Start
 
Hvalsø Løbeklub
Vi ses i farten
Lige nu: Parkstafet

Søg på hjemmesiden

Træning

Løb i Hvalsø Løbeklub

Kom godt i gang

Vi er en flok motionister, der samles om en eller flere løbeture i skovene omkring Hvalsø. Her er der plads til alle. De fleste træningslørdage møder cirka 30-60 op og tilbagelægger fra 5-20 km. Der løbes i forskellige hastigheder, og det kan jo være vanskeligt at finde vej i skoven de første gange, så henvend dig til en af os første gang du møder op, så vi kan finde nogen du kan løbe med. Alle nye er velkomne.
 

Så er sommertiden slut – og det er tidligt mørkt. Og efterårsvejret er også ved at være over os. Så frem med de lange tights, langærmede bluser og måske en løbejakke – og pandelampen og refleksvesten hvis det er mørkt.

Vi løber både onsdag og lørdag – også om vinteren. Vi starter kl 9:00 om lørdagen fra P-pladsen – og kl 17:30 om onsdagen. Om onsdagen er det  pandelampeløb fra P-pladsen. Se mere her.

I år bliver der også mulighed for en lysløjpe om onsdagen, hvor der er start fra Boligmæglerens parkeringsplads i Hovedgaden (ved Netto).

Desuden er der lidt intervalløb (10-20-30) om søndagen – se mere her.

Der er julehygge på P-pladsen lørdag d. 29. november kl 10 – glögg og andre varme drikke – æbleskiver med det hele – uddeling af Musvågen – hygge i hinandens selskab. Der opfordres til at man eventuelt planlægger sin løbetur, så man kan deltage fra starten. Husk varmt overtøj!!! Se mere her.

Der er Nytårsløb d. 31. december kl 10:00 fra P-pladsen – og der er allerede åbnet for forhåndstilmelding. Det gør det hurtigere og lettere for os alle sammen! Og det hele er ”Same procedure as last year!” Se mere her.

Vi plejer at have et socialt løb i begyndelsen af februar – nemlig Vinterhalv – er der nogen, der gerne vil stå for planlægningen? Ellers er Helle klar igen!!! Skriv en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. hvis du vil arrangere!

Og til marts er der igen begynderløb – med opstart den 22. marts og de næste 6 uger frem.  Så skulle de fleste gerne være klar til Hvalsø Løbet d. 10. maj – 5 eller 10 km! Der vil komme yderligere opslag på hjemmesiden og på vores Facebook-gruppe når vi nærmer os.

Sluttelig er der rykket lidt rundt på hjemmesiden. Og der er lavet en løbskalender, hvor der er lagt de løb ind, hvor vi måske kunne planlægge at tage flere af sted sammen. Se selv efter her!

Skriv til mig hvis du vil på listen som deltager til kommende løb – så lægger jeg dig på. Også hvis du finder et løb som DU synes ser spændende ud. Se mere her.

Ikke mere for nu – pas godt på jer selv på de fedtede veje og stier.......

Vi ses i farten

Pia

Derfor løber jeg i Hvalsø Løbeklub

"Jeg har brug for aftaler: så kommer jeg afsted - møder dejlige mennesker- over årene store løbeoplevelser fra den første 5’er til kvindeløb i København til Marathon i New York. Det vigtigste er at komme ud året rundt og holde løbebenene igang. Håber jeg stadig kan,når jeg bliver 80!"
Gitte Vincents
Nytårsløbet
"Jeg løber i Hvalsø løbeklub, fordi jeg får nogle fantastiske oplevelser med de dejligste mennesker."
Charlotte Nylander
Cannonball
"Jeg løber i Hvalsø fordi det er dejligt uformelt - et sted hvor der er plads til alle, og hvor jeg har mødt nogle pragtfulde mennesker som gør, at jeg bliver hængende. Derudover, så skal vi jo ikke glemme, at vi den mest vidunderlige skov at løbe i."
Helle Pedersen
Vinterhalvmarathon
"Jeg startede i løbeklubben fordi det så meget sjovere og motiverende at løbe med andre, så tak Finn for at trække mig med."
Lars Karlsen
Sommerhalvmarathon
"Jeg løber, fordi det gør mig glad 🙂"
Jette Kongstad
Sommerhalvmarathon
"For mig er løbet en rigtig god måde at forene velvære, nydelse og samvær med andre ligesindede. Det er dejligt, at bevæge sig i naturen og få noget på opleveren samtidigt med at kunne nyde samværet med gode løbekammerater. Løbet stimulerer også mit konkurrencegen. Vi ses i farten."
Morten Harboe-Jepsen
Cannonball

Nyhedsbrev

Ønsker du at være medlem af Hvalsø Løbeklub (Medlemskab er gratis) eller bare holde dig opdateret med hvad der sker i klubben, så tilmeld dig vort nyhedsbrev.

captcha