Nyhedsbreve
Hvalsø Løbet april 2011
Skovløberen 2014

Nyhedsbreve

Nyhedsbrev nr. 93 - Marts 2014

Nu er det sommertid, viben, bogfinken, lærken og solsorten synger lystigt, og skoven begynder at blive lysegrøn hist og her. Alt dette kan opleves hver eneste dag og i særdeleshed og i andres selskab hver lørdag fra P-pladsen kl. 9.00 og onsdag kl 17.30.

 

VM halvmaraton 2014

VM halvmaraton 2014 blev afviklet i lørdags den 29.marts med 30.000 deltagere. Heriblandt ca. 50 fra Hvalsø. Løbet var på alle måder en stor oplevelse. Det var velorganiseret og meget stemningsfyldt med sol, blå himmel og tilskuere hele vejen rundt.  Der var mange lokale tilskuere på ruten, som var med til at højne den gode stemning. Om aftenen var der nærmest fuldt hus til et hyggeligt arrangement i Hvalsø Spisehus. Se de lokale resultater på Hvalsø løbeklubs hjemmeside.

 

Grevinde Danner

Har lagt navn til flere ting også løbet søndag den 6. april. Det er kl. 11.00 og der er mulighed for at løbe 10 km og ½ maraton. Løbet foregår i Jægersprisskoven.

 

Hvalsøløb 11. maj

Traditionen tro afholdes forårsudgaven af Hvalsøløbet 5 og 10 km. I år bliver det søndag d. 11. maj kl 10.00. det er cirka samme dag som bøgeskoven står fuldt udsprunget og helt lysegrøn. Kom og vær med. Vi kan også i Hvalsø!

 

København Marathon

Der deltager en del fra Hvalsø løbeklub i årets udgave den 18. maj. Se hvem under menuen ”hvem deltager i hvilke løb”.

 

Børneløb

Børneløb i Hvalsø afholdes ikke i år.

 

Begynderløb

Begynderløb springes over i år, men er du løbende så prøv at møde om lørdag morgen. Der er en del forskellige niveauer og distancer.

 

Vi ses i farten

Mogens Hedengran

Nyhedsbrev

Ønsker du at være med medlem af Hvalsø Løbeklub eller bare holde dig opdateret med hvad der sker i klubben, så tilmeld dig vort nyhedsbrev.
captcha