncker d. 3. august?
Gitte

Nyhedsbrev nr. 86 - August 2013

Så går sommeren på hæld og efteråret nærmer sig. Jeg synes dog stadig ikke at det er efterår førend Skovløberen, SMUK Kvindeløb, Roskilde Gadeløb og Powerade i København er vel overstået. Og disse 4 arrangementer løber af staben de næste 2 uger.

Skovløberen er allerede søndag d. 1. september – og hvis du endnu ikke har fået meldt dig til, så kan det gøres på dagen. Bare mød op i god tid så skal du nok nå det.

Tirsdag d. 3. september er der SMUK Kvindeløb i Roskilde, hvor vi er rigtig mange fra Hvalsø Løbeklub der er tilmeldt. Og her kan man ikke tilmelde sig på dagen, da der for længst er udsolgt!

Fredag d. 6. september er der Roskilde Gadeløb  – det er et aftenløb hvor mange forretninger holder åbent.

Endelig er der Powerade i København søndag d. 15. september – også kaldet København Halvmarathon. Der er allerede tilmeldt over 7000 løbere, så det er et stort løb.

Sidst – men ikke mindst er der åbningen af den nye motorvej – Rute 21-løbet. Vi er nogle fra Hvalsø Løbeklub der er tilmeldt, men der er plads til flere. Der er forskellige distancer – se selv mere på hjemmesiden.

Men der er også andre arrangementer i klubbens regi. Onsdag d. 11. september er der en inspirerende aften omkring løb og løbeglæde og aftenens instruktør er Morten Dam-Sørensen, løbetræner, vært på P4 Sjælland og meget mere. Der er tilmelding senest d. 6. september – se mere her.

Afslutningsvis vil jeg sige velkommen til alle de nye løbere vi møder i skoven – det er dejligt at se at så mange af jer fra begynderholdet stadig holder ved.

Fortsat god løbeglæde – vi ses i farten...
Pia

Nyhedsbrev nr. 84 - juni 2013

Sommer i Danmark.

Om vinteren kan der nærmest mangle noget at skrive om med mindre man kreativt skriver om løb på ski også. Nu er det omvendt, hvor der er så mange aktiviteter i gang at man sikkert ikke får det hele med.

Hvalsøløbet: Hvalsø Løbeklub har i fint vejr afholdt Hvalsøløbet med flere rekorder og flere lokale vindere. Se evt. her

Parkstafetten: Hvalsø Løbeklub havde en del hold med til Parkstafetten i Roskilde d. 11.06 det blev til en hyggelig aften med mad og vin til de sidste solstråler.  Se resultaterne evt. her

Og så hvad der venter forude:

Nyt tiltag: Der er i vokset et nyt tiltag frem her i foråret, hvor en gruppe bruger lørdagsturen lidt anderledens end til de lange seje ture. Det drejer sig om en form for tempoløb eller lange intervaller. Det lyder hårdere end det er, for deltagerne er glade for udfordringen. Man løber 5 km rundstrækningen 3 gange, hvor første runde er i almindeligt tempo, anden runde er som 10 km konkurrence tempo og den sidste omgang er i roligt tempo. Der er en lille snakke pause mellem hver omgang. Karoline er vejleder til disse løb og næste gang bliver lørdag d. 6.juli kl. 9.00. Man må gerne stå af efter en eller to omgange.

Sommer ½ , eller 10 eller 5:  Med efterfølgende socialt samvær. Der er lørdag d. 3. august. Opslag her!

Hvalsø Naturtri: Nu for tredje gang og nærmer sig hermedstatus somtradition, men det er ikke særlig traditionelt, med svømning i Avnsø, cykling på stenede skovveje og løb inden en frivillig tur i søen, grill og rødvin. Et rigtig sundt og alternativt tilbud for klubbens medlemmer. Det sker den 11. august med start og mål ved Avnsø.

Roskilde Gadeløb: Ændres nu til et fredagsløb. Det bliver den 6. september kl. 17.00, så benene kan lige falde lidt til ro efter Skovløberen, som jo er søndag d. 1. september.

Hjælpere til Skovløberen: Der er stadig brug for nogle flere. Kontakt Kristian Husted på Mobil: 20 74 46 40 (helst sms),  Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Smuk kvindeløb:  Er den 3. september i Roskilde og som sædvanlig går turen gennem Kællingehaven. Der kan løbes 5 km  og for første gang kan der også løbes 10 km.

Powerrade: Er lidt længere med 21,1 km. Det kan opleves i København d. 15. September. Du kan også nøjes med at drikke det.

Til sidst: Tag godt imod nye i klubben. Vi er jo lidt langt ude i skoven nogen gange:

Vi ses i farten    Mogens Hedengran

Nyhedsbrev

Ønsker du at være med medlem af Hvalsø Løbeklub eller bare holde dig opdateret med hvad der sker i klubben, så tilmeld dig vort nyhedsbrev.
captcha