Skip to main content

Skovløberen 2011 - løbsberetning- Jeanie E.

Mit første Maratonløb.

 

Skovløberen den 4.september 2011

 

Jeg er for alvor begyndt at løbe igen.

Tidligere har jeg løbet 5-10 km et par gange om ugen samt et par Ermitageløb.

For et par år siden overtalte en kollega mig til at tage med ud og løbe i Hvalsø Løbeklub.

Efter ét par lørdagsløbeture kunne jeg mærke, hvor inspirerende det var at mødes med så mange forskellige imødekommende mennesker, som havde ét til fælles- at få en god løbeoplevelse.

 

Langsomt, men sikkert, fik jeg indarbejdet en løberutine. Og med tiden blev distancerne længere og længere. Så efter to Halv-maratonløb i foråret 2011, BT-halvmaraton og Tølløse-Slot halvmaraton, var formen ideel til at træne til maraton.

 

Så da Lars Vincents ,en yderst sympatisk og meget energisk person i løbeklubben, sendte en mail ud med et maraton træningsprogram til skovløberen, kunne jeg mærke begejstringen og energien kom til mig for at udfordre denne mur! Indtil da havde jeg nok den holdning at 10-15 km´s løb om lørdagene var nok. Jeg må også tilkendegive, at jeg som læge nok var/er lidt bekymret for konsekvenserne ved så lange løb. For hvornår er det nedslidning i forhold til opbygning og hvad med led, ligamenter, menisk og korsbånd?

 

Interessen for udfordringen var dog større end bekymring for evt. skader.

Vi, en 10-30 løbere, gik i gang med lørdagsløbene.

Undervejs på løbene fik jeg altid gode råd om træning, opfyldning af væskedepoter, væskebælter, ernæring, alkohol og diverse energi-geler. Og ikke mindst gode historier, lidt gas og priserne på mange huse! I perioden op til løbet løb jeg ca. 40-50km/uge, de hyggeligste om lørdagene.

 

Søndag den 4.september,dagen for udfordringen, stod jeg frisk op kl. 7:30 med sommerfugle i maven. Alt udstyr var lagt frem dagen før for ikke at glemme noget. Spiste havregryn, drak en hel masse juice og et par kopper kaffe.

Min søde mand kørte mig til løbeklubben, da jeg var bekymret for, jeg ikke var i stand til at køre hjem. Kom i god tid kl. 9:30 løbet startede først kl. 10:15.

Fra højtalerne hørtes majestætisk marchmusik. Jeg blev helt berørt og tænkte at nu skulle jeg løbe mit livs løb.

Mødte løbe vennerne fra klubben. De så alle spændte og motiveret ud.

Vi ønskede alle hinanden et godt løb.

Jeg havde aftalt at løbe med en erfaren inspirerende mandlig maratonløber, Karsten Nør, hvilket føltes betryggende. Vi havde lagt en strategi for ruten. Vi drak vand ved hvert væske depot de første 15km. Ved 15 km tog vi den 1. Gel med rigeligt vand. Derefter drak vi energidrik og vand ved alle depoterne. Ved 25km og 35km tog vi 2. og 3. Gel.

 

Startskuddet gik og vi løb. Vi fik umiddelbart startet i et meget hurtigt tempo, hvilket nok er meget almindeligt, i det man følger trop. Så lidt efter lidt passede vi tempo ind efter vort mål.

Vi løb og fokuserede på 10 km ad gangen. Det var en fantastisk følelse, hver gang vi passerede det mål. Da vi nåede 21,1km var humøret helt i top, for nu var vi halvvejs.

Det var omkring Avnstrup, hvor der var musik og fest. Det var meget ubehageligt at løber over deres græsplæner, fordi der var så fugtigt. Det føltes som om man løbe på våde svampe, dvs. tungt!

Ved 24-25km fik jeg siddestik. Umiddelbart var jeg meget stille omkring det, idet jeg var bekymret for, om det var MUREN. Jeg prøvede at sænke farten lidt, dog ikke mere end jeg kunne følge med. Efter nogen tid hvor jeg led i stilhed, trak vejret dybt og roligt, kunne jeg mærke det lettede. Derefter orientere jeg Karsten , om at jeg måske netop havde passeret én lille mur!

Da vi nåede 30 km var humøret højt. Benene var gode, trods de netop passerede kilometer. Jeg begyndte at blive overbevist om at løbet var i hus og en ubeskrivelig positiv energi kom til mig. Jeg accelererer lidt, her var min rutineret ven en rigtig god støtte, idet han holdt lidt igen. Vi havde jo stadig ikke erobret Gyldenløves høj og andre høje bjerge!

Vi passerede trætte og måske murramte løbere. Alle prøvede vi at opmunter og få dem til at følge med. Min ven, som altid er meget snakkende og fuld at gode historier, fik med alle dem vi passerede, en god sludder. Tænk at have sådanne et overskud!

 

Da vi passerede 35 km var jeg rørt. Benene trætte ja- men afstanden til mål inden for rækkevidde.

Ved sidste væskedepot var stemningen høj og næsten euforisk.

Da der var 1 km til mål, kunne jeg mærke en fantastisk tilfredshedsfølelse, om lidt var vi i mål.

 

Ca. 200 meter før mål stod min søde mand og råbte og hujede til os, mens han fotograferede.

 

Vi accelererede og løb hånd i hånd over målstregen. Igen var jeg berørt og fældede én lille lykkes tåre.

Karsten Nør fik et kæmpe knus for vidunderligt underholdning, opmuntring og vejledning under løbet.

Tak til alle frivillige ved hvert væskedepot for opmuntring og opfriskende drink og frugt.

 

Jeg vil også takke Hvalsø Løbeklubs løbere for al opbakning. Uden jer havde jeg aldrig fået løbet ét maraton. €¦.. og det bliver ikke det sidste!

 

 

Venlig hilsen

Jeanie

 

 

 

 

 

Bliv (gratis) medlem
Tilmeld dig nyhedsbrev!